I Møgelvanggårds stald, Skjoldborg, skulde der i ældre tid hver nat gå en løs stud i stalden. Ingen kunde finde dens bås, ti de var alle fulde af kvæg; den løsgående var tilovers og var borte om morgenen. n. p. jensen, hassing.
I nordsiden af Tisted plantage har ligget en gård ved navn Bisgård, der nu er forsvunden. Man har længe efter kunnet finde en brønd inde imellem træerne ved en af de mørke gange i plantagen. Der i nærheden var det efter sigende ikke rådeligt at færdes ved aftenstid, ti da færdedes en hvidklædt jomfru der. Hun havde tjent på Bisgård og havde ombragt sit...
På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et torvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået. lærer n. p. jensen, hassing.
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
I en høj ved herregården Øland, Ty, der er omsluttet af haven, er en skat. Den nuværende ejer freder smukt om den, men en af de forrige ejere, der lod grave efter skatten, begik kort efter selvmord. n. p. jensen, hassing.
Sandflugten har været hård ved Lodbjærg by og ikke levnet andet end kirken og en gård, Svegård. Kirken har endog måttet flyttes, og man påviser ude i klitterne stedet, hvor den har ligget, og kan finde spor af kirkegården. Da pladsen til en ny kirke med kirkegård skulde udpeges, var man i tvivl om, hvor det heldigste sted var, og besluttede da en aften...
Et af de ældste sogne i Ty er Hassing, som har givet herredet navn. Som en følge deraf er Hassing kirke også gammel, og sagnet fortæller, at en mester med sin svend arbejdede på murene således, at mesteren satte sydsiden, og svenden nordsiden. Da arbejdet var endt, så mesteren på sit arbejde og sagde: "Den side skal stå i tusende år", men svenden sagde:...
Jannerup kirke blev betragtet for et helligt sted, hvor de syge kunde hente lægedom, og hvor de søfarende burde knæle, inden de vovede sig fra kysten. Derfor blev der givet kirken store gaver. Der fortælles, at en mand en gang kjørte derhen med sin stakkels søn, som havde mistet sit syn. Da de var i nærheden, sagde sønnen: "Fader, hvad er det, vi ser der...
I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af...
En mand i Humlebæk kom hjem en nat kl. tolv og så ved et hus en hvidklædt kone stå og se ind i et svinehus. Han gik derhen, og så forsvandt synet. Da kaldte han manden uden for og spurgte, om hans kone var i seng. "Ja vist er hun. Men du har vel set min første kone, men tal ikke derom, ti så løber den anden ud af huset." c. brockdorff.
I felten (1848-50) fortalte en Sjællænder, at to mænd en aften kjørte forbi en kirke, og den ene så da, at der inde på kirkegården stod en mand, som voksede, til han blev næsten lige så stor som kirketårnet. Da de kom lidt forbi, sagde han, der så skikkelsen: "Så du ham?" - "Nej," sagde den anden. Men han, der havde set synet, blev syg og lå i lang tid....
En bekjendt præst i Fyen gik fra sin forstand i det, at han så en ugle i kirken; han må vel have gjort Blg QOgle egne tanker derved, ti synet af en ugle kunde "liers ikke have forskrækket ham. j. Bircherod.
Der kom et Dyr op af Hullet, der lod sig til Syne, og Røsten hørtes over det hele Land. Henne blev han, og han blev aldrig synet mere. Han hed Vind, og Hullet Vinds Pyt.
En gammel kone i Eskelund, Brørup sogn, så en aften, hun var gået uden for, en kulsort rytter fare forbi gården, og der fløj som en gloende teglsten ud af munden på ham. Da råbte hun, at de straks skulde slukke ild og lys, og så da de gjorde det, slap hun for at tage skade ved synet. n. j. termansen.
Til Krøsus sa' den vise Solon ved synet af hans skatte: først bag vel livets sikre hegn boer livets lykke! Hvordan kommer det til at rime? A. Birch, Ølgod. Man læser tegnene med i sætningerne.
For nogle År siden så flere Mennesker noget underligt noget på Hesselager Kirkegård på Fyen. Det viste sig som en høj Ildsøjle, der brændte op om en Gravsten på en Grav, som havde været der i mange År. En modig Mand gik en Gang hen for at se, hvad det var, men da han kom dertil, var Synet forsvundet. Hesselager S., Gudme H. M. Sørensen.
