En karl i Ertgbjærg, der ejede den storste gård i sognet, var forlovet med naboens datter. En aften vilde han gå ned at besoge hende, og så kom han om ved smedjen. Der holdt eu vogn, og han så sin kjæreste stå og kikke ned i vognen. Hun var i usle klæder og så dårlig og mager ud. Han kunde nu tydelig kjcnde hende og var sikker på, at det havde noget at...
Der er mange forunderlige fortællinger om liglys, ligskarer o. s. v., som især har hjemme rundt omkring Nissum fjord, men naturligvis også andre steder. Jeg vil her fortælle et par fra fjorden. Ud for de såkaldte Osterenge findes der et dybt sted tæt under laud, som kaldes Rorsbuskene, og der har i næsten hundrede år været set et liglys. Mangfoldige skal...
Vi havde en mollersvend i Randrup mølle, han Bå af og til syner og fortalte os om det. «A kommer til at sigte til en begravelse, siger han, «der vil én dø.» «Har du set noget? <;Ja, a har.» «Kjender du til, hvor den kan være fra? «A er lidt bange for, det skal blive enten af din familie eller din kones, for der er lidt underligt ved synet. Et...
I ældgamle dage var vort land beboet af meget store kjæmper. Da kom de små folk, vore forfædre, ind i landet og gav sig til at dyrke jorden. De var så små i forhold til kjæmperne, at en kjæmpekvinde en gang tog en mand med hele hans befordring i sit forklæde. karen marie rasmussen, linde.
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Jeg har kjendt en ung Mand, Nikolaj Ibsen, der i sin Ungdom blev ansat som Skriver eller sligt på Glorup. Da han mødte i Pladsen, blev der den første Aften anvist ham Værelse i en Sidefløj, og han gik rolig i Seng. Ud på Natten vågnede han ved at se, at der var Lys i Værelset, og da han nu rejste sig i Lejet for at se, hvor det kom fra, så han en Munk...
På en Herregård i Jylland boede en gammel Frue, som kaldtes Fru Soffi. Hun var nøje kjendt med en Læge i nærmeste Kjøbstad ved Navn Ankersen. Ham havde hun lovet, at når en gammel Kone døde der på Godset, som ingen Familie havde, skulde hun lade ham det vide, for at han kunde obducere hende. En Aften sidder Doktoren i et Selskab og spiller Kort, da lyder...
I Årene mellem 1810 og 1820 var der en Biskop i Ribe, som ikke var stort bevendt. Navnlig var hans Pengesager i en dårlig Orden, og han gik da også til sidst helt fallit. Bispegården og Præstegården til Katrine Kirke lå så nær ved hinanden, at Haverne stodte sammen, og man havde Adgang fra den ene til den anden. En sen Aften sad Pastor Satterups Kone og...
Svenskerne havde eu gang under en krig med de Danske undertvunget Seierø, og den svenske konge indsatte en kommandant til at holde folk under pisken. Men Sejerboerne gjorde opstand, og da kommandanten ikke kunde slippe bort, prøvede han på at gjemme sig i uogle s!åentorne ude på Bjærget (den østlige ende af øen). Men Sejerboerne opdagede hans smuthul og...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
For omtrent 100 År siden skal der være begået et Mord på en Gård i Ørdrup. Den myrdede handlede med Kniplinger oppe i Nørrejylland, og dem kjøbte han op i Slesvig og Holsten. Hans Moder og tvende Søstre levede i Nustrup. En Gang, da han vilde gjøre en kortere Rejse i Omegnen, bad hans Moder og Søstre ham om, at han ikke måtte gå ind til Bjørholms i...
Min Fader opholdt sig på Marienborg på Møen, han rejste omkring for at gjøre Notitser til J. P. Trap til hans Beskrivelse af Danmark, og var da kommen der og lå i et afsides Værelse om Natten i den store Bygning, og Værelset var stort og lyst. I Morgenstunden syntes han, der var en Hånd, der lagde sig på ham og tog på ham, og han vågnede ved det og...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
