En gang for mange, mange år tilbage, sejlede der et skib oppe ved Islands kyst. Skibsfolkene der ombord så da tre mørke skikkelser komme farende hen over dem og op mod det ildsprudende bjærg Hekla. Da skibet nogen tid efter kom tilbage til sin hjemstavn, spurgtes det, at dersteds var der dod tre højtstående herrer på samme tid, som synet blev set fra...
Når en pige fejer gulv, må hun ikke feje gulvskarnet ind til dørtærskelen, så bliver hun ikke gift med en ungkarl. Jens Esbensen, Akkerup.
På bryllupsdagen, når bruden er på vej til kirken, må hun ikke se tilbage, så vil alt gå tilbage for hende i hendes ægtestand. Jens Esbensen.
Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Nær det sidste læs korn er hjort ind, skal porten hurtig lukkes, ellers bliver der ingen kviekalve eller gimmerlam fodt der i gården i det kommende år. Jens Esbensen.
Der var en mand, der stjal et par heste ovre på Pyen, men var ikke nået ret langt med dem, før han mærkede, at der var nogle på spor efter ham. Hau red så alt hvad hestene kunde løbe ud over Laugeøre, som forbinder Helnæs med Fyen, til han nåede Boyarden på Helnæs. Han red hen til vinduerne og råbte ind til manden, som var gået i seng, at han var en...
På en mark i Skallebjccrg, Hårby sogn, er der en høj, som kaldes Kokhøj, og da der i den skulde ligge en skat begravet, var der en gang nogle, som vilde finde den. De grov så længe, til de stødte på en kiste, på hvis ene ende der stød en kok. Som de nu havde fået fat på kisten og vilde til at trække den op, kom de til at se op efter Højrup by, der ligger...
En mand i Humlebæk kom hjem en nat kl. tolv og så ved et hus en hvidklædt kone stå og se ind i et svinehus. Han gik derhen, og så forsvandt synet. Da kaldte han manden uden for og spurgte, om hans kone var i seng. "Ja vist er hun. Men du har vel set min første kone, men tal ikke derom, ti så løber den anden ud af huset." c. brockdorff.
I felten (1848-50) fortalte en Sjællænder, at to mænd en aften kjørte forbi en kirke, og den ene så da, at der inde på kirkegården stod en mand, som voksede, til han blev næsten lige så stor som kirketårnet. Da de kom lidt forbi, sagde han, der så skikkelsen: "Så du ham?" - "Nej," sagde den anden. Men han, der havde set synet, blev syg og lå i lang tid....
En bekjendt præst i Fyen gik fra sin forstand i det, at han så en ugle i kirken; han må vel have gjort Blg QOgle egne tanker derved, ti synet af en ugle kunde "liers ikke have forskrækket ham. j. Bircherod.
Der kom et Dyr op af Hullet, der lod sig til Syne, og Røsten hørtes over det hele Land. Henne blev han, og han blev aldrig synet mere. Han hed Vind, og Hullet Vinds Pyt.
En gammel kone i Eskelund, Brørup sogn, så en aften, hun var gået uden for, en kulsort rytter fare forbi gården, og der fløj som en gloende teglsten ud af munden på ham. Da råbte hun, at de straks skulde slukke ild og lys, og så da de gjorde det, slap hun for at tage skade ved synet. n. j. termansen.
Til Krøsus sa' den vise Solon ved synet af hans skatte: først bag vel livets sikre hegn boer livets lykke! Hvordan kommer det til at rime? A. Birch, Ølgod. Man læser tegnene med i sætningerne.
For nogle År siden så flere Mennesker noget underligt noget på Hesselager Kirkegård på Fyen. Det viste sig som en høj Ildsøjle, der brændte op om en Gravsten på en Grav, som havde været der i mange År. En modig Mand gik en Gang hen for at se, hvad det var, men da han kom dertil, var Synet forsvundet. Hesselager S., Gudme H. M. Sørensen.
Når nogen ser et Hus stå i Forbrand, skal han stiltiende kaste Håndfulde Jord eller Sand i Vejret. Lige så mange Håndfulde han kaster op, inden Synet forsvinder, skal det vare År, inden Huset brænder. Anna Ludvigsen.
Peder Jepsens Fader i Hjerm, Jeppe Nordmand, var ude til Gang en Aften, og da han kom over en Plet, som han godt kjendte, så' han der et firkantet Stykke, der lignede et gloende Lagen. Han kunde ikke forstå, hvad det var, men et Års Tid eller to efter blev der bygget et Hus der. Da han kom hjem, fortalte han, hvad han havde set, men de lo ad det. Han var...
Mens min Bedstemoder lå og var syg, havde min Søster set en Kone komme og glide forbi Vinduerne i vort Hus i sort Hue og med sorte Bånd sat op. Så siger Bedstemoder: »Ti stille, der kommer en fremmed Kone,« men der kom ingen, og Synet var også strags forsvundet. En Dags Tid efter døde hun.
Jeg var hos min Broder, som ejede Gården. Så blev han syg. °g når jeg så om Aftenen var ude at fodre af, kunde jeg så tydelig se ham komme og stikke det ene Ben ind i Foderloen til mig, men han kunde ikke trække det andet med sig. Det var akkurat at se på, ligesom mens han var rask, men Synet varede kun et Øjeblik, for der var jo ikke noget. Han døde da...
Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Vidriksen fortæller,at udenfor hans faders port stod en række gamle hylde. En aften, da han i sit 18de år stod udenfor porten, så han, at der myldrede med små dyr fra rod til top og fra top igjen og til rod. Han blev led ved synet og vendte øjnene mod himlen, og da han atter så ned, var der intet. n. i. Universitetsbud Vidriksen er en indfødt Jyde fra...
