Drikke på dorke: drikke over evne, på trods; ylte ep: vinde et nogle af: våsle: om vand, der strømmer lun tig ud af en tud. Bårso ved l'ricstø.
De havde en gammel degn i Ormne, der hed Fogh, og han fulgte med præsten her ned til tjeneste, for vi havde jo ingen degn. Hans kone var så fed og så tyk, og han vilde gjærne tigge en snes æg til hende eller en kylling. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
Kristoffer Jænn&ww (o: Enøje) gik omkring og tiggede. Da kommer han forbi en dod kat, der var helt rådden. Der ligger mi sæel en gowe rujavvw, siger han, og sa tog han den og puttede den i sin pose. Kasmus Kjær. Villendrup.
Der kom en ståkelsmand ind til min oldefaders moder i Nielstrup, og han bad om noget. Så vilde hun give ham et stykke brød. Men han svarte og sagde: "Brød! vilde a tage brød, som a kunde få brød til, så kunde a lægge en bro imeld Nielstrup og Voldum". "Sa er du ikke trængende til at tigge, min fåer", siger hun, og så fik han af mungletræet, og nu...
En fattig kone gik og tiggede. Så kom konen i huset med en bitte håndfuld mel, og der kan jo sagt være meget i den, og puttede i hendes pose. Så sagde tiggeren: Gav du mig noget, morlil, eller du gjorde ikke andet, end du mjellet (o: melede) din hånd i min pose? Pábøl.
Peder Udbys Kone gik omkring og tiggede Mælk, og Folk turde ikke nægte hende det, for så fik de ikke Smør. Når hun var vred på en og anden og så kunde regne ud, at de vilde komme til at færdes ad en Vej, smed hun Halmstrå der, og så kom de galt afsted. G. Hoe, Endelave. Endelave, Nim H.
Mads Overgårds Kone skyldte de også for at være en Hegs. Hun kunde sætte en Kniv i Bjælken og malke af den. For Resten gik hun Og tiggede. Kristen Jensen, Lindeballe. Lindeballe S., Tørrild H.
I forrige Tider kunde de gamle Koner, der gik omkring med deres Mælkekande og tiggede Mælk, gå og binde af deres Hose og så lade Kanden gå æfor ved dem. Niels Frederiksen, Gullestrup. Herning, Hammerum H.
da.etk.DSnr_06_0_00551
En gammel kone kunde hekse. En dag da hun var henne at tigge mælk, lagde en mand sig i en digegrøft, og da hun nu kom, så hoppede hendes mjælkralld (o: mælkespand) foran hende, og hun gik selv bag efter og bandt på en bindehose. Så stod han op og gav sig i samtale med hende og spurgte hende da også om, hvoraf det kom sig, at hun var så fattig, da hun dog...
Der var en mand i Egtved, de kaldte æ silkeskrædder. Han var mepet gjerrig og vilde gjærne tigge sig en skrå. En dag var en anden mand ved at tage sig noget tobak af sin dåse. der var til at rulle sammen. Silkeskrædderen siger så til ham: Å, må æ endt smååg din tobak, de æ vis bæær som min. Jo, det måtte han jo gjærne, og så proppede han i munden så...
Sognefogden og to mænd til gik en gang hvert år omkring på jagt efter stakler. De gik omkring i hele flokke, men kom kun én eller to ind ad gangen for at tigge. Når sognefogden kom, skjulte de sig i bagerovnen og andre steder, eller også kunde folkene, når han kom ind fra den ene side, lukke dem ud af havedøren på den anden side. Nede ved Søhusene i...
Der gik en gammel Islænder her og tiggede. De gav ham jo kjød og flæsk og fisk i overflod, og han sagde også, at han var tilfreds, at brød var ti fusende mile fra hans øjne. Niels Vig, Ø.-Vandet.
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv, sagde siden manden, havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen, C. Sørensen.
Jakob Mejersen, der var skoleholder i Bedehøj (kolonien Kristianshøj), kom der 1788 og døde 1797. Hans enke døde mange år efter i Kragelund fattigbus. Han var af og til sindsforvirret, og de havde det yderst småt. Hans kone skulde somme tider ud at tigge, og når hun gik, så sagde han: A, vil du ikke binde migu. Så bandt hun ham, og der lå han, til hun...
da.etk.JAH_06_0_00625
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Birret Ryssing sagde en gang, at Vorherre havde gjort hende alt det, han havde kunnet med at få børn, for hun hk det sidste, da hun var 51 år. Hun gik altid med det yderste skjørt fæstet op for at spare det, og der puttede hun jo alting ned, hvad hun hk fat i, når hun tiggede. Anders Kristian, Vesterbølle.
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
1 Slagelse-egnen levede der en stodder, som gik omkring og tiggede. Han hed Hayis, men havde på grund af sin vrantenhed fået øgenavnet Yranten-Hans. Når noget ikke var ham tilpas, plejede han al tid at udbryde: Så til Helvede! og dette udtryk fulgte ham så troligt, at det efter hans død gav anledning til følgende ordspil: Så til Helvede, sagde...
Et andet sted i Ersted kom der en stodder og tiggede. Så gav konen ham et par æg, og dem puttede han i hans pose med de ord: "Hvor min pose dog blev tyk af disse to æg". Manden lavede træsko, og idet nu stodderen vilde gå og vendte ryggen til, tog manden den træskoklump, han stod og hug på, og slog ham over nakken med, te han fløj på næse og mund ud af...
En gammel døv mand kom ned til havet for at tigge sild af fiskerne, idet de kom til land. Så siger han: Hvor mange sild har I i jer gåer? De svarer noget grovs, som det er den slags folks skik: >A, vil du ikke kysse os i vor rov. Dertil svarer han: Jøsses ha lov og tak for hvert fiskeben, i dem er. Ane Kristensdatter Holm, Myrhøj.
