Da Sollested kirke blev bygget, kunde man ikke iå tårnet til at stå. Først da man havde begravet en årsgarnmel hvid hest levende under tårnet, blev det stående. Kirkehesten kommer endnu en gang imellem frem for dagens lys og viser sig for en eller anden, som da vil times en stor ulykke. Hesten hopper ligesom på tre ben, men man véd dog ikke rigtig,...
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
Den sidste, der stod i gabestokken her i Nordby, var en gammel skomager, Johan Valker, der havde stjålet en lille smule. Han stod der en times tid en søndag eftermiddag, og de gav ham én pægl brændevin, for at han selv skulde begge klavea om halsen, da de ikke selv måtte sætte ham i den. Lærer Larsen, Nordliv.
da.etk.JAT_02_0_00076
Det var forhen meget varmt om sommeren, og når så mandfolkene en tre timer midt om dagen holdt op med at arbejde, gik kvindfolkene med glibe ned i fjorden og fiskede ål. Lavrs Knudsen, Bode.
Lav vi boede her ude i vort gamle Sted her vesten for, da så' vi en Dag, som vi sad og spiste vor Onden vi havde gamle Jens til at hjælpe os i Tørvemosen, te Brødkniven vendte sig i Vinduet og gav et lille Skringel. Det var ikke uden en Time efter, da kom der Bud, at vor Bedstefader i Snede var dod, og vi skulde over til Begravelse. A tog så Kniven og...
Når et Menneske er død, så vil han gå forbi alle de Huse, som han har Bekjendte i. En Aften, mens vi har boet i Billris, hørte både min Moder og jeg og et Par andre til noget ligesom komme helt rask gående hen til Indgangsdøren og så gå forbi. Min Fader var netop ikke hjemme den Aften, og vi troede først, at det var ham, der kom, og jeg sagde også: »Der...
da.etk.DSnr_02_H_00157
En mand her fra byenPeder Vejrhøj, skulde kjøre med nogle mænd fra Brorstrup til Ålborg og var tidlig oppe om morgenen. Så gik han jo ud og hørte efter, om de kom, for det var frostvejr. Endelig kom de, men han syntes, de kjørte fejl og blev ved at kjøre ned over Vesterby mark, og det var galt, for der var jo bækken, som løber her igjennem byen nord og...
Den gamle Morten i Vejlø, som nu er død, gik en gang ud med mad til sine folk, der skar torv i skoven, men da han kom i den tykning, der kaldes Tåget, blev han helt vildfarende, og skjøndt han tydelig kunde høre folkene tale og arbejde i tørven, var det ham dog umuligt at finde dem længere, men måtte gå i tykningen adskillige timer, før han fandt dem....
da.etk.DS_05_0_00329
I forrige tider mødte børnene ber i Sæby en times tid et par gange om ugen sådan i middagslaget oppe i våbenhuset ved Sæby kirke, og så kom degnen her og hørte dem over i deres boger. Det var al den undervisning de fik. Han kom tit ikke mere end én gang ugentlig. Grynderup.
da.etk.DS_04_0_01170
På Butbjærg i Ny-Stenderup sogn bræuder der lvs om natten. På Gamle-Stenderup bymark, nær ved OdenseFåborg-landevej, står en mægtig nvidtjorn, der ikke må beskadiges, da vil der times dem en stor ulykke, der har været Så forvovne. Jutta Jørgensen.
Min plejemoder tjente på en gård i Skanderborgegnen. Så bliver der kaldt på hende tre gange en morgen, og til sidst blev hun klappet på kinden med en kold hånd. Hun sætter sig op i sengen og ser så én gå ud. Da hun kom op og havde gjort sin morgengjerning, viste det sig, at der den tid ingen havde været oppe. Senere fik hun at vide, at hendes broder, der...
da.etk.DS_02_H_00337
Hver søndag må Jerusalems skomager hvile sig en time under en harve. Jorgen Rasmussen Bak, Tulstrup.
En karl fra Termestrup plojede en dag i marken uden for byen. Kjoresvenden bemærkede, at han af og til lo. Da der var gået en times tid, løb han væk og kom tilbage igjen efter nok en times forlob, helt mismodig og bleg. Han havde nu været i selskab med diekvinderne. R. H. K.
Ved Langhøj sidder om aftenen en spindekone med sin rok. Medens rokkehjulet snurrer rundt, synger hun: "Håår-snåår - fire og tyve mark i timen." I højen har man hørt kistelåg slå i; der er nemlig en skat begravet. J. Grønb. Pedersen.
Jeg var ung, da jeg tjente på Rwnborg, og da var der E. T. Kristensen: Danske sagn 59en mejeriforpagter, som hed Thomsen. Nu var der så meget en tid med kalvekastning, og da så en gang en ko atter havde kastet, og kalven var næsten fuldbåren, da grov den gamle røgter Jens Hansen en grav bag ved den ko for at kaste kaiven levende derned. Det hele skulde...
En dreng, der tjente på Skjersø, gik en aften igjenneni en skov lidt fra gården. Der fik han oje på to rode svin, men da han kom nærmere til, var det to røde mænd. Hvad der videre skete, véd han ikke, han kom først til sig selv igjen, da han lå på kjøkkengulvet på Skjersø. Kokkepigen og hendes kjæreste, der var til stede, sagde, at drengen var kommen ned...
da.etk.DS_02_H_00110
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. Å, du kommer så tit*, siger faderen, men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
A skulde stå strandvagt ved Assens. Det var jo om natten, og a går og pamprer og pejtrer omkring og vil have tiden til at gå, men de sidste to timer var lange. Så går a ud til et strandbatteri, og der var en fjælebrakke der ude, og der lå en hel del tommer og skidt, der skulde vagtes ved. Der inde i fjeldbrakken, hvor a jo også gik ind, der går a og...
Æntjen fo mæ i treskoful wo; hæler åse en luks åpå sæ een awten, når man nyser på fastende hjærte J. M. .i.
Den gamle Jens Tovstrups Køer i Tovstrup var bleven syge, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd for dem. Han sagde, at de var forhegsede, og nu skulde de koge Mælken af hver Ko for sig, og den Ko sin, der ikke kunde koge over, den var det, der var forhegset. Dernæst gav han ham Råd for det, så skulde Køerne nok komme sig. Da Jens kom...
