En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
En mand i Hygum vilde synge en julesalme juleaften, da de havde spist deres natter. Så sang han: Glade jul, dejlige jul, Stine, hår du lot for æ høns? Dernæst sang han: Dejlig er den himmel blå syng nu, I Satans knæjjt! den gang I kom fræ æ kro og var fulde, da kunde I nok synge. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
Et af Børnene på Frøslevgård var blevet sygt, og de vågede over det om Natten. Mikkel Dissings Kone i Frøslev, Mette Kirstine hed hun, kom tit derned og skulde også en Nat våge ved Barnet. Hun har senere fortalt, at pludselig, som hun sad, slukkedes Lysene. Døren sprang op, og hun hørte et underligt Sus gjennem Huset. Der foregik nu et eller andet, som...
Aftenen før Slaget på Grade Hede begrov Kong Svend sin Pengekiste i en Høj overefter Gråskov. Stine Hvam har fortalt, at hun har set en hvid, hovedløs Hest komme fra Grade og over til Højen om Natten. Hun turde derfor aldrig færdes på den Strækning, efter at Sol var nede. Der siges for vist, at Kong Svend red i Bløde i Ellefrumose, der ligger lidt til...
Vi havde en Pige at tjene, der kaldtes Svensk-Stine. Hun sagde en Aften: »Vi spørger snart Lig, for a har set et Lys på Klarup Bakke.« Aldrig så snart hun havde sagt det, blev hun syg og kom sådan til at kaste op. Da hun var kommen lidt til sig selv, sagde hun: »Ja, det var min egen Skyld, a kunde have tiet stille.« Der var nu aldeles ingen Sandsynlighed...
Min Oldemoder døde, da min Fader Lars Hansen endnu var en lille Dreng. En Nat, da han lå vågen i sin Seng, så han lige med et en hvid Skikkelse stå foran Sengen. Han råbte da på Moderen, som lå og sov: »Moder, Moder, her er Mormoder.« Moderen vågnede og sagde: »Å Snak, Dreng, du drømmer.« Drengen sagde: »Nej, kan du da ikke se, hun står her,« men i det...
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
Den gamle kone her i byen var jo en priviligeret heks. Hun hed Stine og tog livet af de første par børn, Søren bekom. En gang de var ved at bage, tog pigen ildklemmen og tog ved den tusse og så ind i ovnen med den. De vilde nu et bitte korn ind og se, hvordant det havde sig med den gamle, og da stod hun med håret om ørene og var ved at trække i klæderne....
En sypige i Kirke- Vejrløse fortæller, at da huu var i Uggeløse at sy, lå hun der hos en fattig huskone. Da de var komne E. T. Kristensen: Danske sagn VI. 10. i seng om aftenen, begyndte spinderokken at spinde: Snur-rur. Stine siger da: »Hvem er det, der spinder nu?« »Å, det er ingen ting, men det er, fordi jeg bar glemt at tage snoren af.« Næste aften...
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
Stine Ladefoged i Hvidbjærg gik altid i hvide træsko, som hun selv malte rode, og i et rødt skjørt og en rød trøje, og rødt klæde havde hun om hendes hoved. Vinduer og døre var rode, og hvor en så i hendes hus, var det rødt. Hun havde også 4 rode køer og en rød tyr, og der var en rod skorsten på huset. Lige sonden hendes hjem er 4 veje, og når hun kom...
På Herregården Snedinge ved Skjelskør er der en Fløj på Hovedbygningen, hvor der er et Værelse for Mejersken. Hver Nat er der Uro på Loftet oven over det, og det er, som om nogen lister omkring på Hosesokker. En Mejerske, som tit hørte det, talte med Forpagterens Søster, Tante Stine, om det, og hun sagde, at hun skulde ikke bryde sig om noget, men lade...
Vor Pige, Stine Jakobsen, havde hørt hendes Moder fortælle om en Pige der ovre på Fyen, som en Aften vilde hen og se til hendes Kjæreste, og så gik hun hjemme fra sådan i Mørkningen. Da kommer hun imod én, og hun siger God-Aften til ham, men lian sagde ingen Ting. Hun sagde igjen: »God Aften Henrik,« men han svarte endnu ingen Ting. »Ja, du kan lige så...
Den Gang, min Fader var død, flyt min Moder ind i et Hus, som de ejede i Vinderslev By, min Fader havde jo været Degn der, og der boede hun, til hun døde. Da hun så var død og lå Lig, var mine to Søstre hjemme, Stine og Juliane. Den første Aften efter, at de var komne i Seng, faldt Juliane strags i Søvn, hun lå uderst i Sengen, men Stine kunde ikke sove....
Vor Nabokone Stine Jakobsen var født på Fyen. Hun var en Gang henne at se til en Søster, som tjente i et Nabosogn, og da hun gik hjem ad hen ved Midnatstide ad en meget øde Vej og var midtvejs mellem Sognene, var der et stort Vandhul ved Siden af Vejen. Da kom der en stor, sort Hund, og den blev ved at gå og gnide sig op ad hende, men det var lidt, før...
Oppe i Ulvborg Hede og Ulvborg Sande har der i gamle Dage været meget mere bebygget end nu om Stunder. Der bliver altid fortalt, at Beboerne næsten uddøde i den sorte Pest. Man siger, at der døde 18 Snese i Ulvborg Sogn, men de 15 Snese var fra Lystlund Gade. Her skal Beboerne være uddøde på én Mand nær. Han var også dårlig og havde selv tømret sin...
Til højre for Røverstuerne i Ulfborg Hede strækker der sig gjennem Heden et langt, bredt, grønt Bælte eller en Stribe, der bliver kaldt Kongens Dos, hen imod en Bakke, der kaldes Kongens Bakke, Man fortæller, at her har stået et Slag, og at en Konge har ligget i Lejr der med sine Folk en Juleaften. Det var Danske, der kjæmpede mod Danske, men der er nu...
Stine fortæller, at det er brugt med hende en gang, hun var syg, og bruges meget, at man går op på kirkegården, går kirken tre gange rundt, tager nær ved kirkedøren en lille græstorv og bærer hjem, lægger den på den syges hoved og siger: »Det blev mig alt spået for længe, at jeg ikke min sygdom skulde undergange, for jog kom under jord og muld. Herre...
Der boede en anden kone nede i Give by, hun kaldtes rigtignok Lille-Stine, men var ellers stor nok. Den kone havde også skyld for, at hun kunde hekse. En gang hun var oppe til vores, 6iger min moder til hende : > De siger også, at du kan hekse, men a tror det ikke.« »A véd sæj ikke, hvad a skal sige om det«, svarer hun, »a skal aldrig nægte, når a...
I Buur i Dronninglund havde de mange køer, og så blev mælken sådan, at den løb sammen og blev sur, og de havde ikke en gang flode tilderes kaffe. De var altså noget forlegne med det, og de havde det sådan i tre år, for de troede ikke på hekseri og vilde ikke søge råd derfor. En gang kom nogle sypiger dertil, og de snakkede om det og fortalte, at de havde...
