En bonde havde i sin gård en nisse, der i sin stumpede troje med samt sin røde lue gjorde megen nytte. Når han kom bjem fra Skanderborg ellerHorsens om aftenen, behøvede han kun at smide tommen og skynde sig ind til skorstenen. Nissen spændte fra, fik hestene ind i stalden, fodrede og vandede dem, alt med redeligste omhu. Nu blev der streng vinter, og...
En nytårsaften var færgemanden ved Ottesund i Holstebro, og da han så rejste hjem, var det så stærken blæst, at han ikke turde ro over fjorden til Ty, og det var han nu inderlig kjed af, da han gjærne vilde hjem om aftenen, men i det samme kom en lille mand hen til ham og spurgte ham, hvad han stod der efter så silde. Manden fortalte ham så, at han...
Ved Søgård, Se vel sogn, ligger nogle banker i nærhedeu af soen. En smed, der var bosat i Sogård, almindeligvis kaldet Sorte-Smed, havde fem kraftige sønner. Der fortælles, at da de en dag lå og legte på Søbakkerne, kom der ud af disse en venlig gammel kone, bjærgmandens hustru, og gav hver af børnene et stykke smørrebrod, hvilket de glade spiste, og...
Vest for Tisted ligger en langstrakt høj, kaldet Lang-Dås. Der skal den bekjendte stærke Niels Kristian Iversen i Kåstrup have faet sin ualmindelige styrke. Som dreng lå han en middagsstund ved højen og faldt i søvn. Da han vågnede, blev han bange, han skulde få skjænd, når han kom hjem, fordi han ikke var kommen i rette tid, og han gav sig derfor til at...
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Bærtel Bundgård fra Skjoldborg i Ty boede i nærheden af landevejen. Han havde slået en pæl i jorden ude på vejen lige i hjulsporet og slået en hestesko sådan på den, at den lå fladt ned på jorden. Når folk nu kom ad vejen, bukkede de sig og vilde tage den, men Bærtel sad inden for og grinte, for de lod den nok sidde. Han havde kjøbt en kirke i Ty. men...
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og pløjede på hans mark, og hans søn på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans søn: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange...
En Kammerjomfru, der tjente på Skakkenborg, var så ualmindelig kjøn og havde sådant dejligt Hår. Derved vakte hun Grevindens Misundelse, som var meget forfængelig. Nu manglede der blot en Anledning til at gjøre hende Fortræd. Da så Grevinden en Dag vilde til Kirke, skulde Kammerjomfruen sætte hendes Hår op, men gjorde det efter Grevindens Mening ikke...
I Låsby Sogn er en Dal, som kaldes Ulvedalen, for der har vel været Ulve i ældre Tid. Her er gravet mange Menneskeben op og en stor Del gamle Hestesko. I sin Tid lå her en Mølle, og i den boede en meget rig Møller, som havde en rigtig kjøn Datter. Møllersvenden og hende de blev Kjærester, men de måtte ikke få hinanden for Faderen, for det han var en...
Ole Bak i Uggerby han havde en Nisse. Han havde et Hus foruden det, han boede i, og der sad et Kvindfolk til Leje. Nissen løb og futtede omkring også i det Hus og gjorde sådan Tummel på Loftet. Kvindfolket blev nu så forskrækket ved det Spektakel og sagde omsider til Ole Bak, at dersom det skulde sådan være, kunde hun ikke være der, for den Tummel ved...
I en Præstegård kom en Karl til Flyttetid. Præsten kommer ud og viser ham det hele. Så er der en Bås midt i Stalden, der står tom, og en Hest står sådan bag ved de andre. Det var da mærkeligt, at den skulde stå der, siger Karlen, det havde været skjønt, om den stod i Rad med de andre, da der var Bås til den. »Ja, der kan ingen stå bunden i den Bås,«...
I Oldrup var der en Nisse, og han fik en Potte Sødgrød hver Løverdag Aften, og de var sat op på Ovnen til ham. Han bestilte ikke andet om Morgenen end at moge for Pigen i Nødset, og om Dagen sad han for det meste i Ladevinduet og slikkede sig. Så var Karlen kommen så tidlig op en Dag, at han havde set, Nissen havde været ved at moge, og så siger han til...
Færgemanden ved Ottesund var en gang i Kjøbenhavn, og det var lige før jul. Han havde bestemt at komme hjem til juleaften, men var bleven forsinket og kunde ikke komme fra Kjøbenhavn før på lille-juledag. Da han nu ikke vilde rejse selve juleaften, besluttede han at blive, til de høj hellige dage var forbi. Han var dog lige godt meget kjed af det, da det...
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
