Pastor Vinge i Smårnp havde mange folk og var selv tidlig oppe om morgenen. En middag skulde tjenestedrengen have studene gjent til bås der inde i stalden, og de vilde ikke ret lystre. Så siger han: Nå, sorte, vil du herom, du skal ikke tro, det går til her som i Guds rige. Det står præsten og hører på. uden at drengen vidste af det. Så træder han frem...
Et steds boede der en præst, som havde den skik, at han tog barnet under den venstre arm, medens han øste vand på med den højre. En kone fra nabosognet, der ikke kjendte den skik, trådte tilbage med barnet, da præsten rakte efter det. Hid med ungen! brolede præsten. Kunen vilde dog ikke give slip på den lille. Præsten lod hende også beholde den, men nu...
Kræn Hansen sagde: Det er en mark for en krikke, når den er varm, og 24 skilling, når den er frossen. Han mente jo, det var prisen for at flå dem, og nogle af dem var jo selvdøde og kolde, inden han kom til dem. Han stak en krikke i bringen med en kniv, og så vilde den lige godt jage munden for hullet for at standse blodet. Han trådte en greb hårdt i...
Rakkerne lå en gang på den hullerede gade i Stistrup. Da kom Anders Bærteisen kjørende med et læs gjødning. Så siger han: A, I dovne hunde, I skulde bygge jer noget om sommeren, så havde I noget at bo i om vinteren. Så siger en af dem: A, sølle fåer, om vinteren så bygger vi, og om sommeren så ligger vi og sætter benene i vejret og siger, stolperne er...
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
En soldat kommer frem for kapitainen, der holdt eftersyn med sit kompagnis undermundering. Så, idet han træder frem. siger kapitainen: Men end så den skjorte, du har på kroppen, hvordan er den? Den er hovsom, hr. kapitain. Hovsom! ni tungemål har jeg lært, og syv kan jeg tale, men hovsom, det véd jeg som han kunde bande ikke hvad er. Så...
I fastetiden bruger børnene her på egnen at synge for påskeæg. Børnene stiller sig i forstuen og synger en vise, snart en og snart en anden. Når den er til ende, synger de Heste: Somme elsker vinteren, for da er natten så lang, andre elsker sommeren, for da hores fuglesang, karlene elsker pigerne, for de er som en rose, men vi vil elske konerne, for de...
Når en kone mister sin mand, skal hun til kirke næste søndag for at sørge, som det hedder. Men for nogle år tilbage skulde hun have et sort skjørt over hovedet, sa hun ikke kunde sees og ikke selv kunde se. Derfor skulde hun ledes af to andre koner, som gik på hver sin side fra hjemmet og ind i kirken og så ind i stolen. Der lagde enken sig så ned,...
I gamle dage varede gilderne længere end nu, idet man blev ved at komme, så længe der var noget at få i gildehuset. Når der ikke var mere tilbage af spise- og drikkevarer, trådte skafferen frem for selskabet med en tap på en tallerken og sagde: >Vor tap er tør, og vor tønde er tom, nu kan I gå. hvorhen I var fur, og hvorfra I kom. Dermed var gildet...
Den gamle Peder Havgård var en gang til bryllup i Voer herreds ladegård, og han har fortalt, hvordan det der gik til. Da de havde afspist, rejste forst degnen sig op, tog om halsen af præsten og kyste ham på munden med de ord: Tak for mad, hr. pastor. Derefter stillede præsten sig op til en dragkiste, og så kom alle kvindfolkene hen én efter anden,...
En sang, som de gamle koner brugte, når de gik om og tiggede uld. Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjester, Gud haver skabt os forst ved ord, han véd vor gavn og bejste. barmhjærtighed og evig fred, han la'r os åbenbare, vi have trådt ad djævelens fjed og ladt os ilde dåre. Og værsågo at give os en tot tow i Guds navn, I Guds børn! Hatting....
Da den stærke mand Niels Rode fra Kragelund lå ved de Horsens kyrasserer, skulde han en dag stille til parade, men på vejen til paradepladsen havde hans hest trådt i rendestenen med den ene fod. Han matte da hjem for at få hestens fod pudset og stille igjen om to timer. Da han anden gang kom til rendestenen, sprang han af hesten, tog den på nakken og bar...
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
Søren Stad han gjorde hove til Aggersborg fra garden, hvor han tjente. Han var en kraftig karl. og så kom han ude på marken i træde med herren, Mads Speisser hed han, og han gav ham en kjævop (flosop, kjadætrækker), for det var meget hans skik. Men så giver Søren ham til gjengjæld et ordentligt gjæv prygl, og nu rejste Speisser hjem til gården med det,...
I Føvlum var de så plaget af ulve. Så kom der en gammel Nordmand og tilbød at ville sætte dem væk, når de vilde give ham 4 skilling af hvert ildsted i byen, Dernæst spurgte han sognefogden, Peder Hvam, om han vilde give ulven et pattelam med en god vilje, sådan at han skulde ikke misunde den det. Det sagde han ja til, og så lige med ét stod lammene op...
Der var en klog Mand i Rævild Skovhus, han kunde også mere end hans Fadervor, og han kunde malke Folks Køer. Han hed for Resten Kristen Sletting. Nu havde han jo ikke uden én Ko, men havde lige godt Mælk alle Tider, og på den Tid hans Ko ikke malkede, da var Naboens Køer altid syge. Det var lige sådan, når han kom i Træde med nogen, så blev deres Køer...
På en Herregård var der en Smed, som vilde kjærestes med Kjøkkenpigen. En Aften havde han aftalt at skulle mødes med hende, og han går så til den fastsatte Tid og kommer så til en Kvindeskikkelse, som han antager for hende. Han siger: »Er det dig, Maren?« men hun svarer ham ikke. Så siger han: »Hvi Fanden svarer du ikke?« Da blev det galt med ham, for...
Min Bedstefader har fortalt, at han en Gang ved Aftenstid gik over en Kirkegård, der gik nemlig en Sti hen over den. Da så han inde midt på Stien lidt oven for Jorden to gloende Kugler, der var lidt fra hinanden og så ud som to Stykker gloende Kul. Han blev lidt bange, men turde ikke vende om, for så kunde det jo få Magt over ham. Han tænkte ved sig...
Imens Kirken var i Slotsgården i Silkeborg, blev der klaget til Præsten over, at det spøgte på Kirkegården om Aftenen. Præsten vilde ikke tro det, men da der gjentagne Gange blev klaget til ham over det, så siger han en Aften til hans Karl: »Kan du nu i Aften tage en Øgpude om Halsen og gå op på Kirkegården.« Karlen var kjed af det, men Præsten sagde:...
A havde været på Arbejde i Ålbæk og vilde en Aften gå til mit Hjem i Jerup. Som a nu går, får a et Skib at se, der står med fulde Sejl lige ud for Knasborg Å, og Sejlene flagrede i Vinden, så det måtte da være strandet. Nu tænkte a jo strags på at mælde det for at tjene de 5 Rigsdaler, der udbetaltes den første, som mældte en Stranding, men a går lige...
