I Røddinggårds store Lade var der en Port ud mod Nord, der aldrig kunde lukkes op, for hver Gang det skete, skulde der ske en Ulykke i Gården. De lukkede den en Gang op efter mange Års Forløb for at prøve det, og den Dag brækkede en Karl sin Arm. Det er virkelig Tilfældet, at der altid skete et Uheld, når den Port åbnedes. Nu er Laden bygget om, men...
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
Der fortælles, at Udhusene i Røgind Præstegård skal være opforte af svenske Krigsfanger. Særlig skal dette dog være Tilfældet med Laden. Over Porten er i Overliggeren indhugget følgende: S. O. G. Pax intran- I. M. C. L. 17 ti sålus ex- 19 cunti Rogen S., Gjern H. E. T. K. Den daværende Præst hed Søren Ottesen Grønbæk.
Råbjærg Kirkeklokke er skjænket dertil af nogle Hollændere, som strandede der ud for. De havde hørt Tale om, at Folk, som strandede der på Kysten, blev udplyndrede. Men da det nu ikke var bleven Tilfældet med dem, og fordi de lagde Mærke til, at Kirken ingen Klokke havde, så af Taknemlighed skjænkede de den Klokke, som er der endnu. Peder Mikkelsen,...
Min Fader, der var Slagter, døde meget hurtig af et apoplektisk Tilfælde. Om Løverdag Morgen tidlig var a gået ud i Vognporten for at læsse Kjødet, da vi skulde til Århus til Torvs med det. Da a så vilde gå derfra og hen til Slagtehuset, lå der en Ligkrands. A tog i den og smed den væk. Tre Dage efter døde min Fader. Der kunde ikke blæse Ligkrandse fra...
Spurvene holder Ting om Foråret for at vælge sig en Konge for Året. I alle Tilfælde gjør de et forfærdeligt Vrøvl og Støj. Chr. Weiss.
Rasmus Knudsen Væver på Vanting mark i Fyen havde en datter, som hed Maren, en 10, 12 år, hun hk sådant et tilfælde, at hun ikke kunde gå over en dørtærskel, uden at hun hver gang tabte begge sine træsko og måtte så vende sig at tage dem op. Men da nu hverken skjænd, prygl eller venligbed kunde hjælpe hende af med denue vane, så søgte faderen en klog...
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
Fru Anna Søe på Kokkedal befalte sin kusk at spænde for en gylden karet og så kjøre med hende. De kjørte og kom til en stor bygning, som han syntes var et slot. Der stod hun af og gik ind. Så holdt han udenfor den store bygning i 4, 5 timer. Hun havde ingen ting sagt ham besked om, og så vilde han omsider ind i slottet og spørge efter fruen. Da ser han...
Når man kjører til kirke med liget, får drengen halmen, hvorpå det har ligget på strå, bringer det ud på en høj uden for byen og opbrænder det der. I asken kan de da se, om den næste, der skal dø, bliver kvinde eller mand. I første tilfælde bliver der en stærkt bøjet hesteskoformet figur i asken, i andet fald en lige eller mindre sammenbojet. j. m.
Der er en kirkegård henne på Kielstrup mark i Ove sogn, der kaldes Oplands kirkegård. For en to, tre menneskealdre tilbage hittede ejeren af den gård på at opdyrke kirkegården, som endnu den gang henlå aldeles udyrket. Jorden blev også tilsået og gav fortrinlig afgrøde i en snes år. Men mandens ældste søn blev værkbrudt, og dennes søn ligeså. Han havde...
En kone i Hemmet sad en aften hjemme og så to lys, som viste sig lidt nord for en gård i nærheden. Nogen tid efter døde en hoppe for samme gårdmand tillige med sit føl, og de blev begge begravede der, hvor konen havde set lysene. Samme kone kan jævnlig se og høre varsler. En gårdmand i Hemmet har også fortalt om et tilfælde, hvorved han havde set lys på...
En karl i V. fortalte, at da han kom forbi en stor gård ved navn St, så han, at der ud for gården kom en skikkelse slæbende hen imod ham. Han blev meget angst, og alt blev sort rundt omkring ham. Han vidste ikke i sin angst, hvordan han skulde komme den forbi, men da mindedes han, at hans broder havde sagt, man skulde i et sådant tilfælde bede sit...
For Kristendommen kom, avlede bjærgfolkene bom med menneskene, og de var halv mennesker og halv trolde. Men indbyrdes kunde de ikke avle. Nu, siden bornene bliver dobt og konfirmerede, dør de ud. Noget skidt har der vel været, tror a nok. Det samme var tilfældet med kjærfolk og eliefolk, men de var værre at komme i med, for bjærgfolkene kunde én endda...
Bjærgmanden vilde komme og tage små børn fra folk og lægge sit eget i steden. Et sådant tilfælde indtraf en gang med en kone, som tydelig kunde se, at hun havde fået et bjærgmandsbarn, for det blev alle tider ved at være så lille, det blev blot tykkere og tykkere. Derover klagede hun sin nød til alle og enhver. Men en dag kom en kone, som lærte hende et...
På Rispebjcerg, et bakkestrøg på grændsen af st. Peders og st. Pauls sogne på Bornholm, har man set små krigsfolk med rode hætter på hovedet eksercere, det var især tilfældet i Svenskerkrigen, ti da eksercerede de rodhættede hver nat, for at de kunde være med til at forsvare oen. Mange har set en høj oprejst på tre støtter og derunder antændt en stor...
Der er nogle forfærdelig store sandbrinker norden for Skivum by, de kaldes Sandbakkerne; og en efterårsaften, da hjorderne gik der ude og var ved at drive høvderne hjem, da kom der en til dem der ude 'i en rod trøje og lyseblå bukser og med en rod lue på, og han rendte og hoppede i grøfterne. Det var jo sådan nogle knoppeldrenge, og da de så ham, sagde...
Da en pige, der tjente på Frøslevgård, om aftenen efter solnedgang gik hiem fra marken, så hun, at der langs ad et dige, som gik ud i kjæret, løb nogle små bitte, ganske nøgne børn. Hun troede først, at det var rigtige børn,, men blev snart klog på, at det ikke var tilfældet. De løb så hurtig lige efter hinanden ned imod vandet (Dragstrup *) trind,...
En gårdmand i Pedersted skulde begraves. Præsten hr. Buhl skulde holde ligtalen over ham, men arvingerne var i det lude knappe med betalingen, da de bestilte den. Så sagde præsten i ligtalen: Laste ham det vil jeg ikke, og rose ham kan jeg heller ikke, for så vilde folk lettelig komme i tanker om, at jeg havde fået en rigelig betaling for ligprækenen,...
