Der er et dyr i Vendsyssel, orner kaldes det; det er meget frygtet og regnes for det mest giftige dyr, vi har her til lands. Jeg har aldrig set det og kan ikke sige, hvad dets rette navn er, jeg véd kun, at det hører til krybdyrene. Det slår ikke som hugormen, men blæser på folk, når de rører ved det, og at blive omerblæst er langt mere farligt end at...
Gjennem en gårds mark i Ørritslev by, Nordfyen, går der en grøft, hvor der for flere år tilbage var så mange æver, så det var forskrækkeligt. Når køer og heste blev tøjret ved den om natten, blev de æveblæst, især hestene ; det kunde sees på, at de om morgenen var så ophovnede i hovederne. Ejerne brugte da at gnide dem med honning, og det hjalp al tid....
Stålormen er meget mere giftig end hugormen.
da.etk.DS_02_E_00172
Når man spiser den hvide hugorm, der er konge over de andre hugorme, bliver man synsk. Den ligger langt nede i mosen midt imellem en stor dynge almindelige hugorme. En mand, der grov torv i den store Vildmose, fandt en gang et sådant lille kongerige flere alen nede i mosen. A. E. Jakobsen.
Ry å i Vendsyssel tager et menneske hvert år, og når den kræver det, råber den: «Tiden og stunden er kommen, men manden er eudnu ikke kommen. Når folk hører denne rost fra åen, skal de vare sig for at komme den for nær, for gjor de det, så får de en uimodståelig lyst til at springe i den, og de kommer aldrig mere op igjen. Der skal være mange, der har...
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
Der kom en gang en lille pusling ind til en bondemand i hans dagligstue, hvor hele familien var forsamlet for i fællesskab at nyde en gris, der var født samme dag, men kort efter døde, og nu var kommen i panden for at steges. Puslingen sagde intet, da han kom, og svarede heller ikke, da han blev spurgt, og det undrede folkene sig meget over. Nogle af dem...
Nisser, trolde, bjærgmænd, ellefolk, underjordiske, havfruer, havmænd, åmænd o. fl. ligger i dvale, men vil vågne året 1900 og gjøre et farligt spektakel og ståhej i landet. De vil lave storm af "ingen ting" og uvejr af endnu mindre. A. E. Jakobsen. Nordfyen.
For mange år tilbage kjorte avlskarlen på Leegindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjorte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, horte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres...
På herregården Skovsbo boede en herremand, der stod i ledtog med Fanden. En søndag morgen, mens fruen var i kirke, bød han sin tjener gå ud og se, om der ikke nærmede sig en lille sort sky på himlen. Tjeneren gik, men kom tilbage og mældte, at der slet ingen skyer var at se. Kort efter bød herremanden ham gå igjen, og denne gang mældte tjeneren, at der...
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
da.etk.JAH_04_0_00427
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
