Der var en Hestehandler nede fra Ty, de kaldte Store-Klavs, han kom her over til Sønderlund i Sinding og vilde være om Natten, for han havde sådan Kjendskab med Manden. Han blev også loseret ind der og kom op i et Gjæstekammer a har nu selv ligget i det samme Kaminer. Da han nu havde læjen et Stød, enten han nu havde sovet eller ej, ved a ikke, men han...
Der var én, der stod og arbejdede i Træ for os, han hed Søren Ty og var skilt fra Konen. Hun hed Johanne, og så havde han en anden Djævel ved sig, der hed Sara. Den Gang, de blev skilt ad, delte han Huset og Jorden imellem deher to Kvindfolk; og Johanne solgte siden hendes Del af Huset til Jørgen Skræborg. Der var sat Skj eisten imellem dem, men så gik...
Vesterst i Lundby højt oppe på Bakken ligger en Gård, der kaldes æ Gåårsgård. Der havde de en Datter, som hed Karen, og hun var Kjæreste med deres Hyrde. Så boede der nogle Vikinger på en Borg ovre i Sjørring Sø. Den Gang var der Sejlads fra Vesterhavet gjennem Ty helt ud i Fjorden. De sejlede så ud på Vilsund og var her ovre og røvede denher Karen og...
En Søster til den Jul, hvorefter Jullingsholm er opkaldt, var gift med en af Slægten Strange og boede nede i Ditmarsken. Under Stormfloden 1624 gik deres hele Gård og Grund i Havet, så de tabte alt og reddede med Nød og næppe Livet. De tyede nu ned til Jullingsholm, og der gav Jul dem en lille Bondegård, som kaldtes Lundager. Slægten blev nu ved at bo i...
Jannerup Kirke skal have været så ringe, at den var tækket med Lyng, og de kaldte den den fattige Kirke i Ty. Herremanden på Rostrup havde en Flok Stude, der gik uden for Kirkegårdsdiget, og så siger han, at den første Stud, der gik ud af Flokken og hen imod Diget, vilde han give til Kirken. Da går den allerbedste Stud ud af Flokken og der hen imod. Over...
Der ligger et lille Sted på Nørre-Hjarup Mark, som kaldes Frydendal, og Folkene der havde en Søn i Haderslev. Ham vilde de en tidlig Morgenstund kjøre ud at besøge, det var lige hen imod Jul, og så kjørte de over Kræ Gårds eller Jens Olesens Mark. Men da de lige var komne derover, da var der ikke andet at se end store Vogne, der kjørte frem og tilbage,...
En gammel Aftægtsmand fortalte mig, at i Østrup i Glud Sogn var en Nisse, der fodrede Hestene og spændte for, når Manden skulde ud at kjøre, og han sørgede for dem, så snart Manden kom tilbage, at få dem ind og fodret. En Aften, det frøs hårdt, kom Manden fra Horsens, og da han kom i Gården, smed han som sædvanlig Tømmen til Nissen og stod af Vognen og...
I Ty lader Nissen sig endnu se, klædt som sædvanlig i grå Dragt med rød Hue. Man tror, at han særlig har sit Tilhold i visse Huse. En Pige har fortalt, at hun for få År siden så ham, da hun gik ude på en Vej. Han løb hele Tiden forved hende, men aldrig ligefrem ad Vejen, altid på Kryds fra den ene Grøft over til den anden, og Benene på ham gik stadig...
Der var to brødre fra Linderum by, der var ved at slå græs i nærheden af Linderumsgård. Så gik den bageste den a n en så nær, at han hug holeen i vristen af ham. Nu sluste blode jo ud af såret lige med det samme, men ham, der havde hugget, Wian tager hans hole og hugger ned i jorden, og straks så lader det være med at bløde. Nu bliver høleen jo siddende...
Vil en karl vinde en piges kjærlighed, skal han tage et æble og bære det i sin ene armhule, til han kommer til at svede. Når han så kan få pigen til at spise det, kan han være sikker på, at hun vil komme til at elske ham, ja, hun vil ikke have ro, uden når hun er hos ham. Således var der en karl oppe i Ty, som var kommen til at bolde så grusselig meget...
Bliver noget stjålet, og de ej anderledes kankornrnepå spor efter tyven, søger de gjærne én, der kan vise igjen, og hvo kan fortænke dem i, om deanvender ethvert middel for at få deres armod tilbage. For nærværende tid har en skjærsliber i Horsens den meste søgning, præsten i Horsens kunde trukket den til sig, hvis han vilde benyttet det rygte, han ved...
Der var en mand, der hed Niels Skovfoged, han kunde vise igjen, når noget var tabt eller stjålet. Han kunde også stikke kniv og gaffel op i loftsbjælken og malke mælk af gaflen og blod af kniven. En gang havde han givet sig af med at vise nogle ænder igjen, der var blevne henne; men det kom han skidt fra, da han havde båret sig fejl ad, og et helt år...
Det var i himmelfartsugen 1822, at en bødker i Åle var ved at hede nogle trækar og var så uforsigtig, at han brændte huset af, og branden udbredte sig til en stor del af byen, som blev lagt i aske. Han havde en svend, der var ham behjælpelig med at redde, og som de nu begge gik med en kiste, skred taget ned imellem dem, og svenden døde i ilden. Der...
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
I Torsted i Ty vesten for æ by ligger en stor høj med en kløft i. Der lå en gård lige osten for, og de mænd, der boede der, de blev al tid tåbelige. En gang fik folkene deres barn forbyttet og fik en ussel én i steden, der vokste ingen ting og snakkede ikke. Når moderen var framme, så kunde hun høre, den mumlede, men hun forstod ikke, hvad det var. Så...
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Anno 1772 kostede en skjæppe rug 4 mark, ja, derover, mens 1773 kostede en skjæppe rug 2 mark 8 skilling. Af mangel på korn led mange mennesker stor nød og hunger disse tvende åringer, ti pengene var borte iblandt folk, og mangen en fattig, som næsten kreperede, gik ud at betle, kunde i visse sogner ikke få et stykke tør brod at stille deres hunger med,...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Der var to fiskere fra Tyboron, der blev uklar, da de kom i land, og så tråd den ene den andens kurv i stykker. Han gik så op til Vestervig Kloster og mældte ham til Peder Nielsen. Så satte han ham i polsk buk. Det var om torsdagen, men om sondagen, da præsten kom i kirken, kunde han ikke forrette tjeuesten for gråd og jammer af ham, der sad i bukken....
