Når man hikker, så snakker de om én på store steder, hvor deres svin har ædt deres kokkepige. Eller . . . hvor de mangler en hønsehyrde. p. Pedersen, K. M. Rasmussen.

Kukken skal rejse, når den ser den forste høstak.

Man må ikke lade en bund blive more end ti år gammel, ti for hvert år den lever længere, tager den et år fra mandens levetid. Karen Marie Rasmussen, P. K. M.

Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.

Spiser man julebrød kyndelmisse morgen, skal man ikke blive hugormebidt det år. P. K. Madsen.

Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...

I ældgamle dage var vort land beboet af meget store kjæmper. Da kom de små folk, vore forfædre, ind i landet og gav sig til at dyrke jorden. De var så små i forhold til kjæmperne, at en kjæmpekvinde en gang tog en mand med hele hans befordring i sit forklæde. karen marie rasmussen, linde.

I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...