651 datasets found
Danish Keywords: tænde Place of Narration: Linde
Der kjører en lukket vogn om natten fra Overgård og til Udbynedre, man mener, at det er Jørgen Lykke, som har bygget gården og ligger begravet i Udbynedre kirke, der kjører. Oppe på gården er der en lang gang i hovedbygningen som en løngang, hvor dørene aldrig kan være lukkede. Maler Hoffmann fortæller, at da han arbejdede på gården, skulde han op...
Der er også andre end den gamle bødker, der vil have set noget overnaturligt ved Havnda!. En endnu levende mand har fortalt mig, hvordan det gik ham en aften, han kom vestfra og vilde hen til sin svoger i Odbyovre. Da han så var kommen i lavningen tæt vest for Havndal, kom han til at se sig tilbage - husker jeg ret, var han standset for at tænde sin...
da.etk.DS_05_0_00288
Omkring ved det lag, hvor Soren Jensens gård ligger, går det ikke så helt rigtigt til. Man siger, der går en hovedløs hest på gårdens agre. Andre siger, at den går ved Linde smedje, men den ligger også kun nogle favne fra enden af agrene. Der bliver også af og til set et lys i gården, det står som i deres have eller storstueviuduer. En pige vilde en...
da.etk.DS_02_H_00161
Mens Niels Madsen var rogter i Mariager-kloster, skete det en nat, at han vågnede ved, at der var sådan en dumlen ude i nødset. Han stod af sengen og gik derud uden at tænde sin lygte, for det var månelyst, og han syntes godt, han kunde se. Der gik også en ko løs i grævningen, og han gav sig til at lede om den tomme bås, medens han drev koen forved sig....
Vest for vejen, der fører fra Linde til Gimming, men nærmest ved den sidste by, ligger i en lavning nogle huse; dette sted kaldes Spangen, og på bakken ovenfor vises det sted, hvor Mejlby kirkegård har været. På denne brænder der lys, og det er nok heller ikke rigtig fat der omkring, cm af vore naboer, der er født her i byen, tjente i sin ungdom i...
da.etk.DS_05_0_02075
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Når en pige har ondt ved at vaske dejen af hendes hænder, får hun en vringelet mand. Pàbøl.
da.etk.JAT_03_0_00657
Som hundedagene tænde, så skal de og ende
da.etk.JAT_01_0_01705
Navnet Landting kommer af, at de en gang skød et dyr med nogle forfærdelig lange tænd. Rødding.
da.etk.JAH_06_0_00471
En tyvefinger kan støbes af menneskefedt. Den skal også tændes i halsen. Lars Nielsen.
da.etk.DS_06_0_01151
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392