Ved den sidste mønstring, inden de hvervede soldater, der for størtse delen var Tyskere, fik deres afsked, så kongen en rigtig kjøn karl, der havde gjort sine ting godt hele tiden, og gav ham tegn til at træde frem af rækkerne. Hvad er du for en landsmand? spurgte kongen. Ich bin ein Sachser, svarede soldaten. Så er du fri; det er kjedeligt, for dig...
Havfruen. Hun kom ind for at dandse med os og var indhyllet i et lagen, der gik helt op over hovedet. Når hun trådte op til dands, nejede hun for karlene, så vandet øste ned over dem af ølkanden, hun havde på hovedet, skjult af lagenet eller klædet. Var her en meget almindelig juleleg. Jg. Hansen.
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Jeg havde en Husmand at tjene ved Navn Hans Peter Eriksen. Han skulde en Aften ned at flytte Hestene på en Udlod, der kaldtes Smedelodden, fordi den havde været Fæste til Smedekonen, men hun kunde ikke svare Afgiften af den, og så måtte jeg selv drive den. Men han trykkede sig noget ved det. »Hvad er der ved det, hvad er du bange for?« sagde jeg til ham....
Hvor Udbyovre Sø nu er, der var en Gang Skov. Så går Bymændene til Kirke en Højtidsdag, og da kommer de på Vejen i Træde om Skoven. Den ejedes nemlig af de Udbyovre Mænd, men det var fælles den Gang. Så skjændtes de så længe, te de kom for silde i Kirke, og de gik da til Kroeret og drak dem fulde. Om Aftenen, de gik hjem, da var Skoven søkket, og der var...
I meget gammel Tid har der været Færdsel over Mosen fra Engesvang til Klosterlund. Man har nemlig i vore Dage ved Tørveskjæring fundet en uafbrudt Række af store Håndsten liggende så nær ved hverandre, at en Fodgjænger bekvemt kunde træde fra den ene Sten over på den anden. Denne Række Sten fortsættes i hele Mosens Bredde fra det ene Land til det andet,...
Min Avlskarl Niels Nielsen fra Hanning ved Skjærn fortalte, at da han i December 1905 var taget hjem for at besøge sine Forældre, havde hans Søster Elisabet, der var 19 År, Aftenen i Forvejen tydelig hørt ham komme ind ad Døren en Fredag Aften. Han havde slet ikke skrevet, at han kom, så de ventede ham ikke. Hun kjendte hans Trin og hørte ham lukke Døren...
Heksene skulde hver st. Hans aften til Trolddalen og kjærne smør. Den gård, der ligger i Skolddal, er udflyttet, og kaldtes Kirkegård, mens den lå her inde i Vejrum. Der boede en heks i den gård. Nogle folk fra Føvlum var kommen i træde st. Hans aften, mens de var hekse og var i den skikkelse, og dagen efter løb en klod løs og tog lige sigt efter søen....
Pastor Petersen i His tilbød konfirmanterne at sige dem, hvorledes de på konfirmatiousdagen skulde bære dem ad med at få heksene at se. De skulde nemlig tage kirkegårdsjord i skoene eller støvlerne, så vilde de kunne se dem sidde med horn i panden og ryggen mod præsten. Heksene vilde nok også kunne se, uår konfirmanterne så dem, men hvis nogen vilde...
En gammel mand i Vollerup-huset kaldtes Røggen, og han var noget rå, og desuden var han ikke ærlig. Når der kom nogen forbi huset, kunde han træde til døren og sige til den, om de vilde være så god at sætte næsen ind ad r. .en. Så havde han været oppe i kirken og stjålet nogle tavlepenge. Præsten, detvar netop Serritslev præst, han prøvede så på at drive...
I en gård i Vesterbølle lå folkene af tyfus alle sammen. A var gået derned at se til dem, og så tilbyder a manden at ville blive og sidde ved dem en tid af natten. Så sidder a til klokken ét, to, og da vågner manden. A vil nu gå, og a kommer te'n. Men som a går ad vejen nord på til Lerkenfeldt, er det, ligesom en arm lægger sig om min hals og klemmer...
For en del år siden kjørte a tit til Skagen og var der hver eneste uge. Så loserede a ved en mand i Højen. En nat blev der sådant et spektakel inde i kammeret ved mig, det var, ligesom de rinkede tov op og så smed rinkningerne hen ad gulvet, og de trådte i det og flyttede omkring med mange ting. A så ingen ting, endda det var kjønt månelyst, men a hørte...
Der var sådan snak her om, at der i lang tid sad en kone og græd på Øster-Brønderslev kirkegård, for hun var død uforløst, og det er jo en gammel tro, at den, der døde i den tilstand, skulde gjøre barsel, når timen kom. En mand, der var fader til min moders moder, han så hende, trådte op på kirkegårdsdiget og sagde helt fast (o: med hård stemme) til...
En kone i Aker havde været gyselig gjerrig og gjemt mange penge hen. Så døde hun, og mens hun lå lig i storstuen, kom den unge kone på gården derop og vilde hente noget tøj. Da havde liget rejst sig op og stod henne ved et klædeskab, hvor det havde fået døren op og stod og vandt garn af nogle nøgler. Men idet hun nu træder ind, falder liget hen ad...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
Ved Søren Bødkers gård i Kvorning er der en toft nord for gården, hvorover der gik en sti. Tæt ved gården løber en lille rende, og der ligger en sten over til at træde på. Imellem den sten og stien skal hunden om aftenen somme tider rende sig en tur, den springer mod stien og gjøer og halser, som om der kommer nogen farende ad den, men når den så kommer...
Min husbond fortalte mig en gang følgende: I min ungdomsdage var jeg en sommernat ude at spasere med en pige i skoven. Med et så jeg et stykke foran mig, at der kom en ridende mand med en hest ved hånden, og han kom hen imod mig. Jeg trådte til siden med pigen ind imellem nogle træer og blev stående der, mens han red forbi med de to heste. Skjønt det var...
Når man borer med spigerbor ned i sand og sætter foden over det frembragte hul, vil man inden få dage have en hvid ring på foden, et såkaldet spigetborod, som man kan blive ledig ved at dreje spigerboret flere gange over foden til den anden side. Man får også spigerborod ved at træde på et hvilket som helst sted, hvor der er boret med spigerbor. p. K. M.
Sortmand havde hans vandsted ude ved en bæk, de kalder Holms bæk, og det vandsted har endnu navnet Skovriderens vandsted. Han lokkede et kvindfolk, og barnet blev gravet ned oppe i Døjerne, de er ved den samme bæk, og vi kalder nu stedet for Ørkenet. Der er båldende vælddynger der endnu, ahar fået mange røde hoser der oppe, og kreaturerne kan ikke gå...
Munkene skulde i de katholske tider komme og præke i Skjød. Men så bej han for længe en dag. De ringede med kirkeklokken, og så sagde han, da han kom kjørende : »Nu hører jeg den Skjøds blomm', nu agter jeg mig for sildig at komm'«. Idet han nu trådte ind på kirkegården, da stak herremanden ham ihjel. Så rejste kirkeklokken ud i et stor gadekjær, og der...
