Næsten al vor lynghede er fureskåren (fuurskon) jord. En kan se de gamle agerrene i Hedeby, Bregnehoved og Ulken heder. chr. h. møller, hedeby.
Om Ny-kirke fortæller sagnet, at byggearbejdet blev forstyrret om natten, hvor de end begyndte med at bygge den . . . kjendt dem det råd, at de skulde lukke to nyfødte kalve ud til natten. Om morgenen lå kalvene der, som kirken nu står. chr. h. møller.
Hornstrup kirkeklokke havde så stærk klang, at den lød over kjøbstadklokken. Så blev der sat en blynagle i den. chk. h. møller, rincive.
da.etk.DS_03_0_00503
Der var så meget en udmærket klang i Give kirkeklokke, og da der var udsigt for, at de skulde have været af med den til stormklokke, så fik de et hul boret i den, og så tabte den noget af sin klang. De fik nok hullet fyldt igjen, men klangen kom aldrig tilbage. chk. hansen møller, rincive.
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
På B&ksgård mark en fjerdingvej vest for Give er en meget stor sten, som kaldes Kjæmpestenen. Samtidig med at kirken i Give blev bygget, boede der i Skjærlund, Brande sogn, en arrig trold, der slet ikke kunde tåle, at der blev bygget kirker, og særlig var bygningen af en kirke i Give ham en torn i øjet. Da kirken nu var bygget, tog han stenen, der...
Da Oster-Nykirke i Vejle amt for flere hundrede år siden blev bygget, lod bygmesteren de ord falde: "Alle mine håndlangere er store mænd så nær som lille Otto; han er kun atten alen til knæene." c. h. møller.
Et par dage for a skulde på sessionen, dromte a, hvordan det gik til, og at a trak et nummer, hvortil der blev sagt: «Det er det bedste, der er i kassen.» Da dagen kom, trak a nummer 440, og så sagde a: «Det er vist ikke noget godt nummer!)) «Jo,» siger én, «det er det bedste, der er i kassen.» Han havde 448 og kom med i krigen, for han kom til at høre...
Det var i 1862, da sad mig og min søster og hendes kjæreste, Hans i Bavnsgård, og var ene hjemme. Så hører vi noget, der kommer og gård ind ad gården, og det trampede, ligesom der var mange. Det kommer ind i forstuen og tramper der længe, og så bliver det ikke til mere. Så skynder vi os at komme ud, og vi render runden om gården, for vi tænkte, det var...
A har hørt forvarsel for et bryllup i Give, det var nok den gamle kromands. Det var en aftenstund, da vi var komne i vor seng, fader, moder og vi bom, da blev der musik inde i dagligstuen. De spilte både på violin og klarinet, forst et stykke på violinen og så bag efter et på klarinetten. A var vågen og hørte det og min moder og søster. Så siger min...
På den nu af Jens Nielsen ejende og påboende gård i Ojodsbol, Liwleballe sogn, er der efter fortælling set forbrand, og det navnlig af en præst fra Bingive, der hed Gjellebøl. Samme præst tog da ud til manden, som den gang boede på gården, og sagde ham, hvad han havde set, samt at han vilde og kunde sætte branden bort, når de vilde lukke op for ham alle...
da.etk.DS_02_J_00263
En gammel kone ved navn Maren Bjorn, der boede på Smidstrup mark, Gadbjcerg sogn, og dode for nogle år siden, hun var meget ferm i at se forbrand og ligfærd. Hun gik hvert år op til Lindeballe kirke på nytårsaften for at få kundskab om, hvor mange lig der skulde komme på kirkegården i det kommende år. Forinden hun kuude se og få rede på dette, skulde hun...
Hvor der er mange snoge, der er god lykke i huse. Christen Moller, Ringive.
da.etk.DS_02_E_00133
Om Brande kirke fortælles, at en lindorm ligger rundt om kirken, og når den får vokset sig så stor, at den kan få halen i munden, vil den vælte den, og det skal ske en dag, når kirken er fuld af folk. Der efter skal der komme en tyr fra Brandholm, der skal løbe ned til Sand fuld sande, og der skal den skrabe så meget guld og sølv op, som der kan gå med...
Sagnet fortæller, at der en gang har boet en mand på Refstrup ved navn Palle Jæger eller den sorte skytte. Han skal have været en vældig jæger, og alt, hvad han sigtede på, måtte falde for hans hånd. For at nå sådan en sikkerhed i kunsten havde hf i lovet sig til den Onde med hud og hår, på det vilkår, at han efter døden til visse tider af året skulde...
I Ringive sogn på Store-Karlskov mark, vest for gården, ligger en høj ved navn Langerhøj, og der har i umindelig tid boet en bjærgmand. Gamle folk har kunnet hore hans klokke slå der inde i højen. Det var en almindelig tro, at så længe bjærgmanden boede på Karlskov mark, vilde der være velstand i gårde, men flyttede han, vilde han tage den med sig til...
Vest for Gjellinggård i Norskov, Lindeballe sogn, ligger Gjellinghøj, hvori der i gamle dage har boet bjærgfolk. En 84årig kone, Kirsten Nørskov, fortæller, at hun tillige med sin mand, Mads Kristian, og en tjenestepige for tredsindstyve år siden en sildig hostaftenstund kjorte ud i marken efter et læs korn. Og som de nu kjorte om ved Gjellinghøj, sagde...
Ved hovarbejdet gjaldt det om at blive først færdig, ellers skulde en give brændevin. A var også med til at slá til hove, og så gik vi ned og lagde os i engen om aftenen, trådte engen af og begyndte så før dag for at blive tidlig færdig. Iver Hansen, Hullig.
Min bedstemoder har fortalt, at da hun gjorde hove til Randrup, var de somme tider så tørstige, at de drak af det vand, de kunde træde op med deres fødder, når de rev i engene. Lars Nielsen, Vinkel.
En Koltring, der hed Martin, tjente på en stor Gård her nord på i Sognet oppe ved Levring Skjel. Der var stor Hede til Gården, og så gik han en Dag ude ved Birkebakket og så en underlig én, der strags efter løb ind imellem Buskene. Ingen kunde træde ham af med, at han havde set den. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
