Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
En karl i Ådum var ude at grave torv. Så kommer hans husbond ud til ham og siger: Du skulde grave dem noget mere på ét sted, de ligger sådan spredt over æ hele hede. Dertil svarer karlen : A, a graver dem, ligesom Grete lægger æ ost på æ meldmad, ét stykke her og ét stykke der. Agent P. Birch, Esbjærg.
Der siges, at dem, der har gjort ondt, de kan ikke gjøre det godt igjen. Der var en gammel Kone, hun hed Ane Marie Jeppes, og de Folk, der boede ved Siden af, døjede meget med hende. Der var aldrig nogen, der vilde låne hende noget de hellige Dage. Hun kunde malke Mælk af Syle, som hun satte i Bjælken, og om Morgenen kunde hun have flere Fade Mælk...
I Begravelsen under Hjerm Kirke er der mange Lig sat ned, men mange af Kisterne er i Stykker, og det ser helt uhyggeligt ud der nede. Der var et Lig, som var sådan, at når en klemte på sin (Ligets) store Tå, så kunde han rejse sig op i Kisten. Jeg var en Gang der nede og vilde se ham af Nysgjerrighed naturligvis, men så blev jeg bange og turde ikke se,...
da.etk.DSnr_03_0_00339
Omkring ved Skjærumbro blev der i gamle dage afholdt et marked, der senere blev flyttet til Lemvig, og som længe beholdt navnet Skjcerum marked. Stine Kjærsgård.
Hr. Jens i As kjørte en Gang fra Klakring. Da han kom der forbi på Palsgård Mark, hvor de tre er nedmanede, kunde Hestene ikke trække Vognen længere. Nu bad han Kusken om at tage et af de bager Hjul af og lægge bag i Vognen. Da det var gjort, kunde de kjøre hjem, men Hestene var så svedige, at de var nær ved at styrte. Stine Kristensdatter, As. As S.,...
En gang var en af hr. Jenses piger i As gået hen at ville tappe noget af hans øl, men så faldt tappen fra hende, og hun måtte blive stående med fingeren i hullet, indtil præsten kom, inden kunde hun ikke blive løst. Han sagde: »Nu har hun været ved at tappe af min godtølstønde, nuskai hun få lov til at stå, til jeg kommer hjem.« Stine Kristensdatter, As.
Syd for Gården Katborg ligger Lystlund, sydøstligst i Ulvborg, og der viser man endnu et Sted, hvor der skal have ligget et Kapel eller et Kloster. Længere nede i Heden er der et Sted, hvor der har været en hellig Kilde, og ikke langt derfra skal en stor Krigskarl være begravet. Opt. af Stine Kjærgård, Ulvborg, c. 1890. Ulvborg S., Ulvborg H.
En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
En Nabokone til os, der hed Stine Jakobsen, fortalte os, at hun en Gang som Barn havde set en Snogekonge i et Stenkast tæt ved et stort Stendige. Den var meget større end de andre Snoge og havde en stor Guldkrone på. Hun vidste nu ikke, hvad det var for et Dyr, og så rendte hun hjem til hendes Moder og fortalte om det. Moderen gik med derhen, og hun...
Jens Jakobsen, der var karl i præstegården, gik op hver nytårsaften og lagde hans arme på kirkegårdsdiget og så ind på kirkegården. Der stod han så længe, så længe, [og de kunde sidde inde i præstegården og se ham. Han kunde se både ligskarer og bryllupper. En aften fortalte lian, at han kunde se et bitte kvindfolk, der blev gift, og hun var hjalt. Det...
da.etk.DS_02_H_00279
Stine Faster havde en gårdbo. Da hendes moder en gang skulde op på loftet for at hente brænde, så hun noget, der lignede en broget kalv. Hun blev så forskrækket, at hun nær var falden ned gjennem loftet, og hun mente jo, det var gårdboen. Anholt. M. T. M.
En gammel kone her på Endelave lod til at interessere sig meget for mig og min familie. Når jeg kom rejsende herover, satte jeg da mit tøj ind til hende. En dag siger hun: Goddag, hr. Hoc, hvordan har De det, og hvordan lever De? Jo tak, Stine, jeg har det meget godt. I da Gud ske lov. Hvordan har så Deres familie det? A tak, jævn skidt. ...
En Pige fra Skivum, der hed Stine, fortalte, at hendes Fader en Aften fulgte med en anden Mand på Vejen fra Giver til Skivum. Da de nu gik og talte sammen, mødte de en stor Ligskare med mange Vogne, og som de gik, snublede de. Da de var komne over det hele, blev det mere lyst for dem. En Mand i Nærheden døde nogle få Dage efter, og ved hans...
Omtrent et kvarters gang fra Knudhus i Vljborg kommer man til Roverstuerne. I den største af disse huller er der plads til mange hundrede mennesker. De tre ligger i nærheden af hinanden, den fjerde i nogen afstand. På venstre hånd derfra begynder et temmelig højt bakkedrag, der bliver kaldt Roverstuebakkerne. Stine Kjærgård, Ultborg.
Ved gården Filsø har der i gamle dage været en stor fiskerig sø, der hørte under Sønder-Vosborg, og der omtrent, hvor gården nu ligger, boede der en fisker, som stadig forsynede herregården med tisk. Der har for ikke længe siden boet en gammel mand i Torsted, Niels Filsø, der mente, at han nedstammede fra den sidste Sønder-Vosborg fisker. I min faders...
En juleaften kom en bjærgmand ind i NørreTang og bad konen der om brod. Det var gamle Peder Tang hans moder. Da han fik det, lovede han hende sådan rigdom, og det skulde blive ved i fjerde led, men så skulde der komme tilbagegang igjen. Stine Kjærgård, Ulfborg.
Præsten kommer ind til en mand og siger blandt andet: Nu er Søren Pedersen jo dod. Søren Pedersen, hven er det? I må da kjende ham, siger præsten, for han boede jo her i byen. Nej, a kjerder ham ikke, men hold, det er vel Styw-Såren. Styw-Såren. Ja, sådan kalder vi ham, for det han har tjent ved Styw-Kræsten. Ja, en kan jo nemt...
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
En mand i Hygum vilde synge en julesalme juleaften, da de havde spist deres natter. Så sang han: Glade jul, dejlige jul, Stine, hår du lot for æ høns? Dernæst sang han: Dejlig er den himmel blå syng nu, I Satans knæjjt! den gang I kom fræ æ kro og var fulde, da kunde I nok synge. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
