Hellig-tre-kongers aften skal vi under måltidet kolde op med spisningen og gå uden for huset alle sammen og råbe: Elte melte! eller: Høj halløj! eller noget andet og derefter tilføje: Vi råber for I konger tre, om I det ville hore. Dette afværger ildsvåde så langt omkring, som udrabene kan høres. De tre kongers navne er her på egnen bleven borte i...
Efterhånden som man tager gjæslingerue ud af redeu første gang, puttes de igjennem et hul, som er i bagdelen mellem lårbenene på en heppe. Ræven tager dem da ikke, for de synes ham da så store som heste. Dette hul kunde man jo opbevare fra år til andet. Fra først af fik man det af en gammel hoppe, som dode eller blev skudt. I eu gård her i byen har man...
Henning skytte skod en gang en lindorm på Lindhjær mellem Sandager og Ryslinge. Straks, da han så ormen, blev han bange og gik baglænds, men gled da i noget kogjødningog faldt. Ormen, som med oprejst hoved havde fulgt ham, lagde sig også stille. Henning gjorde igjen mine til at rejse sig, men nu begyndte også ormen at krybe. Langt om længe fik han bøssen...
Øst for Kværndrup by ligger en banke på præstegårdens mark, tilplantet med gran, hvori der før har været trolde. Det var en gang for mange år siden, at nogle karle, som passede alle byens får, havde drevet disse sammen ved denne banke, og derpå lavet sig en ild at ligge ved om natten. Men inden de ser dem til, var der kommen en trold ud af banken og...
En gård i Holme by hedder Holmelund, og her har i mange år og i mands minde været spøgeri, som man nu ikke synes at vide nogen besked om. Det er i et bestemt kammer i gårdens østre længe, hvor gårdens avlskarl havde sin plads. Avlskarlen mærkede ofte om natten - om just ikke hver nat - at døren ind til kammeret blev lukket op, og noget kom slæbende hen...
For 30 år siden var der en del tale om en gjengangerske, som viste sig på og ved landevejen mellem Kværndrup og Egeskov. Ned ad mod Egeskov var der en stor mærgelgrav indenfor hegnet til højre, når vi går mod syd, og her ud fra denne mærgelgrav har der af flere pålidelige folk været set en høj sort dame, der forst stod oppe i hegnet, så ude ved vejen tæt...
Fra Trunderup by, Kværndrup sogn, og vesterud mod Svendborg - Odense landevejen går Rokkergyden (Rakkergyden.) Tæt ved gyden nord for byen ligger Rokkerkjæret, der nu er en eng, og umiddelbart op til denne ned mod Stervbogården findes en dam, hvor der i lange tider har ligget et menneskeligt kranium. Det bar været for dagens lys flere gange, når dammen...
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Hvirvelvinden skal være et ondt Menneske, der skal fare i Luften og lade sig til Syne. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
da.etk.DSnr_02_C_00097
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Skavange har en gang været en herregård, som de gjorde hove til. Der var grave og al ting om den, og det er til syne den dag i dag. hans fladbirk, søheden.
I Stokbro er der en gård, der hedder Elgården, og den var i gammel tid omgivet af elletræer. Der var af deher eliekvinder. De var i sjet (til syne) der til visse tider, og de var ligesom i hvide klæder. Niels Mortensen, Stokbro.
Finder man en glød i ilden, som ligner en fod, eller en glød med et rundt hul i, eller man syner hænder, eller der kommer en høvlspån i lyset, skal man snart spørge lig. T. Kristensen, Rønslunde.
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas. - Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
Kammeråd Tram på Astrup var rigtig sådan en brølestodder. Han kom en dag ud i kohuset, og der står han og siger til røgteren: "Jeg synes, køerne gjør så meget ort, det Vil jeg F. g. m. ikke have!" "A vil F. partere mig ikke have det, og køerne vil heller ikke have det, hvem Fanden skal så have det!" Lærer Pedersen, Durup.
Der var én, der kunde hverve syne. Ban gik langs ad et træ, og det kunde en pige se, for hun sagde: »Det er da sært, I kan ikke se, te han går uden på træet.« Han kjøbte den borren græs, hun gik med, og deri var en firkløver. Så kunde hun ikke se, og hun gik og samlede hendes skjorter op, for hun syntes, at der var vand. Mads Holdt m. fl., Påbøl.
Når man har et vildt firkløver på sig, kan ingen hverve syn for én. En komediant kryber gjennem en træblok. En pige kommer med et forklædefuld græs. Så løb han og slog det græs fra hende, og hun bliver forskrækket og giver sig til at løbe, men synes, at der er et vand, hun skal igjennem. Et treklover skal der være lykke ved i andre henseender. J. M.
En karl fra Torslev nød sakramentet og holdt det i munden og gik ud og sput det ud på kirken for at blive sådan en svære friskytte. Det sted skal have været til syne på kirkemuren og var ikke til at få af. Jens Gjedsig, Åsted.
da.etk.DS_06_0_00702
