Her siges w og brii for vrii. Men åen ved Mølgård gjør skjel. I Holme tales ligesom her. Havbio.
da.etk.JAT_06_0_00799
Når man taler om hekse, må man være under tag, ellers véd de hvert ord. D. J.
da.etk.DS_07_0_00015
En mand havde solgt en stud, men kom i tanker om, at han havde forsolgt sig. Så taler han med sin nabo om det, inden han afleverer den. Men a vil jo ikke lade handelen gå tilbage for det, siger han. Ja, da kunde han lære ham et nemt råd til, hvordan han kunde få det gjort tilbage og endda redde æren. Nu leverer du ham jo studen og lover, at du leverer...
Niels Bak havde som ungkarl været henne i Drastrup at besøge sin kjæreste, og da hun følger ham et lille stykke på vej tilbage, og de står og taler sammen på landevejen, hører de ligesom en hest galloppere så vælsk på landevejen i det fjerne, og den kom nærmere og nærmere i en rasende fart. De stod og talte om, hvad det kunde være, og tænkte, det var...
I Napoleon den stores tid, da de danske soldater fulgte ham på hans lange tog, blev de indkvarterede i en kirke på Scmiso. Nu traf det sig en dag, der var begravelse på kirkegården, og nogle af soldaterne fik da i sinde at ville ud at høre ligtalen. Men præsten vilde ingen tale holde. Da der nu var mange slægtninge til stede, og den afdode var en rig...
Vest for Jægerup Kirke ligger en Høj, som vi kalder Svarehøj. Når man står på den og taler ned til Kirken, svarer det igjen helt tydelig. Deraf Navnet. Philip Hansen Møller, Jægerup. Jægerup S., Haderslev Øster A.
Når man taler med nogen om Varsel eller viser nogen det i samme Øjeblik, man ser det, så forsvinder det. H. Bering.
Når man taler til et barn i vuggen, skal man altid stå lige foran det eller ved bovedenden af vuggen, for at det ikke skal blive skeløjet. K. Toxværd.
En jomfru, der boede på det østre tårn af Engelsholm, ønskede sig ikke andet himmerig end der. Så døde hun og gik igjen. En bly tækker fra Engelsholm var en gang i Norup kro. Da han gik hjem ved midnatstid, kom han til en jomfru ude i skoven. Han spørger hende, om de skulde følges ad. Jo. Da de kommer til slottet, må hån give hende hånden på, at han...
På Bakbjærg var der en gang en karl, som var fremsynet. En aften, han kom hjem fra Salten, så han, at der holdt en ligskare i den gård, hvor han var som træskokarl. Da han kom ind i stueu, sagde han : «Her kommer snart et lig ud af gården, og følget bliver stort. Det vil blive et voksent menneske, det kunde jeg se på kisten, som blev sat på vognen. Nu...
Der er også Spøgeri på Donneruplund. Der er Plantning på begge Sider af Vejen ned efter Give, og der skal gå en Dame fulgt af to sorte Hunde. En Aften kom der en Mand og fortalte, at de havde været efter ham. De kom nede ved en Kalvhave, og så blev de ved at følge ham, til han kom ud af den Plantning. Give S., Nørvang H. Kristen Mortensen Hauberg,...
da.etk.DSnr_05_0_00723
Indledning til et foredrag. Hør mæ no, stille kuus blot for et eksempel kort at fortælle, hvad er det nu mere, a vil sige, gode ord det være må, ti nu stille, mens a taler. Navtrup. Peder Ladefoged.
Den, der har store orer, hedder det om, at den en gang vil blive rig. P. Jensen.
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand? Ja, han...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Min Nabo havde en Ko, der ikke kunde få Kalv, og så døde den også. A vidste ikke den Gang, te der gik Varsel for de umælende, men nu fik a Vished for den Sag. Om Natten, lav a lå i Sengen, så' a, te han kom herop til Vinduerne, a kunde godt kjende ham, men han talte ikke, og a blev da liggende, for a tænkte jo: Han taler vel, om han vil mig noget. Om...
