722 datasets found
Danish Keywords: time frelse
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
Lars Jensen Lund i Givskud var en gudsforgåen Krop og slem til at drikke. Han var en Gang til Alters — netop i den Tid boede han i Torlund i Ejstrup Sogn, og efter Altergangen i Snede Kirke gik han så hen i Kroen. Konen bad ham om at komme med hjem, men han svarede, at hun kunde gå. Hun ventede så efter ham til hen imod Aften, og hun bad ham da igjen...
da.etk.DSnr_06_0_00227
Der var en klog Præst i Værslev ved Kalundborg. Når der var kommen Ild op i en Gård, og den lå tæt op ad en anden Gård, så kunde han alligevel frelse den, bare han gav sig til at vifte med sit Lommetørklæde. Han kunde endog få Ilden til at høre op, om også Luerne slikkede op ad Taget. Værslev S., Skippinge H. Maren Hansen, Stubbum, Alver.
da.etk.DSnr_06_0_00433
I Hjælpensbjærg er et Guldskib begravet. Det er tremastet, og når Danmark kommer ret i Pengeforlegenhed, må det graves op, og så bliver Landet frelst. Flere har prøvet på at grave efter det, men ingen har endnu fundet det. Marius Jensen, Vestervig. Gjettrup S., Refs H.
da.etk.DSnr_03_0_01409
Vor Kirke skal være bygget af en Frue, som strandede her, og hun skal da have lovet, at hvis hun kunde komme frelst i Land, vilde hun bygge et Bedehus på det Sted. Vor S., Dronninglund H. Jens Mikkelsen, Kåstrup.
da.etk.DSnr_03_0_00425
I Jebjærg hede gik der også en landmåler til visse tider i mange år, og han gik og råbte: "Hvor skal a sætt 'en, og hvor skal a sætt 'en?" Så var der en dreng, der hørte det, han sagde: "Sæt den, hvor du har taget den, i Fanden navn." - "Det svar skulde a have haft for mange år siden, så havde a været frelst." iver bundgård, havbjærg.
da.etk.DS_05_0_01507
Der var en pest, der kom sådan med nysen, og når der var nogen, der kunde få sagt: "Gud velsigne dig," inden de fik afnossen, så var de frelst, ellers var de dødsens. Deraf kommer det med den skik. Peder Johansen, Fuldbro mølle.
da.etk.DS_04_0_01689
Svenskerne var hårde ved Grenå, da de kom der, plyndrede byen og stak ild på den bag efter. Så kom manden fra Kiraid i Enslev sogn derud med sino folk, drev Svenskerne bort og frelste byen. Den gang var Kirald en herregård, men nu er det to bondegårde. Niels Mortensen, Stokbro.
da.etk.DS_04_0_00368
Hvem der putter sig langt ned under dynen i siu seng om natten, bliver gammel. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00369
Der er en time på Povls dag, det skal være ondt at være ude, da skal der altid ske en ulykke for folk, der er ude i den tid. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_00573
I den gård i Børkjcer, som Hans Pedersen nu ejer, dode alle deres kreaturer så nær som én ko i kvægpesten. Den havde de i et telt oppe i toften, og den blev da frelst. Alt hvad der ikke døde af sig selv, det blev slået ihjel for at forebygge smitte for eftertiden. H. Pedersen, Rørkjær. .
Man fortæller i Ulvborg sogn og flere steder i Vesterjylland, at pesten kom drivende som en stor sort sky en dag folkene stod udenfor kirken. I Hødding i Salling fortæller man, at en dag folkene var komne ud af Krejbjærg kirke, så de en stor sky komme drivende. Præsten, der skal have været den samme Rødding provst, der gik så meget ord af, og som frelste...
da.etk.DS_04_0_01683
Der var to piger fra Egens, der gik til Bregnet kirke. De var fra den gård, der hedder Munkens sted. Men da de kom i skoven, så kom der røvere efter dem, det var ved en bæk inde i Kalvø skov, som endnu kaldes Røverbækken. De kom dog fra dem og blev frelst. Til tak derfor byggede deres fader Egens kirke. Han tog hans salmebog og lod et blad af den flyve...
da.etk.DS_04_0_01253
Et gammelt sagn fortæller, at bønderne i Vejstrup i Sønderjylland slog deres præst, hr. Hak, ihjel inde i kirken. Der er et vindue i kirken, som altid er i stykker, og der siges, at der mange gange har været sat et nyt vindue ind, men det er altid gået i stykker. I dette vindue skulde hr. flak være sprungen op for at frelse sig, og der skal de have slået...
da.etk.DS_04_0_00909
Da Svenskerne kom til Trandum-Skovby, var der en mand i byen, som havde to heste, og dem vilde de have. Han vilde ride bort med dem, og de forfulgte ham, men da han kom nord på til Sovgård, kunde han se, at han kunde ikke undgå dem, og så sprang han af, gav hestene et skrald, og lod dem løbe. Selv krøb han ind i en rævegrav, og på den måde frelste han...
Mellem Jetsmark og Hune har der forhen været et stort morads. En gang kjørte en frue til Hune kirke, men gik fast i bløden, og man måtte skjære hestenes seletøj over. Karmen sank, men fruen og hestene blev frelste. Den gang var Hune kirke så anselig, at der imellem kunde holde r6 firspændte karme udenfor den. nik chr.
da.etk.DS_03_0_01820
En, der sejlede på havet, blev frelst ved at styre efter Nykirke tårn, og gav de to lysestager til kirken. jellinc.
Når man vil være fri for mareridt, skal man blot lade være at tale om morgenen, da maren ikke kan lade sit vand, inden man har talt. Den skal da nok komme og forsøge at få vedkommende til at tale, men når man har holdt igjen en tidlang, skal man sige tre gange: «Du er en mare!» og når den dertil svarer ja, så er de begge frelste. P. L. J.
Der var en dreng — det var nok oppe i det nordlige Sjælland — som skulde gå ud og give hunden dens aftensmad. Da han blev noget længe borte, gik en pige ud for at se, hvad der blev af ham, og hun fandt ham da stående henne ved hunden. Så snart hun nærmede sig, råbte han: «Jeg bli'er, jeg bli'er!* — - «Hvad bliver du ?» spurgte hun, «bliver du en varulv...
I Vinderslev ringede de en halv time, når én var død, tre gange med to slip imellem. Lige så i Højbjærg.
da.etk.JAT_04_0_00222