31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: tale Place of Narration: Sir
Her siges w og brii for vrii. Men åen ved Mølgård gjør skjel. I Holme tales ligesom her. Havbio.
da.etk.JAT_06_0_00799
Når man taler om hekse, må man være under tag, ellers véd de hvert ord. D. J.
da.etk.DS_07_0_00015
Vest for Jægerup Kirke ligger en Høj, som vi kalder Svarehøj. Når man står på den og taler ned til Kirken, svarer det igjen helt tydelig. Deraf Navnet. Philip Hansen Møller, Jægerup. Jægerup S., Haderslev Øster A.
da.etk.DSnr_03_0_00189
Når man taler med nogen om Varsel eller viser nogen det i samme Øjeblik, man ser det, så forsvinder det. H. Bering.
da.etk.DSnr_02_H_00065
Når man taler til et barn i vuggen, skal man altid stå lige foran det eller ved bovedenden af vuggen, for at det ikke skal blive skeløjet. K. Toxværd.
da.etk.DS_04_0_02162
Indledning til et foredrag. “Hør mæ no, stille kuus blot for et eksempel kort at fortælle, hvad er det nu mere, a vil sige, gode ord det være må, ti nu stille, mens a taler”. Navtrup. Peder Ladefoged.
da.etk.JAT_06_0_00758
Den, der har store orer, hedder det om, at den en gang vil blive rig. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00427
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421
Den, der nyser højt, får en let dod.
da.etk.JAT_03_0_00362
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: “Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand?” Ja, han...
da.etk.JAH_06_0_00770
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
da.etk.JAH_05_0_00736
Min Nabo havde en Ko, der ikke kunde få Kalv, og så døde den også. A vidste ikke den Gang, te der gik Varsel for de umælende, men nu fik a Vished for den Sag. Om Natten, lav a lå i Sengen, så' a, te han kom herop til Vinduerne, a kunde godt kjende ham, men han talte ikke, og a blev da liggende, for a tænkte jo: Han taler vel, om han vil mig noget. Om...
da.etk.DSnr_02_J_00379
En anden Gang gik min Moder også den Vej forbi Særslev Kirke. Nu havde hun hørt så meget Tale om Ligskarer, og så lidt før hun kom til Kirken, da kom hun forbi en Gård. Der hører hun så mange, der taler, og hun kunde høre Hestetrampen og se, der fløj Ildgnister fra Hesteskoene. Mange talte i Munden på hverandre, men hun kunde ikke høre, hvad de sagde. De...
da.etk.DSnr_02_H_00371
I Ry taler de om Uls Jæggere. Niels Jørgen Pedersen, Sognefoged, Øse.
da.etk.DSnr_02_C_00015
I Voldtofte var et Barn, der var blevet forbyttet, det var i Anders Klavsens Gård, og min Moder fortalte det, og har set hende så tit. Det var et lille Kvindfolk, men med et Hoved dobbelt så stort som et af vi andres. Hun kunde da sige noget og var før i Talen. Hun sad altid omme bag ved en Dør og vilde aldrig lade sig se af nogen. Maren Sofie Hansen,...
da.etk.DSnr_01_0_00688
Når der skal læses over køer, så begyndes talen med denne snak: Jesus op ad bjærget red, ham fulgte de tolv apostler.
da.etk.DS_07_0_01728
I Futdal mellem Ørum og Velds går der ved midnatslide en kjælling, som kaldes Futdah-kjÆngen. Når nogen taler om hende, kommer hun. En gang gik en mand fra Fårdal fra Velds til Ørum, da kom hun og hængte sig i hans ene ben. I Mårdal mellem Ørum og Hulbæk går en hovedløshest. j. jensen, mollerlt.
da.etk.DS_05_0_01037
En præst vester ude vilde så gjærne gå fra byen om aftenen. Så kom karlen.....Han taler til ham 3 gange..... »Det er for sildig, min ven, jeg kan ikke redde dig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_04_0_01137