Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
Når det er mørkt og taget i juledage, skal man få en tør sommer, derfor siges: julemorke, sommertørke, c. Sch.
da.etk.JAT_01_0_00939
Er Gregorii dag tør, skal man kunne så rug i kjær. C. Schade.
da.etk.JAT_01_0_00684
Fryser det st. Peders nat, skal det fryse 18 nætter derefter. C. Schade.
da.etk.JAT_01_0_00637
Tåàg i æ ny, drawer vinter te by. C. Schade.
da.etk.JAT_01_0_00452
Der kommer regn i rims ende. C. Schade.
da.etk.JAT_01_0_00387
Hvem der elsker hyld og hader pil, han kan flytt' og aldrig hvil'. A. H. S.
Mæt hun bost ii flæt, hun bad te Gud, den æel skuld læt, sæ læt den æel, sæ drev den dog, så, skint den sol sæ klarlig, mi kow bes i mi haver, bes a mi haver, bes hjem, mi kov, bliv malked. G. Schade.
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
Imellem Elsø, Vodstrup og Frydsbrond ligger en stor høj, som kaldes Harrehøj, og pa den er der for en del ar tilbage bleven halshugget en mand, kaldet Nissen, fordi han havde skudt et fruentimmer. Han blev begravet samme sted. I slutningen af det 17. århundrede skulde her have været bygget et tinghus (se Schades beskrivelse side 81). A. H. Schade.
da.etk.JAH_05_0_00301
Når børn i Salling anstiller giftermåls-leg. A gir jer sammel mæ Avåend å blae å Guds nae å koel å kjød til forligelsesmål. Hwar der æ hæder å æær, dæær ska I wæær, hwar dær æ last å skam, dær ska I gå frarn. I ska forwåår jer for di røø myrer å di mandhwolm tyrer. Dær liger jen stowr stien på Tustrup mark (sønden for Salling) dær ska I hålld å møød tre...
A sier te æ soel, mi maww den er hoel, a sier te æ måån, a er færre ve å dåån. a foler i mi barm, mi meldmad er arm, a føler i mi lomm, der er ikke en kromm, a føler i mi tååsk, der er et unn ååsk, a sier te æ rennd, a er færre ve å grennd. C. Schade, Mors.
Mett hun børst og flett, hun bad til Gud, den Æl skuld lett, så let den Æl, så drev den Dug, så skint' den Sol så klarlig. Mi Ko, bis i mi Hawer, bis a mi Hawer, bis hjem, mi Kø bliv malked. A. H. Schade, Mors.
»Forbandet er du, Vib', men hellig' er din' Æg, og lige er' din' Blommer, indtil de af Skallen kommer, så er de ligesom dig selv.« A. H. Schade.
Når Barnet er født, korses det rundt omkring, og der lægges en Sags på Brystet så længe, til det bliver døbt. C. Schade.
Som barn havde jeg en gang forvredet mit ene ben ved at kjøre ned ad en bakke, og vidste ingen råd for det. Imidlertid blev der fortalt, at der var en stenhugger Peder Kristian Årup, som kunde hjælpe for sligt onde. Han blev kaldet, og min fod blev sat ned i en skjæppe, der stiltiende blev drejet rundt om den. Efter at dette var gjort måtte det vredne...
I Højris have går et hvidklædt kvindfolk med sort bånd om hoved og håndled. Hun går fra porten, der går til krattet, og langs ad gangen hen med staldbygningen. Hun går igjen, fordi hun har undlivet sit barn, og for nogle år siden hørte en karl, der lå i karlekammeret i staldbygningen, at én klagede sig så ynkelig: "Gud nåde mig, Gud nåde mig!" a. h....
Fra Frydsbrønd dam til samme gårds have skal derfor en 40 år siden være set en kvindeskikkelse komme gående ved nattetid. a. h. schade.
da.etk.DS_05_0_01296
Når klokken er elleve om aftenen, gjøer alle hundene på Kjeldgård, og samtidig hermed går en hvidklædt dame under de lire lindetræer i haven. Hun går der, fordi hun har født et barn i dølgsmål og undlivet det. a. h. schade.
