En jomfru tjente hos et herskab, sikkert nok Abjærg, men nu blev der noget sølvtøj borte, eller, som andre fortæller, nogle guldringe, og så troede herskabet, at hun havde taget det, og hun blev dømt til døden. Hun bad dem om, at de vilde lægge den sten, som hun med det samme viste dem, over hendes hoved på graven. Stenen havde et rundt hul i midten, og...
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
Ude på min Mark imellem Skjold og Brund er der en Høj, som kaldes Agerhøj. Den skulde Præsten fra As forbi, når han kjørte til Horsens, og så kunde det træffe, at Vognen standsede, og han kunde ikke komme forbi, inden han kom af den. Skjold S., Bjærge H.
da.etk.DSnr_06_0_00116
Neden for Dagbjcerg JDojs er der en mose, de kalder Høne-mose, og den har sit navn af en høne, som de har truffet der. De vilde have taget den, men så sk . . den hvert tag, og så slap den ind i bjærget. Man siger Den, der kan Hønemos' nøgl' find', den kan åld Dååbjærre Dojs's guld vind'. Men uoglen er endnu ikke funden.
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: Hys, ringede klokken ikke, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Da Hejnsvig hørte til Grindsted, vilde præsten en dag op til Hejnsvig at præke, og sa kom han ridende hen til to huse, der lá tæt sammen. Der træffer han en lille dreng. > Kan jeg ride der igjennem? siger han. Ja, det tænker a vel, han kan. for Skurkpølse løb da der igjennem i går. Det var en af de stude, ban skulde passe. Lavst Jensen, Udtoft.
En Jyde og en Fynbo rejste sammen ude på Heden.. Så siger den sidste: Jylland er jo ene hede, Pyen derimod er en have. Ja, det vil a tro, sagde Jyden, for alle de Fynboer, a har truffet, det er kålhoveder.
I Dolebakkerne tæt nordøst for Kjøng har der stået en Træfning mellem Danskere og Svenskere. Kjøng Højskole. Kjong S., Båg H.
I en gård i Lamdrup, Gudme herred, har der været spøgeri. Det har just ikke været slemt, men man har dog for eksempel set en skikkelse af en mand gå op over gården og ind i forstuen, og så blive borte der. Man véd ikke noget nærmere om, hvad det er. Somme tider kunde det træffe, at folkene ikke kunde kjøre ud af gården, da hestene ikke vilde af stedet,...
Når man kan træffe at se to ride på én hest, skal man løbe bag efter, og, idet man lader, som man tager vorterne én efter én og kaster efter rytterne, skal man sige: «To, tag den tredje med, to, tag den tredje med.« Så svinder vorterne snart bort. Skjellerup ved Nyborg. N. Madsen Vorgod.
Når man hikker, skal man gjætte hist og her, træffer man den rette, går den over. A. L.
Vindum skov og Viskum skov, Tjele skov og Randrup skov har altsammen været i et. Der er mange ting, der viser for, at skoven er brændt. Man kan også træffe at se øksehug fra gammel tid. movst jensen, vinkel.
Om eu endnu levende mand i Ginner up siges der for sandt, at han ikke kan blive inde nogen juleaften, men skal ud en tur. Han véd også, hvem eller hvor mange der inden næste juleaften skal i kirkegården, men han snakker ikke videre om det, kun kan han træffe at sige, når én doer, at det vidste han godt. Det er ligevel noget sært med sådant noget! Karen...
Der var en mand i Vore, der hed Søren Ovesen, han holdt meget af at gå på jagt. En dag, han var ude her vesten for byeu, kom der noget i vejen med kreaturerne der hjemme, og så vilde konen rende ud efter ham. Da hun kommer ud på præstens mark, ser hun nede i eugbakkeine en bitte mand med en rod lue på, og så troede hun, det var Søren, hendes mand, for...
Du kan gå ind i min have og plukke de æbler, du vil. men du kommer til tre låger, og ved hver skal du give de halve af dem, du har, og et halvt, og må ingen skjære itu. Han beholdt kun ét tilbage. Hvor mange plukkede han? 15. P. K. Madsen.
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? 322. P. K. M.
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
