På Ajstrup mark ligger "den store høj". En mand førte ud af den i tre år tillige, men da fik han vanlykke, og intet vilde trives for ham. Her boede også en smed i den høj. Nik. Christensen.
I omegnen af Ry var der for nogle år tilbage en jynovn, hvor man i gamle dage gik til alters. Manden, som ejede marken, forstyrrede den og brugte stenene til at lægge ind under sit hus. Fra den tid har han heller aldrig haft lykken med sig. Nik. Christensen.
På Hcilshøjgårds mark i Østcr-Brønderslev var en høj, som kaldes Dandserhøj, fordi man undertiden så høj folkene dandse på den. Manden lod højen udgrave og stenkisterne bortføre. Derover blev højfolkene meget fornærmede, og en morgen tidlig i drivtåge kjørte to vogne forbi gården. Folkene, som var på vognene, så da, at højfolkene med fire heste kjørte på...
En mand som boede i Nørhalne, hvor Anders Æen nu boer, kjørte sten bort af Balbunes høj. Men da blev hans hoveder syge og døde, og den kreatursyge horte ikke op, inden han førte alle stenene tilbage. Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00600
Der var en gang træer på en høj i Torpet, og disse træer måtte ikke røres. Så kom der en ejer, som ikke brød sig noget herom, han skar klaver deraf, men da de kom pa kreaturerne, så døde disse. Det var ellefolk, som boede i den høj. Vendsyssel. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00599
På Hønsholm boede en mand, som sløjfede en høj på hans mark, og kastede jorden i hans mødding. Men det kom han bittert til at fortryde, for han blev straks syg og sengeliggende og lå i tyve år, og kom sig aldrig. Efter at højen var ført bort, voksede der en tornebusk op på stedet, og den findes der endnu. Ingen tør røre ved den eller gjøre den fortræd,...
Manden i Dalgård førte bort af Osterhøj i sin mødding, da blev ellekonen vred og lod om aftenen alle sine børn samles i Dalgårds-mandens kjokken. Da blev han bange og lovede dem, at han vilde føre hele møddingen tilbage til højen. Lødderup. Nik. Christensen.
En mand gravede i den nørre side af Nikolajbjærget. En nat, som han lå i sin seng, kom en dværg til ham og sagde, at han ikke måtte grave her, fordi han så kom dværgenes bolig for nær. Så gravede han i søndre side, og tra den tid mærkede han intet. Nik. Chr.
En mand gravede mønnetørv på en høj på Holte mark, og da han havde ført dem hjem, kom bjærgmanden hen til ham og sagde, at han skulde tække hans hus igjen, ellers skulde han nok vise ham, hvad magt han havde over ham. Manden førte da torvene tilbage. Ellekonens lys (vættelyset) brænder endnu ofte om uatten på den høj, og der må da findes en skat i den....
I Nørbjcerg, en gård i Gjøtrup, havde de en hund, som aldrig tav nætter ud. Tæt ved gården var en lille høj. En aften, da karlen vilde gå til Drøstrup, kom han forbi højen og gav sig til at råbe efter bjærgmanden. Næste aften gik han igjen til Drostrup og bar sig lige sådan ad. Da kom bjærgmanden ud og spurgte, hvad han råbte efter ham for. Karlen vidste...
En karl skulde til bryllup. På vejen kom han forbi en høj og hørte sådan skjælden og banden derinde. Da var det dværgene, som var oppe at slås om deres hatte. "Giv mig min hat!" og "giv mig min hat!" Han holdt stille og horte på det. "Det kunde være herlig, om jeg også kunde få en af de hatte," sagde han. Fik deres gammelfaders, nar han vilde komme...
Et sted syntes de al tid hver gang de bagede, at der var en kage mindre, når de blev bårne på loftet, end når de blev tague ud af ovnen. Deher dværge havde deres gang ned under kværnen til deres bolig. Nik. Chr.
En pige i Pander up sad ved en høj at spise sin mad, men måtte i det samme løbe efter køerne, og da hun kom tilbage, var maden borte, dværgene havde taget den. Nik. Christensen.
Et kvindemenneske havde en dag været i Sundby. Om aftenen, da hun gik tilbage, satte hun sig ved siden af Balbunes høj og så i sin kurv efter nogle hosebåndsremme, som hun havde kjøbt. Da blev de borte mellem fingrene på hende, men i det sted fandt him en metalklump, hun syntes, det var tin. Den gjemte hun på i mange år. Da kom kjedelførerne (o : folk,...
Søren Kjelddal, der boede på Norager mark, tog en aften Kristen Jakobsen i Tisted op at kjore. Da de nu kom hjem til Sørens, bad han Kristen trine indenfor og få sig eu dram og en bid brød. Mens Søreu nu var ude at tænde lys, så Kristen, at der steg tre børn op fra gulvet tæt ved kakkelovnen, en dreng og to piger, og gik hen til Sørens kjole, der hængte...
Byen Honkys lå før, hvor nu Hellevad Lild kirke ligger, men da beboerne ikke kunde være der for underbostøj, så flyttede den ene efter den anden ud, hvor nu bven ligger, og fordi de blev kysede derhen, fik byen navnet Honkys eller Hankys. Andre fortæller, at byen blev afbrændt af Polakkerne, hvorpå beboerne byggede nede ved åen det nuværeude Honkys. Nik....
En aften sagde den gamle kone i en gård i Áby til pigen: "Gå ud i kjøkkenet og sæt noget i kakkelovnen,* og det gjorde hun, tog nogle torv og gik hen til kakkelovnsmunden og begyndte at sætte dem ind. Straks begyndte det at lue og blive lyst, og da kunde hun se, at der stod en lille bitte kone i en rød trøje. Pigen blev meget ræd, men alligevel rørte hun...
En karl tjente i Solbjcerg. Eu aften han gav hestene af loben, fandt han en hvedekage på bunden, men turde ikke tage den. Næste morgen kom ellekonen. Hun tog kagen og sagde: "Havde du ædt den, så havde du haft den!" og så var hun så vred, at hun kastede brysterne over sine skuldre, og det blev hun længe ved med.
En mand i Fredso på Mors gjorde ovntræer i stand. De skød et sølvfad med smørrebrød ud af højen. Han spiste meldmaderne og tog fadet med sig, men det sidste skulde han have ladet være, for nu gik han i armod. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00412
En mand fra Bådstrup gjorde hoveri til Grundet og pløjede på Troldshøjen.....Skydsel og rage . . . . Plovdrengen lo og sagde, at han ikke vilde have noget af det troldpaks brod eller vin. Men inden han kom til enden at ageren, havde han brudt sit ben. Nik. Christensen.
