698 datasets found
Danish Keywords: time drikke
Mælken af en saltet Sild, afvasket i Vand, tagen hver Morgen en Time før man drikker Kaffe, er god for Svindsot.
da.etk.DSnr_04_0_01103
Herved tilsiges i den Herre Jesu Christi Nazaraei Navn, at alle de Orme, som der piner og plager dette Barn, fortaerer dets Kiød og drikker dets Blod, disse skal st(r)ax forsvinde, lige så sandt som Jomfru Marie var en reen Møe, skal disse Orme i denne Time døe — det skee så sandt som at Gud er almaegtig og ikke lyver i sit Ord. I Navn G. F.s, i Navn G....
da.etk.DSnr_06_0_00364
Kongen af Danmark vilde låne Penge af Baron Stieglitz. Han havde 11 Tønder Guld stående i Hamborg Bank, og så rejste han ned for at få Pengene sagt op. Men de fik ham drukket fuld og gav ham en Obligation, hvori der stod, at når Ny og Næ de har Ende, skulde han få sine Penge. Det varede over 24 Timer, inden han opdagede, at han var narret, og så var det...
da.etk.DSnr_04_0_00195
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00444
I det vand, som koen første gang efter kælvningen drikker, bliver der lagt en læggekuiv (foldekniv), for at den ikke skal skades af hekse. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01167
En bestemt Time hver Nat kommer der kjørende en Vogn med et Par sorte Heste for ind på Tølløse ved Holbæk, og Ilden står dem ud af Næseborene. Lærer Pedersens Kone, Pjedsted. Tølløse S., Merløse H.
da.etk.DSnr_05_0_00149
Hvo drikker mjod Mikkels aften, får ej syge værk det ar. De vulgi.
da.etk.JAT_01_0_00792
Nav solen trækker vand eller drikker, sa får vi regn og uvejr. 1>. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00425
„Hvorfor drikker du sådan?" — „Jo, min moder havde en bitte kalv, og den vilde ikke drikke, så skar hun halsen over på den. Nu er a kjed af at få min hals skåren over, derfor drikker a". C. Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_06_0_00542
Vitten. I Præstegårdens Skov er en Kilde med godt Vand, der ofte drikkes af Syge. Den kaldes Dagmars Kilde efter Sagnet, fordi Dronning Dagmar på en Bejse fra Skanderborg til Randers skal have drukket af den. Vitten S., Sabro H.
da.etk.DSnr_03_0_00617
Min moders moder plejede altid, når nogen havde drukket af det, hun gav dem, og hun ikke troede dem rigtig, at smide lidt af det, de levnede, på gulvet for at forebygge fortræd. Mette Nielsdatter, Kjelst.
da.etk.DS_07_0_00797
Når man drikker oven på varm pølse, får man kolden. J. A. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02223
Hvo drikker mjod Mikkels aften, får ej rygværk det år. De vulgi erroribus.
da.etk.DS_04_0_02177
Et godt råd for den, der ikke kan ligge tort, er, at der skal lægges en rævepiller i det Øl, den drikker af. K. M. Rasmussen.
da.etk.DS_04_0_02154
Det er og en overtro, at den, der har slag, skal drikke af dens blod, som er halshugget. Jeg har seet det selv, men hvem haver lært dem det? men når de har drukket, skal de løbe stærkt. J. Bircherod.
da.etk.DS_04_0_01997
Hikke kan man fordrive, når man drikker af ølpotten og lader øllet løbe over et knivsblad ind i munden, p. Jensen.
da.etk.DS_04_0_01924
Hikke. Det hjælper også at drikke tre gange i træk af potten, og for hver gang man har drukket se op under bunden af den. P. jenSen.
da.etk.DS_04_0_01919
Ved Fårdal er en hulvej imellem to store bakker, som kaldes Roverstuen. Der er en risbakke oven over, og hulningen går ned imod Fårdal bæk. Ja, det er nu blot et væld, der er ingen bæk længere, for vældet lober ud i nogle mergelgrave, som drikker vandet. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
da.etk.DS_04_0_01424
En ung mand red en aften om ved en høj i nærheden af Hagebro kro. I højen fandtes bjærgfolk, og bjærgmandens kone stod uden for den. "Kan du give mig lidt at drikke," spurgte manden. "Såmænd kan jeg så," sagde bjærgkonen, og hun gik ind og hentede drikke i et sølvkrus. Så kastede han drikken og red o. s. v..... Hagebro kro. Villads Andersen, Trabjærg.
Grete-moster fortalte, at den gang hendes mand, Lars Pedersen, pløjede Dværghøj, døde begge deres heste. Hun mente ellers, at hestene havde drukket grundvrøvle (frøyngel) i Søndermose og var dode deraf. Lars Pedersen havde også mistet to heste for at pløje Dværghøj for nær. C. Søreusen, Anholt.
da.etk.DS_01_0_00592