I meget gammel Tid har der været Færdsel over Mosen fra Engesvang til Klosterlund. Man har nemlig i vore Dage ved Tørveskjæring fundet en uafbrudt Række af store Håndsten liggende så nær ved hverandre, at en Fodgjænger bekvemt kunde træde fra den ene Sten over på den anden. Denne Række Sten fortsættes i hele Mosens Bredde fra det ene Land til det andet,...
Da den stærke mand Niels Rode fra Kragelund lå ved de Horsens kyrasserer, skulde han en dag stille til parade, men på vejen til paradepladsen havde hans hest trådt i rendestenen med den ene fod. Han matte da hjem for at få hestens fod pudset og stille igjen om to timer. Da han anden gang kom til rendestenen, sprang han af hesten, tog den på nakken og bar...
I Hørbylunde skov i Funder har en gang været en stor røverbande. En skovrider fra Silkeborg var i skoven på jagt. Da trådte hans hest ned i en af deres huler, og man fandt siden de to andre i nærheden, den ene med en skjult indgang i en gammel ener (enebærbusk), men det var længe efter at røverne havde forladt hulerne. En gang da den kjørende post mellem...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
En kone, som har fået to drenge på én gang, skal være god til at træde for lændeværk (træde på den syge). Th. L.
da.etk.DS_04_0_01906
Ved hovarbejdet gjaldt det om at blive først færdig, ellers skulde en give brændevin. A var også med til at slá til hove, og så gik vi ned og lagde os i engen om aftenen, trådte engen af og begyndte så før dag for at blive tidlig færdig. Iver Hansen, Hullig.
Min bedstemoder har fortalt, at da hun gjorde hove til Randrup, var de somme tider så tørstige, at de drak af det vand, de kunde træde op med deres fødder, når de rev i engene. Lars Nielsen, Vinkel.
En Koltring, der hed Martin, tjente på en stor Gård her nord på i Sognet oppe ved Levring Skjel. Der var stor Hede til Gården, og så gik han en Dag ude ved Birkebakket og så en underlig én, der strags efter løb ind imellem Buskene. Ingen kunde træde ham af med, at han havde set den. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: Da skal jeg Gud døde mig lære jer. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
