En snedker kom og vilde låne penge af Kjeld. Han havde fået sit lån sagt op og kunde ikke få dem andre steder. Hvor mange vil du have. 80 daler. Det var jo mange penge i den tid. Ja, det var jo synd, du skulde ikke have dem, følg med ind, så kan du strags få dem. Ja, tak skal du ha', men vi skulde vel have et bevis skrevet. Det kan du selv...
Der var en gang en gammel kone, som lå på sin sotteseng og pintes af samvittighedsnag over noget, som hun ikke havde åbenbaret for nogen. Præsten blev derfor hentet, og hun fortalte da, at hun en gang for mange år siden var gået ud til fårene i Skarbjærge (en stor strækning klitter mellem Husby og Nissum), og der havde hun fundet en hel hoben ben, som...
På stafensmorgen udstyrede man også en stafen. Han så ud omtrent som de skræmsler, man sætter i marken for at ræde ræven fra lammene, altså var det nogle gamle aflagte klæder og pjalter, der var udstoppede med halm og med pinde til arme. Sådan en stafen fik en seddel hæftet på sig, hvorpå en vis sognemands synder var optegnede, og så blev den sendt hen...
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
I Hans Nielsens Gård i Soning sad en gammel Mand til Huse, som var noget klog. Så kom der Ild i Gården, og da rendte denher gamle Mand 3 Gange rundt omkring Ilden, og den fulgte ham lige. i Hælene. Så fik han Vinden til at vende sig, og så standsede Ilden, ellers havde hele Byen brændt. Det er fortalt mig af min Mand Niels Hansen, som den Gang var en...
Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
B. S. Ingemanns Fader var jo Præst i Torkildstrup på Falster og var bekjendt for at kunne mane. Ude i Sognet ligger en stor Gård, som hedder Skjørringe, og Fruen der lå for Døden. Hun havde gjort en stor Synd, så hun mente ikke at kunne dø i Fred, og der sad også en Ugle på hendes Seng. Der blev så sendt Bud efter Provst Ingemann, han skulde komme og...
Den Gang Kong Frederik den Sgvende var i Besøg på NørreYosborg, kom han i Tanker om at ville ud og se Torsminde. Han kjørte altså derud gjennem Staby og Husby; men da han kom nu kj ørende mellem Husby og Nissum, kom Vognen mod Mads Plævver, der kom kjorende imod den med hans Køer. Vejen var indgrøftet og så smal, at de to Befordringer ikke kunde komme...
I Pastor Jahns Tid var der en Mandsperson, der stod åbenbar Skrifte i Vesterbølle Kirke. Han sagde så, da han lå og knælede i Kordøren med Ansigtet vendt mod Menigheden: A hår åldtier hat Kwånner å Pigger så kjæær, dææfår mo a no sej hæær. Men da Pastor Jahn hørte disse ugudelige og ryggesløse Ord, brølede han en Fordømmelsesdom ud over Synderen, og de...
Min Moder tjente på Hjortshøjlund som Barnepige, og da døde den gamle Mand på Gården, som hed Ammidsbøl. Han havde ikke været, som han skulde være, og de skyldte ham for, han havde egået en svær og hemmelig Synd. Så gik han igjen og skabte sig i en Flue, og den kunde de aldrig fange. Min Moder var så bange or den, den kom ind i Stuerne bestandig, både...
I Byen Stenstrup i Sunds Herred på Fyen levede en Kvinde, der førte et ryggesløst Levned. Hun havde flere Gange født i Dølgsmål og dræbt Fosteret. En Gang, da hun atter havde aflivet et spædt Barn, rørte Samvittigheden hende dog, så hun vilde have det begravet i kristen Jord. Hun gik derfor ved Nattetide hen på Kirkegården, grov en lille Grav og lagde...
I min Gammelfaders Hjem han hed Jens Holsten, for det lian som ung Karl rømmede op til Holsten for at blive fri for Kongens Tjeneste var det Skik fra gammel Tid, at de spandt ikke om Løverdag Aften, for den Aften kaldte de en Helligaften. Min Moder var hjemme den Gang, og så overtalte hun en Gang hendes Moder til at spinde den Aften, for at hun kunde...
En kone i Vesterbølle var meget overtroisk. Der var en gang kommet faresyge i gården, og sà fik huu det råd, at hun skulde hugge alle fire ben af et får og dernæst begrave det levende under dørtræet ind til fårestien. Hun fulgte også rådet. Da min svigermoder borte det, sagde bun til hende: »Hvordan kuude du gjøre det?« »Jo, det skulde nu gjøres, og så...
Det er nu mange år siden, den gang karlene herfra måtte gjøre mønstring i Kjøbenhavn, at der gik en hel flok karle igjennem Sjælland. I en sådan flok kunde der være hen ved et hundrede stykker, og de havde deres tornystre (måske tværsække) med. Der var en gang i en sådan flok en karl, som kunde gjøre kunster, og da de på vejen kom forbi nogle piger, der...
Lavst Lejsten ovre i Skavn bandt eu hugorm med vers. Der stod to vers i den ældgamle salmebog, der var kun desamme to til det brug. Det ene var til at binde, og det andet var til at lose. Det andet vers begynder sådan: Du dumme ånd og djævel må gak bort. Han prøvede det, men en må ikke gå fra hugormen, uden en har løst den igjen, for ellers er det synd....
Der var en mand henne i Hornstrup, der hed Niels Jensen, han havde frisnit. Når nogen havde skåret sig, skulde de komme til ham med det egtøj, de havde skåret sig med, og så smurte han det ind, og han beholdt det så længe, til vedkommende var kurerede. Det hængte inde i et lille lukaf, han havde, og materien flød ned ad det. Det så miu fader, og han...
En mand, der boede i Vester-Orønning og gjorde hove til Astrup, han havde forsyndet sig mod herremanden, som de kuude jo let i de tider. Så bliver han kaldt ned til gården, manden vilde tale med ham. Som han nu står og snakker med bonden, kommer der fremmede i gården i allen godlag, som han er ved at prygle ham. Han smider ham så ind i et kammer og lader...
Provst Abel, på Holmsland ved Ringkjobing var både dygtigere og klogere end de fleste præster. Men bonderue sagde også, at det var ikke helt uden grund, for gik man hen til hans vinduer om aftenen, når han sad og studerede, så vilde man se, at der lå en stor sort hund ved hans fødder, og det var ingen rigtig hund. En gang kjorte han til Ringkjobing med...
Præsten stod i Krejbjærg kirke og prækede om, at ingen er så stor en synder, at han jo kan få nåde. Det var der en person kommen ind og havde hørt på. Da nu præsten gik ud, gik personen hen og sagde til ham, at han troede, præsten havde sagt noget i dag, der ikke var sandt. Det vidste han ikke, sagde præsten, det troede han ikke. Jo, for han havde gjort...
Imellem Stolum og Troelstrup ligger Kamhøj, og der var noget, der råbte om hjemlys dag. Min bedstefader og bedstemoder blev rædde for det. "A tror, a vil svare det", sagde han og vilde gå ud imod det. "Nej, det skal du ikke," siger hun. Jo, han vilde alligevel. Så går han ud på en brink tæt ved gården og vil lytte efter det for at høre nærmere om det....
