En mand i Vinding ved Horsens fortalte ofte, at i hans iormands tid var det skik at have en julebuk, som blev gjort af tag, og udsmykket som et menneske med udstrakte arme for at bruges til juleleg. Da folkene nu ved sådan en lejlighed var inde i stuen, og julebukken stod nede i laden, sagde de til hverandre, at hvem der vilde gå i mørke ned og hente...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_04_0_00299
Sønden fjorden bliver der holdt et gilde dagen før jordefærden. Kun kvinder bliver indbudne hertil, og de forsamles, når den døde lægges i kisten. Dette gilde kaldes kistelæg. Nik. Christensen.
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
En mand var 3 gange gift. Den første kone knyttede al ting sammen, den anden rimpede, men den tredje bestilte ingen ting. Da sagde manden: "Gud glæde Knyttesjæl og Rimpesjæl, men Fanden fare i den, der inte gotte gjorde." N. Ckr.
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
En dag fiskede begge herremændene på Krastrup og Vår i en sø, som var tæt ved Krastrup sø. De fangede en gjedde, der var så stor, at Krastrupmanden mente, der kunde blive nok til to mand i ét måltid. Han på Vår sagde, at han havde en karl, der hed Anders, og han kunde nok påtage sig at spise den på én gang. De væddede om 20 daler, og han skulde have lov...
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Ulvehøjen, som findes i Serritslev sogn, kaldes sådan, fordi man her fangede ulvene i gruber. I den tid, ulvene var her, lod man et langt reb hænge ud af vognen, de bed så fast heri og gjorde ellers ingen skade. Nik. Christensen.
Ved amtsskjellet er der nogle sandbakker i nærheden af et par garde, som kaldes Ulvetved. I disse bakker var en hbj med en fordybning i midten, og man fortæller, at det har været en grav til at fange ulve i. i bunden af graven sattes lange spidse pæle, og til disse blev et lam bundet. Når nu lammet brægede, kom ulven lobende, men da graven kun var...
Ved Ulsted findes spor af en ulvegrav tæt sydvest for byen. Nik. Christensen.
Dersom en ko kaster kalv, skal man tage kalven og kaste den i jorden pa samme sted, hvor den er født. Derved forebygger man, at flere kaster. Vejle. Nik. Christensen.
For et barn, der er skjøyeset. Om morgenen tidlig støder man hul på et dige, og just som solen står op, trækker man barnet nøgent her igjennem og således, at det veuder mod solen. Det sker i navnet G. F.... Nik. Chr
Hver gang mau ser månen i nytænding, siger man: Nu ser jeg igjen det velsignede ny med dine to takker. Gud bevare mig for tandve og pine, til jeg ser dig med tre takker. I navnet. . . Dette gjentages tre gange. Nik. Chr.
Flere bønder i Vendsyssel kan stille blod. Således havde pastor Kanneworff i Aby en hest, som var skåren så frygtelig, at de troede, den vilde forblode sig. Præstekonen, som vidste, at der var en mand i Nørhalne, der kunde stille blod, lod øjeblikkelig en karl ride op til ham med en ledig hest ved siden. Da karlen kom op til ham, sagde han: »Nå, du har...
