Midt inde i Ulfborg sande er der en slette, som kaldes Larses lav, men hvorfor vides ikke. Her er en karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af dage i et af udhusene. Den gang måtte en selvmorder ikke begraves i indviet jord. Han færdedes ofte derude, da det tunge sind havde lagt sig over ham, og derfor blev han jordet der. m. kirstine...
Efter pestens tid er hele egnen der oppe ved Lystlund bleven øde, og endnu ved slutningen af forrige århundrede bestod hele byen kun af to gårde, Lystlundgård og Katborg. En del af jorderne skal oprindelig have været gode, men så mener man, at skovene er afbrændte, og derefter er sandflugten kommen og har på sine steder lagt et tykt lag sand over den...
Osten for Skjærum bro har der ligget en by, hvori beboerne døde ud i den sorte pest, og jorderne blev derefter lagt under Vosborg. kirstine kjærgård.
Man siger, at der forhen i Lystlund har været tolv kjørende mænd og atten husmænd, og byen deroppe blev altid kaldt Lystlund gade. En del af beboerne har været pottemagere, som har kjørt om i landet med deres varer, og der findes mange steder i jorden masser af potteskår. Ved at grave i plantagen, fandt man for nylig en gammel vej, og man kunde se, at...
Der gror endnu tre urter på pladsen, hvor Niels Bugges borg har stået, nemlig kommmen og hvidløg og en slags små røde nelliker. Gamle folk har fortalt, at når de vadede i det gamle åløb, som er lige sønden for, kunde de støde på pæle der, hvor vindebroen skal have ligget, da den jo førte over åløbet over til det faste land sønden for dette, marie...
For en 4, 5 år siden fandt Jeppe Lilltlund noget til nordvest for Niels Bugges borgplads jorden helt fuld af mursten og tagsten og sorte skår, og det skal have været den oprindelige plads for Vosborg. Det er længere ude i vest end Niels Bugges borg, og der er en lavning ind ved, hvor der nu gror nogle siv, og der har sagtens været et åløb. Der er i...
Ladefogden tog den første sten af Skjærum kirke, da den skulde nedbrydes. Men så gik han også hen og hængte sig. Der blev spændt to røde kvier for ligvognen, og så gik de over Skjærum bro og over ad Vem efter et hus, der kaldes Korsveje-hus. Der blev han begravet, for der standsede kvierne. Siden den tid har man der set et lys. marie kirstine kjærgård.
Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
Min bedstefader fandt det halve af Skjærum kirkeklokke. Han plovede der omkring, og så plovede han den op. Bjælderne, de har til deres kane i Damgård, er lavet af den, de har sådan en fin klang. Døbefunten var på Stenumgård og stod i fårehuset, da de brugte den til at vande deres får af. For nogle år siden kom den på kirkepladsen igjen og står nu der....
da.etk.DS_03_0_00521
Når slaget står på Fjand Grb'nne, skal der ikke være flere mand i Danmark, end der kan sidde omkring et tøndebånd, men der skal dø tre kejsere først. Den sidste sejr skal vindes af halvfjersårs mænd og tolvårs drenge og kvindfolk. Når kejserne er døde, skal det ikke vare længe, inden det skal gå for sig. Det er Tyrkerne, der skal komme, og de har set dem...
Hr. Jens i As kjørte en Gang fra Klakring. Da han kom der forbi på Palsgård Mark, hvor de tre er nedmanede, kunde Hestene ikke trække Vognen længere. Nu bad han Kusken om at tage et af de bager Hjul af og lægge bag i Vognen. Da det var gjort, kunde de kjøre hjem, men Hestene var så svedige, at de var nær ved at styrte. Stine Kristensdatter, As. As S.,...
En gang var en af hr. Jenses piger i As gået hen at ville tappe noget af hans øl, men så faldt tappen fra hende, og hun måtte blive stående med fingeren i hullet, indtil præsten kom, inden kunde hun ikke blive løst. Han sagde: »Nu har hun været ved at tappe af min godtølstønde, nuskai hun få lov til at stå, til jeg kommer hjem.« Stine Kristensdatter, As.
Syd for Gården Katborg ligger Lystlund, sydøstligst i Ulvborg, og der viser man endnu et Sted, hvor der skal have ligget et Kapel eller et Kloster. Længere nede i Heden er der et Sted, hvor der har været en hellig Kilde, og ikke langt derfra skal en stor Krigskarl være begravet. Opt. af Stine Kjærgård, Ulvborg, c. 1890. Ulvborg S., Ulvborg H.
En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
En Nabokone til os, der hed Stine Jakobsen, fortalte os, at hun en Gang som Barn havde set en Snogekonge i et Stenkast tæt ved et stort Stendige. Den var meget større end de andre Snoge og havde en stor Guldkrone på. Hun vidste nu ikke, hvad det var for et Dyr, og så rendte hun hjem til hendes Moder og fortalte om det. Moderen gik med derhen, og hun...
Jens Jakobsen, der var karl i præstegården, gik op hver nytårsaften og lagde hans arme på kirkegårdsdiget og så ind på kirkegården. Der stod han så længe, så længe, [og de kunde sidde inde i præstegården og se ham. Han kunde se både ligskarer og bryllupper. En aften fortalte lian, at han kunde se et bitte kvindfolk, der blev gift, og hun var hjalt. Det...
da.etk.DS_02_H_00279
Stine Faster havde en gårdbo. Da hendes moder en gang skulde op på loftet for at hente brænde, så hun noget, der lignede en broget kalv. Hun blev så forskrækket, at hun nær var falden ned gjennem loftet, og hun mente jo, det var gårdboen. Anholt. M. T. M.
En gammel kone her på Endelave lod til at interessere sig meget for mig og min familie. Når jeg kom rejsende herover, satte jeg da mit tøj ind til hende. En dag siger hun: Goddag, hr. Hoc, hvordan har De det, og hvordan lever De? Jo tak, Stine, jeg har det meget godt. I da Gud ske lov. Hvordan har så Deres familie det? A tak, jævn skidt. ...
En Pige fra Skivum, der hed Stine, fortalte, at hendes Fader en Aften fulgte med en anden Mand på Vejen fra Giver til Skivum. Da de nu gik og talte sammen, mødte de en stor Ligskare med mange Vogne, og som de gik, snublede de. Da de var komne over det hele, blev det mere lyst for dem. En Mand i Nærheden døde nogle få Dage efter, og ved hans...
Præsten kommer ind til en mand og siger blandt andet: Nu er Søren Pedersen jo dod. Søren Pedersen, hven er det? I må da kjende ham, siger præsten, for han boede jo her i byen. Nej, a kjerder ham ikke, men hold, det er vel Styw-Såren. Styw-Såren. Ja, sådan kalder vi ham, for det han har tjent ved Styw-Kræsten. Ja, en kan jo nemt...
