Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Hvirvelvinden skal være et ondt Menneske, der skal fare i Luften og lade sig til Syne. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
da.etk.DSnr_02_C_00097
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Skavange har en gang været en herregård, som de gjorde hove til. Der var grave og al ting om den, og det er til syne den dag i dag. hans fladbirk, søheden.
I Stokbro er der en gård, der hedder Elgården, og den var i gammel tid omgivet af elletræer. Der var af deher eliekvinder. De var i sjet (til syne) der til visse tider, og de var ligesom i hvide klæder. Niels Mortensen, Stokbro.
Finder man en glød i ilden, som ligner en fod, eller en glød med et rundt hul i, eller man syner hænder, eller der kommer en høvlspån i lyset, skal man snart spørge lig. T. Kristensen, Rønslunde.
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas. - Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
Kammeråd Tram på Astrup var rigtig sådan en brølestodder. Han kom en dag ud i kohuset, og der står han og siger til røgteren: "Jeg synes, køerne gjør så meget ort, det Vil jeg F. g. m. ikke have!" "A vil F. partere mig ikke have det, og køerne vil heller ikke have det, hvem Fanden skal så have det!" Lærer Pedersen, Durup.
Der var én, der kunde hverve syne. Ban gik langs ad et træ, og det kunde en pige se, for hun sagde: »Det er da sært, I kan ikke se, te han går uden på træet.« Han kjøbte den borren græs, hun gik med, og deri var en firkløver. Så kunde hun ikke se, og hun gik og samlede hendes skjorter op, for hun syntes, at der var vand. Mads Holdt m. fl., Påbøl.
Når man har et vildt firkløver på sig, kan ingen hverve syn for én. En komediant kryber gjennem en træblok. En pige kommer med et forklædefuld græs. Så løb han og slog det græs fra hende, og hun bliver forskrækket og giver sig til at løbe, men synes, at der er et vand, hun skal igjennem. Et treklover skal der være lykke ved i andre henseender. J. M.
En karl fra Torslev nød sakramentet og holdt det i munden og gik ud og sput det ud på kirken for at blive sådan en svære friskytte. Det sted skal have været til syne på kirkemuren og var ikke til at få af. Jens Gjedsig, Åsted.
da.etk.DS_06_0_00702
I hr. Jørgen Madsen Slaves tid synes der i den lille Håsum præstegård at have været samlet 27 sammenbragte børn. Hr. J. M. Skive, 1601 1680. Af liber daticus.
Den fart til Kippinge kirke synes ej at skulle være, og er ilde omladt af mange. de vulgi erroribus.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
