31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: tale Place of Narration: Gundestrup Års
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: “Det var da et Fandens durtræ”. Lærer Brahms, Gundestrup.
da.etk.JAT_06_0_00613
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
da.etk.DS_07_0_01617
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_00353
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
da.etk.DS_06_0_01043
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Her siges w og brii for vrii. Men åen ved Mølgård gjør skjel. I Holme tales ligesom her. Havbio.
da.etk.JAT_06_0_00799
Når man taler om hekse, må man være under tag, ellers véd de hvert ord. D. J.
da.etk.DS_07_0_00015
Vest for Jægerup Kirke ligger en Høj, som vi kalder Svarehøj. Når man står på den og taler ned til Kirken, svarer det igjen helt tydelig. Deraf Navnet. Philip Hansen Møller, Jægerup. Jægerup S., Haderslev Øster A.
da.etk.DSnr_03_0_00189
Når man taler med nogen om Varsel eller viser nogen det i samme Øjeblik, man ser det, så forsvinder det. H. Bering.
da.etk.DSnr_02_H_00065
Når man taler til et barn i vuggen, skal man altid stå lige foran det eller ved bovedenden af vuggen, for at det ikke skal blive skeløjet. K. Toxværd.
da.etk.DS_04_0_02162
Indledning til et foredrag. “Hør mæ no, stille kuus blot for et eksempel kort at fortælle, hvad er det nu mere, a vil sige, gode ord det være må, ti nu stille, mens a taler”. Navtrup. Peder Ladefoged.
da.etk.JAT_06_0_00758
Den, der har store orer, hedder det om, at den en gang vil blive rig. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00427
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421
Den, der nyser højt, får en let dod.
da.etk.JAT_03_0_00362
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: “Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand?” Ja, han...
da.etk.JAH_06_0_00770
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
da.etk.JAH_05_0_00736