Under glamhullerne på Ovtrup kirketårns vestreside er der et lille hul, som aldrig kan tilmures, ti hver gang det er sket, sprængtes der straks et stort stykke ud af muren. Efter flere forgjæves forsøg på at dække det har man ophørt dermed. a. h. schade.
Vil barnet ikke trives, må moderen have forseet sig med at veje noget i hendes hosebånd, da hun gik med det. Hun bor da først veje barnet i hosebåndet og derpå afveje lige så meget brød, som barnet vejer, og uddele til de fattige tre torsdage i rad. A. H. S.
Er at barn dørspændt, skal det hjælpes med, at man tager et skåd af døren og jager barnet der igjennem. A. H. S.
De wa jæn gang, dæ wa pestilærtds i æ land. å dær war åse hæær æpo TyhwàZm, ka ætro?i\ Dæær et så waøwersta^en, så wa dær et on jæn mand i behå/d æpo æ hejel land, å han gik åp o en hyw dæhamn we æ Hwilenggra?^ (Hwiligraw?) å roobt: »Allddehæræmiin!« Mæn så wow wnt dær endda en kjæ£eng åp lig we æ sii å å såå: »Næjj, de hall æ miin!« A. H. Schade.
På Præstehøj i Junget præstegårdsmark mødtes i gi. dage, da der endnu var præst og kirke i Grættrup, dennes og Junget præst jævnlig her. De gravede da en tønde gammeløl ned i højen og tappede så af den, medens de røg deres piber og fik dem en snak. A. H. Schade.
I Tgborøn ligger der nogle gårde, som kaldes Ilárborøn. I eu af dem lå der 10 Brandenbotgere (ryttere) i kvarter. Da de drog bort derfra sydpå, tog en af dem rejsen om ad fladtørvmosen, hvor der stod et fruentimmer, som gravede torv. Han stod af hesten og uærmede sig hende, fordi han havde noget i sinde med hende, men huu var rask besluttet og sendte ham...
I en af de østligste gårde i Solbjærg på Mors gjemmes eu svensk pallask, sandsynligvis fra krigen under Fred. III. En gang kom der en røver hertil, og der var kun en gi. kone hjemme. Han truede hende på livet, hvis han ej fik deres guld og sølv, så hun måtte vise ham op i deres østrestue, hvor der stod flere ørker. Svenskeren begyndte nu at rode op i en,...
Rundt om hele øst- og nordkysten af Salling har der i gammel tid været skov, og man ser endnu krat på Skove, Grætrup og Jungetgårds bakker, og navne som Eskskov, Åsted skove, Risum, Grætrup skove bærer i selve navnene spor af, at der tidligere har været skove der. Alle disse steder ligger rundt om på Sallingstranden. a. h. schade.
Om en sig ved Grønmarksbakken, hvor vejen til Tisted går forbi, kan jeg huske, man i min barndom sagde, at her en gang var væltet en mand ned med vognen fuld af penge, og de var aldrig kommet op senere. Siden den tid har der altid været rækværk langs vejen, hvor sigen ligger lige ved. a. h. schade.
Om Mærgolskjælde, som ligger i en dal lidt nord for Flade kirke, fortælles følgende: I gamle dage gik der en mand og en kone en dag fra Hanstholm til Flade kirke til alters, men den gang de kom til kilden, begyndte konen at ræppe, hvilket viste, at hun havde spist på denne dag i steden for at holde stræng faste. Herover harmedes manden og begyndte at...
På Køppel ruiner nordvest for Nykjøbings vejrmølle skal der have stået to kapeller, og dertil skal Nykjøbing have strakt sig ud. For en 20 år siden (1854) fandt den gamle Stausholm, som ejede jorden og lod den jævne eller grave, syldsten og stykker bygningstømmer, som tydelig viste, at det havde brændt der. a. h. schade.
Lige vest for Bjærgby kirkes våbenhus ligger en ligsten, hvorpå et anker er udhugget. Her skal en søkapitain ligge begravet, som druknede her, da vandet stod over det kjær, der nu strækker sig helt inde fra Galtrup og længere syd på til fjorden (Tisted bredning) i nord, altså imellem Overgård og byen, og som nu er helt tør, a, h. schade,
I Junget kirke er en stol, kaldet Jungetgårds stol, hvorom siges, at den har været en brudeseng. Der var to adelige frøkener på Jungetgàrd, som skulde giftes med to riddere, en Skeel og en Bille, men de faldt i krigen, og da der nu intet bryllup blev af, kom brudesengene op i kirken, og de står der endnu. Den ovennævnte stol er lukket med himmel og...
På Præstehøj på Junget præstegårds mark mødtes i gamle dage, da- der var kirke og præst i Grætrup, denne præst og Junget præst og sad og røg af deres piber. De gravede også en tønde gammeløl ned i højen, og den tappede de af, medens de røg, og fik dem en snak, men om der endnu er mere øl tilbage, véd man ikke. a. h. schade.
da.etk.DS_03_0_00343
Tødsø kirketårn blev slået ned af en kjæmpe fra Ty, som blev vred over, at dens klokke lød så stærkt, a. h. schade.
I herregården Sobos have, et par mil nordvest for Fåborg, står en ældgammel, halvudgået lind, der tidligere har stået i en nu bortryddet skov. Når denne lind forgår, så skal også Søbo forgå, idet en lindorm, som ligger under træets rod, da kommer frem og vælter Søbo ud i søen. Lindormens billede påvises i træets bark, idet nogle striber eller udbolninger...
Folk fortæller, at der nu kun findes ellefolk ét sted på Mors, nemlig i Flade bakker. For halvtredsindstyve år siden kan Per godt huske, at de havde linned ude til bleg på en hoj i Ordimj. A. H. Scbade.
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
I Molsyårds østre høj ved Em stod der en gang en skive (bordplade) af guld. Per Jørgensens fader, Jørgen Kristensen, vilde soge efter den i hans ungdom, for en firsindstyve år siden. Han gravede den hele nat, men da der på én gang vrimlede med tusser, holdt de op. Men havde de kommet noget hår eller egstål stiltiende der ned, skulde det nok have...
