Peder Led her i Byen fortæller, at han en Gang var ved at rydde Hegn nede i Lindeved, og da han så vilde save et Træ om, stødte han på sådan en Masse Søm, at han kunde ikke save længere. I det samme kom en Mand til ham og bad ham lade være med at save, for det Træ havde han sat Sygdomme væk i. [Sommersted S., Haderslev Øster A.]? Hans Lindorff, Sommersted.
Johan Hansen i Hvolbøl, der er barnefødt i Vilsbæk, fortalte, at mens han var hjemme som Dreng, da døde hans Moder og Søster af en smitsom Sygdom med meget kort Mellemrum, og de blev begravede på samme Dag. Inden deres Død gik der hver Aften fra Gården der i Vilsbæk et Ligtog til bestemt Klokkeslæt op til Hvolbøl Kirke, og Karlen så' det hver Aften og...
At ingen skal rende omkring dig. Eberrod, bind udi hovedstolen og skjær det iblandt foderet, så render dig ingen om. ProbatUDl. lr/j? og 1699. Borge Pedersen. G. Andre råd for sygdomme hos hesten.
Hvo, som falder i nogen sygdom på en tirsdag og ikke bliver tilpas pà den tredje dag, men bliver liggende til den sjette eller syvende dag, ban doer vist.
I et gammelt hus var der sygdom sat ind i en daring, idet der var boret et hul i den og sat en told for. Den gamle kone vilde ikke have det gamle hus revet ned, mens huu var levende, men de unge vilde have et nyt, og aldrig så snart det var nede, så blev hun så dårlig, og alle de råd, de søgte, hjalp ikke. Den gamle kone døde da omsider. Skovrider Mads...
At andre mennesker ved at kaste noget for folk kan bibringe dem ét eller andet tilfælde eller sygdom, er en ikke ualmindelig tro. For Thomas Yding tror hans moder i disse dage, at der er kastet noget, og at dette er skyld i den sindsforvirring, hvormed han desværre er angreben. For gårdmand Niels Nielsens kone var der kastet noget. Thomas Yding tror...
Den kloge kone i Vindblæs vidste, hvad tid hun skulde dø. Noget før hun døde, var der en mand hos hende for at få råd for en sygdom, han havde, og til ham sagde hun, at hun kuude vel give ham noget, hvoraf han kunde blive rask, men de skulde dog dø begge to inden jul, hvilket også slog til. Hun var meget gammel, da hun døde, og folk der i egnen vilde...
Søren Sillesthoved kau godt betegne skademanden ved at give ham et mærke, når de ønsker det. Når nogen søger til ham for en eller anden sygdom, gjør han hans korser og streger over det, inden han giver rådene ud. Al ting skal gjøres stiltiende. Kr. Hansen Møller, Ringive.
Læreren i Pårup ved Odense havde en datter, der var gift med en møller derfra. Hun blev meget syg og hendes lille pige kom under sygdommen hjem til lærerens i Pårup. Han var enkemand, og den lille kom til at ligge hos husholdersken om natten. En nat gav den lille pige sig helt angst til at kalde på husholdersken, og da hun spurgte, hvad der var i vejen,...
Hvis et menneskehår kommer i en gulspurvs rede, får dette menneske gulsot. Fuglene må ej heller få afskårne negle at flyve med, hvilket også forårsager sygdom. s. Ditlevsen.
Lægges dynen ikke til rette af den, der går ud af sengen, og der samme dag flyver en syg fugl over dette menneskes hoved, så får det samme sygdom, som fuglen lider af. N. Kr. Pedersen, Gr.
Der er en sten i Ullits søndre kirkemur med et trindt kul i, hvor de vel har gnedet for at få dynd til sygdomme. Vi drenge kaldte den sten uglens bo, når vi rendte og spøgede på kirkegården. Ullits.
For vandladning i sengen. Man skal pisse i en krukke og fly den med et lig i kisten, derefter gå op på kirkegården og pisse i alle fire hjørner af den kastede grav, hvori den døde skal nedsættes. Ligesom nu vandet i krukken tæres hen, skal sygdommen svinde. Testrup højskole. I fjor fandtes en sådan krukke, idet man kastede en grav på Hvidbjærg kirkegård,...
Mens a var dreng, fik a det tilfælde, at niine ben blev tykke hver eftermiddag. En gammel skjersant i Århus lærte os så, at a skulde tage en gulerod og hule den ud, dernæst lade mit vand i den og så hænge den op i skorstenen. Som den der svandt, gik sygdommen væk. Hesselballe.
På Hygum kirkegård er en stor grav med jærngitter om, samt en mindestøtte på, hvor der efter gi. beskrivelse ligger over 500 mennesker begravede, som døde i det 16de århundrede af en smitsom sygdom, der kaldtes den sorte pest. Derskuldeden gang ikke have været mere end 3 par levende ægtefolk tilbage i Hygum sogn. Jes Jørgen Schultz, Markskjelbæk.
da.etk.DS_04_0_01775
Hardenbergs frue, Anna Rønnoiv til Skovsbo, plagedes af den Onde (en slem sygdom?). På en spaseretur blev hun befriet derfra, og af taknemlighed derover lod hun et krusifiks oprejse på Skovsbo mark. Det stod der i lang tid, meu blev endelig forfaldeut, og så blev det så slemt med spøgeri, at det ikke var til at være på gården. Fruen, hvis maleri findes i...
da.etk.DS_04_0_00772
På Vorning bakker efter Hvidding til er der en hellig kjelde. Der skulde en pige i gamle dage væren bleven slået ihjel, og så skulde kjelden være kommen frem. Der lå skillinger og skeer ved den, men ingen turde tage dem, for så var de bange for, at de skulde få sygdommen, som den havde haft, der havde lagt sagerne. joh. jensen, mollirup.
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
For adskillige sygdomme, som kvæget påkommer. Under rumpen er en lille åre, hvilken du kan finde, når du nederst på rumpen vil holde din hånd, den skal du lade slå en gang om året og lade lobe frit blod deraf, hjælper for alle sygdomme. H. P. Næstved.
