En pige sad en aften og spandt. Så skulde hun gå op på loftet og hente blår ned til sig selv og de andre kvindfolk. Men da hun kom op, fik hun fat i hårtoppen på et menneske, og hun kunde godt mærke, at det var et menneske, men hun sagde ganske rolig: »Nå, det er nok af de fine blår, vor mo'er sagde, at jeg skulde have af de grove.« Dermed slap hun håret...
Der var en pige et sted, som de væddede med om, at hun ikke turde gå op til en galge og skjære en splint af den. Da hun kom derop, stod der ved galgen to heste, som havde tilhørt hendes husbond og var stjålne. Hun vilde have dem med hjem, men ligesom hun satte sig op at ride, kom han, der havde stjålet dem, til galgen, og han løb efter hende og råbte:...
En kone var frugtsommelig. Så en dag om sommeren, hendes to små born sad uden for og spiste grød, kom der et underligt dyr på tre ben hoppende, og det var en varulv. Konen løb straks ind, smækkede og låsede doreu. Så kom ulven hen til de småborn. Den ene var en lille dreng, og han siger: «Vil du have lidt grød?» Dermed tog han lidt på skeen og viste det...
En præst bad en juleaften hans pige, at hun skulde gå op på prækestolen i kirken og hente nogle bøger, han havde glemt der. Det horte tjenestedrengen, og sá tænkte han: Jeg skal gå op i kirken med og gjore hende bange. Hun gik rolig ind i kirken, gik op og hentede bogerne og mærkede ingen ting til. Drengen var gået bag efter hende, og da hun var kommen...
I en gård i Tusse kom de til at snakke om en aften, at de turde ikke gå over en bro uden for byen. Så var der en pige, hun sagde, at hun turde, og det blev til et væddemål, hun skulde gå ud til en udflyttergård at hente en flaske brændevin. Hun tog en lang kniv med, og da hun kom til broen, stod et langt hvidt spøgelse midt på broen og havde et langt...
Her nede i skoven gravede de en kule ved et træ, hvor de kunde spore, at ulven havde sin gang, og så hug de træet til fald, at det kunde slå den ihjel, nar den kom. Der var en her nede ved Vinding land, der hed Hans Ulv. og han tik det navn, fordi han fangede en ulv ved det træ. Han havde tre sønner, der alle havde ulvenavnet. De ulve kunde tage fol og...
På Bjørnsholm ved Løgstør er der et værelse, som er helt mørkt. Dette værelse fortælles der om, at når nogen ligger der om natten, kommer der noget hen ved siden af sengen, og når nogen har prøvet at føle sig for, var det ganske låddent. Straks efter lyder det, som raslen af en silkekjole frem og tilbage på gulvet, og lidt efter at det er hørt op, lyder...
I Bedsted i Ty fortælles der om en præst, som skal have levet der for lang tid siden, at han holdt så meget af at gå på kirkegården om natten og færdes mellem de døde. En gang var der en karl, som vilde forskrække ham og i den hensigt tog et lagen over sig og gik op på kirkegården. Da præsten så ham, sagde han til ham: »Er du en levende, så tal; men er...
Per Munk til Andkjcergård nyttede markskjel og svor på, at han stod på sin egen jord og under sit eget løv. Derfor gik han igjen og blev manet af Per Ufødt, men skal have lov til at komme op igjen hvert syvende år. Når man rører ved egepælen. der er sat ned over ham, høres en stemme sige: »Rokke, rokke én gang mer, jeg op og du ner.« En vis Per Ulv havde...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
IVestervig i Ty fortælles der om kirken, som er brændt to gange, at dersom den brænder tredje gang, skal man grave i en vis høj, som lig-ger på kirkegården, og som al tid er grøn; der skal man finde penge til at bygge kirken op for igjen, men den, som tager den første skovlfuld jord, hans hånd skal visne. p. hørlyk, vinding.
En kone fortalte, at om natten, som hun lå og sov, vågnede hun ved, at en iskold hånd kom og slog hende over håndleddet. Hun troede straks, det var hendes mand, men da hun følte ind på hans hænder, var de så varme. Så vendte hun sig om og så ud i stuen, for det var månelyst. Der stod en anden seng lige op til hendes med hovedenden, og deri lå barnepigen...
En mand var så plaget af mareridt. Så satte han et sold for sengen, for han vidste, at maren skulde tælle alle hullerne deri, for den kunde ride ham. Han hørte, den sagde én to, én to, men den kunde ikke tælle mere end til to, og da den nu ikke kunde tælle alle hullerne, så blev han fri. Lærer Mortensens kone, Vinding.
Ingen må klæde sig i en ny særk, forend at den er toet, ellers sanker de lus.
Flere har sagt og troet, at om end en stålorm bliver hugget i mange stykker, går den dog sammen igjen. H.N.,T.
Den gamle Frøken Fanny her fra Byen fortalte mig en Aften, at der kom nogle ind og satte en stor Kiste midt på Gulvet. Hun vilde så se efter, hvad det var, men kunde ikke komme til det for ene sortklædte Mennesker. »Jeg troer ikke, jeg bliver her længe,« sagde hun så, og en kort Tid efter blev hun også syg og døde. En gi. Kone i Åbenrå.
En præst kommer kjorende hen ad en vej og nåer en lille dreng, som han får op at kjøre. Præsten spørger ham så: Hvad tro har du, lille ven?" A har den samme tro som Hellevad krokone. Hun tror, at hun ingen penge får for de træsko, a har kjøbt af hende, og det samme troer a også". Kjøbenhoved.
De har fortalt, at der kom en og malkede Køerne om Natten her i Løgagergårde. Folkene havde også en bestemt Mand troet til det. Han kom i Hareskikkelse, og Folkene kunde se den komme og sidde udenfor Gården, hvor der blev malket. De kunde også høre det skralle i Spandene, ligesom når der blev malket i dem. Men ingen Ting var der at se der inde, Køerne...
Da jeg var en stor Dreng, spurgte jeg min Bedstefader om, hvorfor jeg aldrig så noget, da han dog havde set så meget. Han svarede: Det kommer min Sæl af, te du troer aldrig på det. Han blev en grumme gammel Mand, op imod de 100 År. Det Navn, Anders Bejler, som Folk kaldte ham med, kunde han ikke godt lide. Hjerk S., Harre H. J. p. Wammen, Karup.
