373 datasets found
Danish Keywords: træde Place of Narration: Bovlund
Der står to Sten imellem Andemp Mark og Ellidshøj Hede, de kaldes de to hvide Piger, og der fortælles om dem, at to Piger skal være komne i Træde om en Karl, som de begge to var Kjærester med, og så gav de hinanden sådanne Slag, at de faldt døde om begge to. Til Minde om den Begivenhed blev de to Sten rejst på Stedet. Anders Pedersen, Hæsum Hede....
Hans Peter Hanssens Moder på Nørre-Mølle i Sundeved vågnede en Nat og så' da en Mand med en Klumpfod træde ind og så atter forsvinde. En gammel Mand, som boede i samme Hus og fik Kosten der, brækkede en Tid efter sit Ben, og der blev nu sendt Bud efter Ledsætteren, gamle Peder Hessel i Tombøl. Da han trådte ind, sagde Konen: »Der har vi Manden.« Hun...
Hen kloge kvinde i Mårsø helbreder børn for skjæuer og bruges endog af enkelte kjøbstedfolk. Foruden indgnidning benytter hun læsning, under hvilken hendes forgængerinde og læremesterinde (sognefogdens kone) desuden trådte på barnet. F. D.
Når du sætter kreaturerne på græs, så skal du lade dem gå over et stykke, hvori der er stål, så kan ingen gjnre dit kvæg fortræd den sommer. Du tager også en økse eller kniv og sætter den ved dørtræet, når dyrene går ud. Gind. Kristian Andersen, Kjertinge.
I skjellet mellem præsiens mark og Jens Rasmussens mark i Kovsted har der forhen stået en gammel vold, som har fortsat sig ud i åen. Dæmningen er nu væk, men der sidder fjæl i bunden endnu der ved åen, og a har en gang fået fat i et par af de fjæl. Der har vi mange gange hørt, de har slånnes i sten om natten og skregen og råbt, men det er aldrig til at...
Når en klapper æ snavs afæ karter, og en frugtsommelig kommer til at træde på eller gå over det, bliver barnet luset. Verst. Mette Marie Hansdatter.
Rødland var forhen en stor by, men er nu kun tre beboelser. Folkene døde aldeles ud i pestens tid 1713 eller 14. Der var den gang så godt som ikke et menneske i denne her egn. Når solen er ved at gå ned,kan skyggen af digerne omkring mere end en snes små huse træde frem, og der findes mærker af gamle stendiger. Folkene i Rødland døde aldeles ud. Lars...
Lige sonden for Volstrup er on dal, hvori udspringer et væld, som kaldes Thevandskilden. Der neden for er en blode, og i den var det at ladefoged Knud H. . .sen trådte en dreng ned. Ladefogdens ligsten ligger på kirkegården, og på den kan man læse årstallet 1696. Hjerm.
Fru Ingeborg kom i træde med bendes teglbrænder, og derfor bagte han hende en kage, som aldrig .skulde forgå. Der er rester af bagningen til endnu. Oster Hornum
Nogle karle og drenge var en gang nede at se biskoppen i Maringer. Så var der en modig knægt, der tog fat på låget og lagde det på. Men det fløj også op med et skrald, og så rendte de allesammen op af trappen og bavde nær trådt hinanden ned. Min fader var kun en knægt den gang; men han var med, og han har fortalt mig om det. Ane Kirstine Kristensen....
Ikke langt fra Engesvang by ligger nogle høje, som kaldes Vagthøjene. Det navn skal de have fået den gang, da det meste af Kragelund sogn var skov, i hvilke skove var mange hjorte og rådyr, og man havde i Engesvang en mark-mand, han skulde om natten gå ude ved Vagthøjene og passe på, at hjortene, som da samledes i store flokke, ikke løb igjennem kornet...
Der er et hul oppe i Jetsmark kirketårn, der kaldes Per Pysses eller af andre Niels Pysses hul. Det skal være en katolsk præst, som blev muret inde der for sin troes skyld, idet han ikke vilde høre noget om den ny lære. Han sad der først i 7 dage, og da de så den syvende dag kom og råbte ind til ham, om han vilde overgive sig, svarte han, at om han end...
Min fader og Kristen Meldgård i Tapdrup fulgtes ad en aften. Så med ét griber han i min fader og siger: «Kom her ovei> Det gjorde han ikke, men blev ved fremad og snublede to gauge efter hinanden. Så går de videre. Næste dag fortæller han, at de var komne imod et ligfølge, og første gang, han snublede, var ved at træde på ligkisten, anden gang ved at...
Madmoderen gav hende to kager med til forældrene. Nu havde hun fået et par ny sko, og da hun kom til et blodt sted i vejen, lagde hun kagerne dér at træde over på. Så sank hun i jorden, og brødene forvandledes t;i sten- Hans Fladbirk, Søheden.
Ovre i Toving er Pigens vadested. Eu fattig pige, der tjente på eu bondegård, havde gjort sig så fin og stads, og en dag, hun vilde hjem, gav konen hende et brød med, som hun kunde give hendes moder. Men det lagde hun i bløden at træde på, og så sank hun selv helt ned. Lem.
Der skal have været nisser både her i Strandbygårde og i Kjærsgård. De vilde stjæle fra hverandre og kunde ikke forliges om det. Den ene så så længe galt til den anden, at han går hen og brækker halsen over på én af den andens køer, og de kom i en forfærdelig træde om det. Men så fortrød han det og rejste over til Salling efter en ny ko, og manden vidste...
Her har de også fortalt om nisserne (gårdbonisser), og hvordan de vilde gå og hjælpe folkene med alt og især med at fodre kreaturerne. Men fårene vilde nissen ikke fodre, for de vilde træde ham. Et sted lovede han manden, at der aldrig skulde blive mere end én arving i gården, og på den måde blev rigdommen holdt vedlige. (Se afdl. I. nr. 355 m. fl.)...
I byen Binderup var en aften en familie samlet i sin stue, og på én gang blev man et lys vaer, der hævede sig op af en i nærheden liggende hoj og nærmede sig huset. Der bankedes på doren, og en kvinde i hvide klæder trådte ind og gik hen og satte sig ved bordet. Da hun havde siddet der en stund, gik hun atter ud af doren, men nu så man, at hun var hul i...
Da bjærgfolkene vilde herfra, flyttede de til Tyrkiet, og en færgemand færgede dem over. Skibet gik så dybt, at vandet gik til overbredden, og bjærgmanden fulgte med hver gang frem og tilbage. Da de skød skibet ud fra land, sagde han til færgemanden, at han måtte ikke løfte hans ben så højt, og da han trådte til, gav det et skrål. Da havde han trådt på...
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: “Det var da et Fandens durtræ”. Lærer Brahms, Gundestrup.
da.etk.JAT_06_0_00613