I ældre tid var fudemidlerne ikkun ringe. Således har jeg hørt gamle folk sige, at rugen den gang skal have været bondorne så sparsomt tilmålt, at, når en gårdmand havde ydet sit skattekorn, blev der ham ofte ikkun en skp. til overs. .Man lavede da brod af byg, ærter og vikker, og måtte stundum af mangel på andet sul dyppe dette brod i en suppe af...
da.etk.JAT_03_0_00208
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
Hvem der putter sig langt ned under dynen i siu seng om natten, bliver gammel. K. M. Rasmussen.
Der er en time på Povls dag, det skal være ondt at være ude, da skal der altid ske en ulykke for folk, der er ude i den tid. Mikkel Sørensen.
I Vinderslev ringede de en halv time, når én var død, tre gange med to slip imellem. Lige så i Højbjærg.
Der var en kvinde af natmandsfolkene, der gjorde barsel her nede i Stistrup, og en halv time efter at hun havde fået barnet, var hun ude ved kjelden efter vand. Manden i gården gik der ude, og så råbte hun hen til ham: Køt I, a brøølt? Det gyste ordentlig i folkene, da de hørte det. Kristen Jensen, Fovlum.
En gammel Mand, Søren Peter omme fra Stenbjærg Lide på Enner Mark, fandt en Klud på Vejen med en enlig Skilling i. Siden duede han aldrig mere. Han skulde altid op om Natten, siden han fandt den Klud, og gå oppe et Par Timer, og omsider døde han. Tamdrup S., Nim H. Vilhelmine Jensen, Vrønding Mølle.
Min Moder lå dødssyg. Om Natten Kl. 12 skulde min Fader på Arbejde i Papirfabrikken (i Silkeborg), og hun bad ham om at passe sine Ting og gå, skjøndt han jo nødig vilde gå fra hende. Da han havde været på Fabrikken en Times Tid, mærkede han, hun kom og lagde sin Hånd på hans, og så vidste han, at hun var død, og var glad ved, at hun sådan tog Afsked med...
Wolle Gålldsagåe til hans kone, at hun ikke måtte komme op til ham, inden en time var gået. Da hun så kom der op, var hans hoved vreden om i hans nakke, og han var død. Anders Udsen.
Ved Svejlundsbjsrge er der mange, som har kjørt vild, og enmand kjørte vild der i flere timer. Omsider blev han kjed af det og spændte hestene fra og lagde sig til at sove under vognen, til det blev dag. Om morgenen, da han vågnede, lå han ganske tæt ved vejen og måtte le af, at han ikke havde kunnet finde den om aftenen. n. c.
Da Sollested kirke blev bygget, kunde man ikke iå tårnet til at stå. Først da man havde begravet en årsgarnmel hvid hest levende under tårnet, blev det stående. Kirkehesten kommer endnu en gang imellem frem for dagens lys og viser sig for en eller anden, som da vil times en stor ulykke. Hesten hopper ligesom på tre ben, men man véd dog ikke rigtig,...
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
