I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
Der var en Kone i Ulkjær, der hed Maren, og hun havde to Sønner, den ene hed Hans Jakobsen, og den anden blev en Gang forhegset af Naboen, der hed Klavs Adolfsen. Deher to Naboer var bleven fornærmede på hverandre, og så vilde Præsten snakke dem imellem, men han kunde ikke. Da så Karlen blev forhegset, sagde Præsten: »Ja, jeg vil ikke sige, det ikke kan...
I en By vesten for Flensborg var en Mand, som kom hjem fra Besøg hos sin Nabo, og han siger med Bedrøvelse til sin Kone, at Naboen skulde dø 1ste Januar førstkommende. Hun spørger ham, hvordan han kunde dog vide det. Han svarede, at idet han nu gik hjem, kom han forbi Pisseldøren, og der så' han, at han lå i sin Kiste, og ovenpå Liglagenet lå et Papir...
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
På Sydfyen et sted var i udskiftningens tid en mand, som havde fået en skovlod. Skjellet gik midt igjennem skoyen imellem ham og hans nabo. Så en nat fik den mand sin karl og dreng med sig ud i skoven og flyttede da skjellet, hvilket viser sig endnu ved, at det går i en bue i stedet for lige. Naboerne må til sidst have opdaget, hvad der var sket, for det...
Hvem der putter sig langt ned under dynen i siu seng om natten, bliver gammel. K. M. Rasmussen.
Der er en time på Povls dag, det skal være ondt at være ude, da skal der altid ske en ulykke for folk, der er ude i den tid. Mikkel Sørensen.
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid ha'e? (i stedet for hvad?) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end ha'e. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: A havdo...
Hvis en mand skulde bygge et nyt hus eller havde andet særegent nyt arbejde for, holdt han dobbelgilde for sine naboer, som da kom og hjalp ham. Ligeså, hvis han havde mistet en hest eller ko, holdt han også dobbelgilde, og naboerne skillingede da pengene sammen, som blev brugt til at kjobe et andet dyr for. Fruering. Mikkel Sørensen.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
De Mennesker, der går og stjæler Korn på deres Nabos Agre ved Nattetid, kaldes Tværbærere efter deres Død og går der ude på Marken og spøger.
Min Nabos Søn tjente nede i Lille-Brøndum, og der forsikrede han for, han havde set en Bjærgmand, en bitte lille en sidde oven på en Høj. De tog Sten af Højen, men måtte lægge dem derop igjen. Jens Gudesen, Siem.
En mand hængte sig her i foråret. Da han blev begravet, fik folkene nogle blomtster at strø for ved kisten på vejen hen til kirkevejen. Men de havde ikke blomster nok, og så kjørte de over på naboens mark for at komme hen til vejen. chr. christensen, vorså.
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Vi havde en mand fra Nyby til at arbejde, som fortalte, at ban en nat, kort efter at han var kommen i seng, hørte én kalde ved vinduerne. Han stod op og gik der hen, men da han ingen så, gik han uden for, og da alt også der var roligt, gik han i sin seng og mærkede intet mere den nat. Nogen tid der efter døde naboens moder, og da kom der også én og...
Da kvægpesten var her i Vejlby, havde min nabo her vesten for kun én ko, og den var han ræd for at miste. Han lukkede den da inde i et afsides aflukke, for at den ikke skulde blive smittet. Men der stod den hele tiden og brølte så forfærdelig. Så sagde en af naboerne: >Kan Vorherre ikke se hende, så kan han da høre hende. Anders P. Nielsen, Vejlby.
Der var Strid imellem Fru Anna Søe på Kjolbggård og en af hendes Naboer om et Stykke Jord, som hver af dem vilde tilegne sig. Hun domtes til at aflægge Ed på, at det var hendes, og så tog hun Jord af sin Have i hendes Sko og gik ned på Åstedet og gjorde Ed på, at hun stod på hendes egen Jord. Så kom hun til at gå igjen for det. Olga Olsen, Tåstrup....
Min Moder, som er fra Ejdrup, har fortalt, at hun en Gang gik langs en Rugager. Da så hun en lille én, som løb inde i Rugen med en rød Lue på. Hun troede først, at det var Naboens Dreng, men da så hun, at han så så grim ud i Ansigtet, og så kunde hun forstå, at det var en Dværg. (Fortalt af Niels Kr. Kristensen). Søren Hansen, Giver.
Påskemoigen klæder man sig splitternøgen af og rvster sine lagener på naboens mødding. Naboens hus bliver nu seldfuld af lopper, mens man selv bliver fri. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00683
