362 datasets found
Danish Keywords: træde Place of Narration: Gundestrup Års
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: “Det var da et Fandens durtræ”. Lærer Brahms, Gundestrup.
da.etk.JAT_06_0_00613
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
da.etk.DS_07_0_01617
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_00353
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
da.etk.DS_06_0_01043
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
En kone, som har fået to drenge på én gang, skal være god til at træde for lændeværk (træde på den syge). Th. L.
da.etk.DS_04_0_01906
Ved hovarbejdet gjaldt det om at blive først færdig, ellers skulde en give brændevin. A var også med til at slá til hove, og så gik vi ned og lagde os i engen om aftenen, trådte engen af og begyndte så før dag for at blive tidlig færdig. Iver Hansen, Hullig.
da.etk.JAH_02_0_00025
Min bedstemoder har fortalt, at da hun gjorde hove til Randrup, var de somme tider så tørstige, at de drak af det vand, de kunde træde op med deres fødder, når de rev i engene. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.JAH_02_0_00018
En Koltring, der hed Martin, tjente på en stor Gård her nord på i Sognet oppe ved Levring Skjel. Der var stor Hede til Gården, og så gik han en Dag ude ved Birkebakket og så en underlig én, der strags efter løb ind imellem Buskene. Ingen kunde træde ham af med, at han havde set den. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
da.etk.DSnr_02_A_00015
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder” VI s. 102.
da.etk.JAT_05_0_00235
A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: “Man kan nok se, det er ham”. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
Når én tiltræder en rejse, skal man, idet han går ud af døren, kaste en sko efter ham, det giver lykke på rejsen. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00997
Sondagen efter, at en barselkvinde har holdt sin kirkegang, skal hun gå i kirke for at hente huske til barnet. P. V. Jensen, Stig .
da.etk.JAT_03_0_00910
Vil man vide, om en frugtsommelig kvinde får en son eller datter, da må man tage en lille lap af et får, der sidder inden for brystbenene, og kaste den på døren med de ord: “Bliver det en datter, så stat, eller en søn, så slat”. Sidder da lappen fast, bliver det en datter, men falder den på jorden, bliver det en søn. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00728
Når man får to teskeer i sin underkop på én gang, skal ens kone både have bryllup og barsel på én gang. Horseus-egnen. Sinl. 731. Kristian Bavn. Lykkeligt ægteskab.
da.etk.JAT_03_0_00691
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
da.etk.JAT_01_0_01220
Den første sorte kalv, der fudes, når man har tiltrådt en ejendom, må man hverken lægge til eller slagte, men snarest mulig sælge, at den kan komme ud af huset. II. V. R.
da.etk.JAT_01_0_01039
Når vi om Aftenen åbner en Dør, så skal vi træde til Siden for ikke mulig at blive rendt omkuld. (Kværndrup S., Sunds H.) Opt. af P. Jensen, Kværndrup.
da.etk.DSnr_05_0_01196