En svanger må ikke slå et svin på næsen, så får barnet snue og kureres ved at die gjennem en svinetryne. A. H. S.
Seer den svangre et lig, skal hun straks tørre sig i sit ansigt med et rødt klæde og derefter stryge på fødderne af liget med hendes hænder. C. Schade.
En svanger må ikke sidde på kiste, skrin, kuffert eller sligt, som er beslået med jærn, da bliver barnet hudlast på rumpen og skal for at helbredes sove i kisten. A. H. S.
Bliver en svanger kone forskrækket, uden at noget berører hende, så vil det forårsage, at barnet siden, når det sover, får kipper (o: de små forskrækkede bevægelser, som man ofte seer børn gjøre i søvne). p. Jensen.
En svanger må vogte sig for at gå over ild, hesteskum, afraget skjæg, ål, ovnragen, en uoprinket tommestreng, dørtrin, hvori er hugget, hvorpå er slebet knive, ej gå under rå huder, ej se i en afdøds grav. Har barnet fået hedeblegne, skal det sove på ildstedet. Traske kan være en følge af, at moderen har gået over hesteskum. Det skal da være godt at...
2263 En svanger må ikke gå ind ad en dør, hvori én har stået og spændt, da bliver'barnet dørspændt og skal hjælpes ved at tage et skud (o: en fjæl) af døreu og putte barnet der igjennem. C. Schade.
Når en svanger har megen tandpine, så bliver frugten en dreng. Sønderjylland.
Kører en svanger ved kirkedøren, når hun går gjennem den, får barnet bylder og hjælpes ved, at én skal gå tiende, når sol er nede, til kirken med en skjorte og gnide den på døren og så gå tiende hjem, trække barnet i skjorten og lade det sove. C. Schade.
En svanger må ikke binde nogen ting ved sit hosebånd, især må hun vogte sig for at veje i det, da i så fald barnet ikke vil trives. Bliver man opmærksom på, at det er gjort, har man det rad at veje halvt så meget brød af, som barnet da vejer, tilden fattigste i sognet. P- K- M-
Det var i den tid, Fynboerne havde øl, der var 3, 4 år gammelt, da kjørte en gårdmand en dag ad by, og så kom karlen og husholdersken i tanker om at tappe sig et krus øl af det bedste anker i kjælderen. Som de nu var ved det, kom deten vogn kjørende ind i gården. De løb op i største hast og glemte at sætte hanen i, så alt øllet lob ud, Men det var ikke...
Når man ryger blåmands-tobak, bliver man luset, Fra Vendsyssel. Bruges mest som skjæuit til den, der vil spare og uøjes med billig tobak. A. E. Jakobsen, Ørritslev
da.etk.JAT_03_0_01752
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Tordenen letter jorden, så kom og græs bedre kan gro. Har vi megen torden i forsommeren, får vi en god avl. A. E. Jakobsen.
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når den sorte stork viser sig, får vi krig i landet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når fire ligesom ved en hændelse rækker hinanden hænderne over kors, betyder det lykke. Nordfyeu. A. E. J.
da.etk.JAT_03_0_01055
Finder man en hestesko på sin vej, betyder det, at man kommer i slagsmål inden ret længe; tager man den op og gjemmer den i lommen, så vinder man i slagsmålet, når man bruger den til at slå fra sig med. Vendsyssel. A. E. Jakbs.
Det er heldigst at sidde under loftsbjælken, når man spiller kort, så vinder man. A. E. Jakobsen.
