Når hakkekniven falder ned fra sømmet, vil man spørge benbrud. H. V. B.
Når en trådende med synål i falder på gulvet, således at tråden danner et ottetal, varsler det fortræd. H. V. R.
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Min kones oldefader var præsti Synderup og hed E. G. Vieth. Den første juleaften han var der, sad han lågt over midnat og studerede på sin præken. Da bankede hans folk på og bad ham komme op til kirken, der var lys og salmesang. «Lad dem kun synge, born,» sagde han. En gammel jomfru hos ham tog mod til sig og gik ind i kirken o. s. v. N. J.
Man tager en blåhat på marken, og drejer stiikon om, så længe man kan, så snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling. Da synger man: Wolle, Wolle, vend dig om og se en fovl, der flyver. S. Høgsbro, F. L. Gr.
Pigerne synger følgende salmer efter deres forskjellige aldere: 17 år: "Fra Himmelen højt komme vi nu her." 19 - "Af højheden oprunden er." 21 - "Min tid og stund er nu for hånd." 23 - "Hjærtelig mig nu længes." 25 - "Herre, hvor længe glemmer du mig." 27 - "Vreden din afvend." 29 - "Bort, venlen, af mit sind og øje." 31 - "Fra verden haver jeg vendt min...
I sommeren 1889 var jeg til en skovfest i Lemvig og deltog i ballet om aftenen. Ved den lejlighed tabte jeg en medaillon med min kones billede, som hun havde givet mig, og det var jeg meget kjed af, da der var liden eller ingen sandsynlighed for at finde den igjen, og hvis den fandtes, måtte den være aldeles ødelagt. I en nedtrykt sindstemning gik jeg i...
På den store Fjelkhige bakkes vestside, ligger nogle meget store sten. Om disse går følgende sagn. Det var ved juletid, og den fejredes på sædvanlig vis nede i Fjelkinge. Julebukken gik fra gård til gård og sang sine salmer og drejede julestjernen. Han fik da i sinde at gå 251 til den næste by nord på, og da han kommer forbi Fjelkinge bakke, ser han oven...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den bisværm, der synger juleaften, skal nok overleve vinteren. X. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01396
Når hønsene er rødmussedc, æggevide og synger højt, vil de snart til at lægge æg. M. Rosenkjær,
da.etk.JAT_01_0_01153
Skådhøjsmanden vilde have markfred og have alle markerne indhegnede, og det vilde de andre ikke. Så vilde han tage kreaturrene ind, og det blev de gale på ham for. Da de slog ham ihjel, skulde de andre synge højt i kirken. Mette Printz, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01334
Man må ikke synge med maden i munden, så spørger man snart lig. P. K. M.
Når gjøgen kukker stærkt og vedvarende, da vil vi snart få regn. Jeppe Jensen.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
Når man er glad om morgenen, kan katten let tage os inden aften. P. Olsen.
Man siger om en karl, dersom han er slem ved sino hoste, især følhoppen, at han vil blive slem ved sin kone. Chr. Christensen. Lnke.
da.etk.JAT_03_0_00707
Når man første gang i året horer frøerne synge, skal man trimle sig på jorden. Karen Marie Rasmussen.
