For såvel 50 år siden var Tyholmboerne slemt plagede med lotter, men så kom der en Nordmand, der vilde tage sig på at forvise rotterne fra Ty holm på 50 år, men til belønning vilde han have en vis lille sum al liver bosiddende på halvøen. Alle med undtagelse af en gårdmand var villige til at betale ham, hvad han forlangte, og han forviste da rotterne fra...
Vil en karl vinde en piges kjærlighed, skal han tage et æble og bære det i sin ene armhule, til han kommer til at svede. Når han så kan få pigen til at spise det, kan han være sikker på, at hun vil komme til at elske ham, ja, hun vil ikke have ro, uden når hun er hos ham. Således var der en karl oppe i Ty, som var kommen til at bolde så grusselig meget...
Hvem, der om Natten kommer ned i en Dal ved Gammelbygård i Ty, kan ikke komme derfra igen. Lærer Brams, Gundestrup. Grurup S., Hassing H.
da.etk.DSnr_05_0_00186
Den sidste, der spiser ved bordet, han bliver gamel; hvællsig: styrløs, uregjerlig: hwist i æ hoive: vrovlevorn. Gudum. Ty.
IVestervig i Ty fortælles der om kirken, som er brændt to gange, at dersom den brænder tredje gang, skal man grave i en vis høj, som lig-ger på kirkegården, og som al tid er grøn; der skal man finde penge til at bygge kirken op for igjen, men den, som tager den første skovlfuld jord, hans hånd skal visne. p. hørlyk, vinding.
1860 skal man få sådanne gode tider her i Danmark, at hvem der er tredsindstyve år, skal ønske, at han var kun ti. Ty. P. U.
De ær dær et måen om: det kan nytte : do æ dæ inden om: det nytter ikke noget, er uigjennemførligt; spræg: fremtrædende. Ty,
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: Hvad, Fanden, er du her! Han svarode: Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen. Sigurd Muller, Kolding.
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid ha'e? (i stedet for hvad?) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end ha'e. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: A havdo...
En tjenestekarl her betingede sig altid forhen, at han vilde have fri en måned i september og oktober, for så vilde han ud at fiske for sig selv. Da fiskedes de fedeste sild, de såkaldte hostsild. Jacob Nøhr, Skrolde.
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
Når nogen kommer forst i tjeneste, det forste hun skal gjore skal være at rage i asken, ti det forvolder, at hun ikke længes. 91618. J. Birchcrod.
da.etk.JAT_03_0_00918
Når en kvinde forste gang ser ny tarsnyet gjennem et vindue, skal hun slå meget itu det år. Ty. V. Bennike.
Horsdal har navn efter Horshuse. Der gik nogle vilde bæster der ude i skoven, og sa blev der kjort noget ho sammen om sommeren og sat i nogle horshuse, som stod der i Horsdal, det havde de at ty til, nar vinteren blev altfor S træng. Movst Jensen, Vinkel.
Ron Hede hører til Vestervig, men grændser alligevel tæt op til Bedsted og Grurup. Den er skjænket af en Mand ovre fra Tyboron. Lars Ron har fortalt mig, at den Mand var Fisker og noget af hans Familie. Peder Frederiksen, Bedsted. Vestervig S., Refs H.
Der var en Dværg ovre i Ty, der vilde slå Tødsø Kirketårn ned, og så smed han en Sten fra Tisted derover efter den. Den kom til at ligge ved Handklit, så den nåede ikke dertil. Flade S., Morsø Nørre H. Povl Lund, Flade, Mors.
da.etk.DSnr_03_0_00107
Neden for Bjærgene imod Stranden ligger en Sten, der kaldes Hegseleret. Den er hvidagtig og har været et Stykke Ler, der er blevet til Sten. En Kjæmpe. ovre i Ty har kastet den efter Sejerslev Kirke på Mors, og der er mange Huller i den, som er Mærker efter hans Fingre. Niels Vig, Øster-Vandet. [Sejerslev S., Morsø Nørre H.J?
Man må ikke komme vilde Fugles Fjer i sit Sengetøj, for man har Tro til, at den, der bruger sådant Sengetøj, vil have ondt ved at dø. Ty. Kr. Andersen, Vandetgård. V.-Vandet.
Fra Kallerup i Ty siges, at Wàjen vilde komme ind og gjøre Forstyrrelse i Husene, hvis de lod deres Nørredøre stå åbne Onsdag (?) Nat. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DSnr_02_C_00047
