Når Jens Kusk var ude på hans doktorrejser, havde han gjærne hans hund og bosse med, for han var ikke alene en berømt mand som doktor, men tillige en god skytte. En dag, som han var henne i en fremmed egn hos en mand, der havde søgt råd hos ham, havde han taget hans bøsse for at gå sig en tur på jagt. Nu traf det sig, som han var kommen ind på en...
Der boede en præst i Nykirke, som hed StallknecJit. Han, der var gammel, havde en søn hjemme, som var ham behjælpelig ved at bestyre det vidtløftige embede. Nu vilde sønnen gjærne ride eller kjøre til Give, når han skulde der for at holde gudstjeneste ; men den gamle, der var meget gjerrig og nøje af sig, satte sig der imod, idet han sagde til sønnen:...
Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt før aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjønne, var det på...
Nogle har endnu set Maren Los med et lys i hånden inde i stuerne og en lang kjole, der slæbte efter hende. chr. moller, hedeby.
For 60 år siden tjente der i Ringive præstegård en en karl ved navn Jeppe Thomsen. En aften, da præstefamilien ikke var hjemme, havde Jeppe tillige med de øvrige af præstens tjenestefolk samt et par fremmede forsamlet sig i præstens dagligstue. Som de nu sad og fortalte gamle æventyr, kom de også til at samtale om det gjenfærd, der til sine tider lod sig...
Den sidste præst i Høilund, Bilhardt, går igjen. chr. h. møller, ringive.
da.etk.DS_05_0_00623
I Ramskov, Give sogn, har der i følge sagnet været en stor skov med svære egetræer. En bordplade, som vi havde hjemme, da jeg var dreng, fortaltes der om, at træet til den var skovet i Ramskov. Pladen bestod af en eneste egeplanke, hen ved halvanden alen bred. Nu er der kun en tre, fire forkrøblede egetræer og nogle purrer tilbage af skoven. En del...
Den første gang en hører æ frøer synge i æ forår, da skal en kiste kalde tre gange, så får en ikke lændeonde det år. Chr. Møller, Ringive.
Gjogeurtens hvide rod kaldes Guds hånd og skal være god at koge salep af for den, der har ondt i maven (diarrhoe). Den grå rod kaldes Djævelens hånd. C. H. Møller.
Afkog af Djævelens rod er godt for blodgang. Sådan kaldes krybende ranker, der løber langs hen ad agrene og bærer gule blomster. De kommer først frem efter regn, og blomsterne kan springe ud på et par nætter. Det er de seneste blomster, vi bar om efteråret. Chr. Møller, Ringive.
Når en har sårelse i hovedet, skal en tage en tusse og komme i en lerpotte, lægge låget på og kline det godt til, samt sætte potten i ovnen, når den er godt varm, og således brænde tussen i potten. Det pulver bredes imellem noget fedt og smøres på et linned stykke, samt lægges på såret. Efter en dags tid begynder såret at læges og kommer sig. Chr....
Hundefedt er et udmærket middel mod kighoste. Vi børn fik det i skefuldvis og lidt sirup bag efter, for at det kunde lokke fedtet ned. Chr. Møller, Ringive.
En karl nør fra mødtes meden pige sønder fra i Vorbasse. Alt var så rent uddød. De to blev mand og kone, og pigens moder tog sig på at vie dem. Chr. Hansen Møller, Ringive.
Vesterboerne skal være indførte folk, da alle folkene dode ud. Chr. H. Møller, Ringive.
da.etk.DS_04_0_01742
I en by var der ikke uden en snedker tilbage, og han lavede hans egen ligkiste og lagde sig i den, og så døde han der. Han mærkede jo uok, den gang han blev snavs. Chr. H. Møller, Ringive.
Krattet Ulderuplund var forhen meget større og gik ud over Bavnsgård og Nygård marker. Der har været krat, mens a kan huske, men nu er det sidste deraf pløjet. Her er endnu noget, som har navn af os Stald, og det var altså den gang inde i krattet, men findes nu oppe på marken, og man kan nok sé endnu, hvor hullet har været. Se her har beboerne fra...
Halshindhjærg ligger på Bøvl mark imellem Bøvl og Engebæk. Da Svenskerne var her, havde Bøvl-Norge mændene slået sig sammen og overmandet de sidste af dem der oppe på Hals kindbjærg og huggede hovedet af dem. Deraf er navnet kommet. Chr. H. Møller.
Der er ovre i Søndersthoved hede to huller, der er temmelig vide i omfaug, og det hedder sig om dem, at den gang'Svenskerne var her nede, da var de så hårde ved befolkningen, te de tog alt, hvad de havde af værdi, og var nær ved at slå dem ihjel også. De rømte så ud i deher to boliger og boede der, og det var den gang ret ude i æ vilde hede. Der var de...
Igamle dage boede der på Donneruplund ved Give cn herremand, som havde en datter, der havde gjort éd på, at hvis hun giftede sig med en anden end den, hun havde givet sin tro, skulde jorden opsluge hende på bryllupsdagen. Hun holdt ikke sin éd, idet hun lige godt giftede sig med en anden. Som nu brudetoget kjørte fra Give kirke efter Donneruplund, åbnede...
Der er ct hul ved siden af vejen fra Ast efter Linde balle, som kaldes Brudepot, hvilket navn den har fået ved, at en pige, der havde ønsket, at hun matte bra/kke halsen pa sin brvllijpsd..^. hvis hun skulde blive sin daværende kjæreste utro og alligevel gjorde dette, har brækket sin hals pá dette sted. Da bryllupstoget, efter at huncvar bleven viet til...
