Vi havde en jomfru på Østergård, der døde så pludselig. A var oppe silde om aftenen at se til hende, for hun havde været ude i Skive at få tænder trukket ud, og så havde a givet hende meld mad og tevand. Så var a også ude den samme nat at se til en ko, der skulde få kalv, og da stod hunden og skrabte op ad væggene og tudede. Den hund var så gjæv med...
Vejen fra Grenå til Randers går gjennem Fjeld skov. Midt inde i den lå en gård, hvorpå der kun boede en mand og en kone, der havde karl og pige og eu lille dreng, og så var der også en lille hund. En gang skulde der være legestue i Jtævind og der vilde de voksne med. Drengen bad så mindelig mi, at følge med dem, da han var ræd for at blive ene hjemme, og...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
Ulvene var så slemme på den hede, der var imellem Jebjærg og Roslev. Navnlig var der en mand i Snabe, dei var så forbitret på dem. De havde ødelagt en hoppe for ham, og føllet havde de revet ihjel. Så tog han et stort kar og gik ud i heden med og satte sig under karret og gav sig til at tude som en ulv. Så kom der snart en hel flok ulve omkring ham, og...
Der gik en gang om natten en spillemand fra et gilde i Bjærgby nord for Hjørring til sit hjem i Bagterp syd for Hjørring. Da han var i nærheden af Bagterp, hørte han ulve tude og mærkede, at en flok fulgte hans spor. Han søgte ind over markerne, men ulvene nåede ham snart, og han troede sig fortabt. Da stod han for en dyb groft; der kastede han sig ned...
De havde hyrde til fårene, og han havde et horn at tude i. Om efteråret var han ene, for han skulde vel fare med at holde fårene af rugen, men gjorde det jo ikke, så de gik overalt, hvor de vilde. Om foråret havde han en hjaer med. Når fårene fik lam, skulde hjorden bære dem hjem. Han havde en bitte tjaeld at svøbe hvert ind i, og sa trak han fåret med...
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
I Vesterbølle var der tre byledde. Der matte ingen kjøre ud af byleddet enten i host, eller når de kjorte til hove, inden oldermanden havde tudet oppe pa brinken norden til kirken. Mændene mødtes på stævnsbakken hver søndag eftermiddag, og når der ellers var noget at forhandle om, så tudede oldermanden, så vidste de, at de skulde mode. Det horn brugtes...
Der er en Gård her i Ugilt, der hedder Dalsager. Manden på Gården, den gamle Kræn Dalsager, han har flyt Rollingen tre Gange for at blive fri for noget Spøgeri, som gik der. Hver Nytårsaften kom der en grumme stor, sort Hund og lagde sig i Bryggerset ved Rendestenshullet. Dem, der så ham, de sagde, hans Øjne var som det klareste Ild. Så skulde den have...
Gammelby Præst var en stor Hestehandler og snød Folk meget i Handelen. Så sad han og forgav sig selv på Vognen, mens han kjørte mellem Hornum og Gammelby. Siden har de ment, han gik og spøgte der på det Strøg, og Folk har også set en Slæde med en hovedløs Hest for kjøre der. Ingen Præst kunde være i Præstegården, for det gik og spøgte der, og ingen turde...
To gårde i Frørup sogn ved Nyborg lå så tæt op ad hverandre, at der kun var en ganske smal slippe mellem dem, lukket med en dør. Omtrent lige over denne dør sad på den gård, hvorom her skal fortælles, et pigekammervindue. Pigerne hørte hver evige nat døren vedblive at smække i med et bulder, så sengen rystede, og det var i det samme, som noget krøb op ad...
I en gård i Langemark blev lænkehunden undertiden flyttet ud i haven om efteråret og tøjret ved et stort pæretræ for at holde frugttyvene borte fra dette; men hver gang den var flyttet derud, begyndte den at tude, og dagen efter var hunden død. Flere havde set et sort dyr springe fra træet ned i hundens lænke natten før dens død, hvorfor dette sagdes at...
Min fader så tit Parykmanden, når han gik med hans bøsse om aftenen. Han havde et forfærdelig langt hår, der nåede ned over hans øjne. En gang kom han til at følges med ham, og da de så kom til en korsvej, standsede Parykmanden. Så vilde min fader se tilbage efter ham, og da var han bleven så lang, at han snart ikke kunde se til ovret af ham, og så med...
Der boede en bjærgmand på Livø, og hans kone boede i Ærtbøllebjærg på den modsatte side af fjorden. Så blev de enige om at lægge en vase fra Livø til Himmerland, og de tog fat på arbejdet en morgenstund. Samme morgen var det en meget tæt tåge. Nu gik manden først ned til fjorden, og da han i det samme hørte Ærtbølle hyrde tude i sit horn, troede han, at...
Det var i 1846 i Kristiansfeldt i søstrehuset, at lænkebundene tudede stærkt om aftenen, og køkkenpigen gik ud og pryglede dem, for at de skulde holde deres mund. Så kom der en gammel søster ud og sagde, at hun måtte ikke banke hundene, for kunde hun se det halve af, hvad hundene så, vilde hun brøle meget stærkere. Pigen sagde ja, hvad kunde de da se?...
En mand fra Store-Lime, Norup sogn, fortæller: En aften kom jeg noget sildig hjem. Ligesom jeg var kommen i seng, hørte jeg, det begyndte at banke oppe i storstue^. Det var, ligesom når man slår som i. Jeg kunde jo nu ikke forstå, hvad det skulde betyde. Men så en tid efter døde min fader, som tik aftægt ved os. Nu havde vi mange rotter, og vi var da...
Der har været skov helt fra Ginnerup i Ølst og til Alstrup i Bude. Der er lidt krat endnu et par steder tæt ved Alstrup og Ginnerup. I hele egnen var den gang ikke andre smede end Ginnerup smed, og der skulde dem fra Alstrup til smedje. I den ene gård der havde de en hingst, og den tillige med et bæst skulde karlen ride hen at få skoet. Han blev ikke...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
Imens a tjente i Såby, horte a en historie om en mand fra Saby, der kjørte til Horsens, og da han nu var pa vejen hjem om aftenen, og han kom til Staww-Skov (Stubber-Skov), så kom der en ulv op af skoven og satte sig oppe pa Ståww-Høj og gav sig til at tude, og det signal kjendte manden fra oldtid af. Sa sprang han af vognen og skar rebene af det...
