317 datasets found
Danish Keywords: syne Place of Narration: He Ringkjøbing
I Odense på Sortebrødretorv lå en Mand og Kone en Morgen ved Daggry i deres Seng og talte sammen. Konen var netop min Søster. Da ser hun en Barnehånd komme til Syne udenfor Vinduet, endda det var på 2den Sal, og banke tre Gange på Ruden. Hun siger til Manden: »Så du den Hånd?« — »Ja,« svarer han. I det samme springer han hen og lukker Vinduet op, men der...
da.etk.DSnr_02_H_00212
Fynshovedmanden forlangte ikke andet til sin Himmerigspart end at ride på Fynshoved hver Lille-Juleaften. Der rider han så på en sort Hest. Præstegårdens Port i Mesinge kan aldrig være lukket, for der har Fynshovedmanden sin Færdsel igjennem. Den gamle Vej, der nu er nedlagt, har nemlig gået gjennem Præstegården. Anders Kr. Kristiansens Moder, Torby....
Bjærgfolkene, som boede i Stibjærg Bakke, Skallebjærg i Hårby Sogn, lod sig mange Gange til Syne. Højen stod på fire Søjler eller Piller, og Bjærgfolkene dandsede rundt der under, så Egnens Folk frit kunde se på deres Dands. Efter Johanne Hansen Rolykke, N.-Broby. P. C. Havbjærg.
da.etk.DSnr_01_0_00553
Min moder fortalte, at dersom én vil se samliugen af hekse ved Troms kirke st. Hans aften, så skal man tage kirkegu idsmuld på sit hoved og se ned i sin egen brond. Så kan en der se den Slemme skjænke dem af en omvendt hestefod. Men de synes selv, de drikker af en sølvstob. Jens Kristensen Brams, Sønderup.
Min kone er født her oppe i en lille by, hedder Revsing, og hend forældre havde en lille løkke eller skovlod, så meget te de kunde have en ko. De havde en gammel kone, der sad i husleje ved dem, hun hed Gret Justes. Så en aften sådan i mørkningen, de sad og snakkede, min kones moder og Gret Justes, så siger hun: »Hvad vil du give mig for at samle alle...
En gårdmand i Brund skulde efter forlydende have aflagt falsk ed. En gang han kjørte på vejen fra Brund til Skjold, blev vognen så tung, at hestene ikke kunde trække den, cg så lå der pludselig en sort hund bag i vognen. Dette skal have gjentaget sig flere gange for ham. Ligesådan turde han aldrig gå alene over i stalden om aftenen, for der skal hunden...
da.etk.DS_06_0_00327
Et par karle, der lå her ved vejarbejde for omtr. 30 år siden, fortalte om en kro på heden syd for Tårum, hvor de tit havde ligget om natten. Der var et kammer der, hvor pigerne plejede at ligge, og der kom undertiden en menneskehånd til syne om natten og trak dynen af dem, der lå i sengen. De kunde tydelig se en hånd, der greb fat i dynen. Dette blev...
Ved brønden, der ligger på Permelille mark tæt norden for vejen fra Kolby, går det heller ikke rigtig til, idet den pige, der er omtalt i sagnet om Mester Mads, endnu til visse tider der driver sit spil om natten. Flere har mødt en hvidklædt sukkende nattevandrerske, så det synes, at Mester Mads ikke har gjort sit arbejde fuldstændig tilforladeligt....
Den, der har en gevækst på sit legeme og toer sig med frisk vand, som er hentet på en banke, imens et lig bliver begravet, kan hjælpe, men dette synes næsten umuligt, uden hvor der findes kilder. J. Bircherod.
En mand havde fundet et stort stykke egetræ ved havet, og det bar han op og lagde på ostsiden af en sandbakke. Men så kom der storm, og træet blev tilføget med sand. Da nu manden kom og vilde have det, kunde han ikke finde det igjen. Først mange år efter kom det til syne på vestsiden af sandbakken, men da var det blevet forvandlet til en stor hvæssesten....
Hr. Christen Tødsleufi Sindal-Astrup skal til sine tider have været sindsforvirret, hvorom også et avertissement i »Jyske efterretninger* 1782 om heste til salg synes at vidne. Af liber daticus.
Lildfrøst ligger og norden fra kirken, hvorudi en halvtredje gård, som ligger og ved skoven på samme mark ved en mose, kaldet Guldbjærg mose, ligger en stor sten, som menes af de gamle, at Tyra Danebod skulde have sæt og hvilet sig på samme sten, så der synes på samme sten nogle tegn, som nok synes der af vist (!) Bredsten. Mads Andersen. Indberetn. til...
Der har været et slot i Nygårds skov, og brønden er der endnu, men ellers er det overgroet med skov. Der boede en sysselkonge, de kaldte Bjørn, og ban bavde en mølle der nede ved enden af Ravn sø, der bed Bjens (o: Bjørns) mølle. Der er endnu et sted, der kaldes Bjens møllevad. Stykker af møllesten og pæle af møllen er tit gravet op, og da åen blev...
Store-Havkrog imellem Vester-Hassing og Gandrup har været en herregård. Der var fiskeparker sønden for gården, og de er til syne endnu. Der boede en oberstløjtnant Styrke, og han har bygget sakristiet her ved kirken til en begravelse for sig. Hans sabel og sporer har hængt inde i kirken. søres krist. andersen, hækken, v."hassing.
Lildfrøst ligger og norden for kirken, hvorudi er halvtredje gård, som ligger og ved skoven; på samme mark ved en mose, kaldes Guldbjærg mose, ligger en stor sten, som menes af de gamle, at Thyra Danebod skulde have siddet og hvilet sig på denne sten, så der synes på samme sten nogle tegn, som nok synes deraf vist. mads andersen, bræsten....
Der var en bjærgmand i Viuf en gang, og ingen vidste af, at han var der. Den mand, der boede i Hans Nielsens gård i Viuf, han sagde en dag til hans karl, at han skulde kjøre til mølle. Da han så kommer ud tilde høje ved møllevejen, så gik der en bjærgmand ude. Han løb ned i højen, men karlen tog et par sten og kylte ned i det hul, han var gået ind ad. Så...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: “De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 — 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
da.etk.JAT_05_0_00171
I Vilslev boede en mand, der hed Store-Johannes. Han hjalp smuglerne til rette, om natten tog han imod deres sager, og om dagen kjorte han sagerne fra grændsen så langt de skulde have dem for at være fri. Men betjenten i Vilslev havde mistanke til ham, og en dag da han kommer ridende fra Bramming, ser han, at Johannes kommer kjorende ad en markvej inde...
da.etk.JAT_05_0_00136
Ørnefjer skulde fortære gåsefjer ete , hine er hårdere, varigere og mindre undergivne fordærvelse, hvoraf de bliver tilovers, ligesom ham]) vævet af uldent synes at fortære ulden.
da.etk.JAT_01_0_01508
Her i gården boede i kva'gpestens tid en mand, der var anset for en klog mand. og ban blev sat til at syne kreaturerne og erklære dem for smittede. De, der så var smittede, blev slåede ned lier. og deraf bar garden fået navnet Koben, som senere er bleven forandret til Kavben. Rasm. Antonsen, Kavben.
da.etk.JAT_01_0_01271