Imellem Hårby og Mesing ved Skanderborg ligger en stor boksten (?). Den er en gang kastet her til af en kjæmpe, som stod på Balravn, en høj, der ligger i en eng, omtrent i skjellet mellem Mesing og Skanderborg ladegård, og man vil sige, at en kjæmpe, som hed Balravn, ligger begraven der. Da kjæmpen stod på højen med stenen, sagde han, at den enten skulde...
Rævhede kaldes nogle gårde og huse, som horer til Hvedsted og ligger i nærheden af herregården Rcevkjærgård. Her var en gårdbuk, som passede hestene og kunde ikke fordrage, at nogen anden tog sig for at sorge for dem andre end han. Manden stolede også godt på ham, men imellem kunde gårdbukken gå ham af minde, og det kunde da træffe, at han gik ind i...
Man kan få dragen til at give sig guld, når man kan kaste en sten på dens hale, idet den kommer flyvende. Da falder halen ned som guld, med undtagelse af det ene sted, hvorpå stenen træffer, der bliver uforandret. Men når stenen træffer på dragen, giver den et skrig fra sig, der dræber den, der kastede stenen, hvis den hører det(?). I Saltum sogn var en...
Ude på min Mark imellem Skjold og Brund er der en Høj, som kaldes Agerhøj. Den skulde Præsten fra As forbi, når han kjørte til Horsens, og så kunde det træffe, at Vognen standsede, og han kunde ikke komme forbi, inden han kom af den. Skjold S., Bjærge H.
da.etk.DSnr_06_0_00116
Neden for Dagbjcerg JDojs er der en mose, de kalder Høne-mose, og den har sit navn af en høne, som de har truffet der. De vilde have taget den, men så sk . . den hvert tag, og så slap den ind i bjærget. Man siger Den, der kan Hønemos' nøgl' find', den kan åld Dååbjærre Dojs's guld vind'. Men uoglen er endnu ikke funden.
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: Hys, ringede klokken ikke, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Da Hejnsvig hørte til Grindsted, vilde præsten en dag op til Hejnsvig at præke, og sa kom han ridende hen til to huse, der lá tæt sammen. Der træffer han en lille dreng. > Kan jeg ride der igjennem? siger han. Ja, det tænker a vel, han kan. for Skurkpølse løb da der igjennem i går. Det var en af de stude, ban skulde passe. Lavst Jensen, Udtoft.
En Jyde og en Fynbo rejste sammen ude på Heden.. Så siger den sidste: Jylland er jo ene hede, Pyen derimod er en have. Ja, det vil a tro, sagde Jyden, for alle de Fynboer, a har truffet, det er kålhoveder.
I Dolebakkerne tæt nordøst for Kjøng har der stået en Træfning mellem Danskere og Svenskere. Kjøng Højskole. Kjong S., Båg H.
I en gård i Lamdrup, Gudme herred, har der været spøgeri. Det har just ikke været slemt, men man har dog for eksempel set en skikkelse af en mand gå op over gården og ind i forstuen, og så blive borte der. Man véd ikke noget nærmere om, hvad det er. Somme tider kunde det træffe, at folkene ikke kunde kjøre ud af gården, da hestene ikke vilde af stedet,...
Når man kan træffe at se to ride på én hest, skal man løbe bag efter, og, idet man lader, som man tager vorterne én efter én og kaster efter rytterne, skal man sige: «To, tag den tredje med, to, tag den tredje med.« Så svinder vorterne snart bort. Skjellerup ved Nyborg. N. Madsen Vorgod.
Når man hikker, skal man gjætte hist og her, træffer man den rette, går den over. A. L.
Vindum skov og Viskum skov, Tjele skov og Randrup skov har altsammen været i et. Der er mange ting, der viser for, at skoven er brændt. Man kan også træffe at se øksehug fra gammel tid. movst jensen, vinkel.
Om eu endnu levende mand i Ginner up siges der for sandt, at han ikke kan blive inde nogen juleaften, men skal ud en tur. Han véd også, hvem eller hvor mange der inden næste juleaften skal i kirkegården, men han snakker ikke videre om det, kun kan han træffe at sige, når én doer, at det vidste han godt. Det er ligevel noget sært med sådant noget! Karen...
Der var en mand i Vore, der hed Søren Ovesen, han holdt meget af at gå på jagt. En dag, han var ude her vesten for byeu, kom der noget i vejen med kreaturerne der hjemme, og så vilde konen rende ud efter ham. Da hun kommer ud på præstens mark, ser hun nede i eugbakkeine en bitte mand med en rod lue på, og så troede hun, det var Søren, hendes mand, for...
Der boede en tysk frue på Brusgård sønden for Ottesund. Hun havde en dansk pige, som hed Karen. Så træffer det, te deres køer kommer hjem, og fruen råber: "Karen, hør du intet, og ser du intet. Di gro kree sætte kåp te di højt (taget) å drommen fast po di hanse (splitter huset ad). Niels Josef, Risgårde.
Mens jeg var hjemme i Sommersted, og vi om Sommeren arbejdede ude i Østermarken, kunde det jo træffe, at vi kom noget sent hjem, da kunde vi efter Solnedgang se et Lys i sydlig Retning, og jeg har set det mange Gange. Det var altid på samme Sted og var at se, så længe jeg var i Sommersted. Folk sagde, at,det var på Lilholt Kirkegård, men jeg ved ikke,...
da.etk.DSnr_05_0_00511
Den Gang der var så meget Skov her, var en Pige her af Byen gået op i Skoven. Så sad hun under et Træ og syede, og som det nu træffer, at hun kommer til at se op, får hun Øje på Bjærgmanden, der sidder oppe i et Træ. Det var nok hans Mening, at han vilde have haft fat i hende, men så blat han ned ved Siden af hende, og hun rendte det bedste hun kunde ad...
da.etk.DSnr_01_0_00659
