Kristen Degn var så klog til at føre hans sager for retten, at herredsfogden bød ham 300 daler for at flytte af jurisdiktionen. Han indrettede også hans sager derefter og flyttede. Så kom han og forlangte hans 300 daler, og herredsfogden måtte ud med dem. Han vilde have sit hus brændt af og gik så til legestue, men havde fået det godt nok stilt an der...
Enevold Hvid pa Tammestrup var dod, da marken blev byt. Rasmus Damgård han teste ham af, men han gjorde sa mange kjæltringstreger. Det, de havde faet stilt an om dagen på marken, det kunde blive gjort om om natten. Han var nemlig godsforvalter, da marken blev byt, og han udstykkede den og var så rig. Bade i garde og huse her ned omkring skyldte de ham...
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
Madam Hald siger: Hvad vil han helst have, Thomas Elle, enten en snaps til hans smørrebrød eller en skål tevand?" Han svarede: A tak, madam, begge dele er gode. Så fik han begge dele. j. B. og M. H, Lille-Tåning.
Kristiane i Vestergård boede i noget, de kaldte Lokken, den gang de havde solgt begge deres garde til deres børn. Det var sådan en slem kjælling, og da hun var dod, kunde de folk, der havde lejet huset, høre klokken slå hver aften, så snart det var mørkt, endda den ikke var der, for den var bleven solgt ved avktionen til en i Elling. Det var et...
En kræmmer var kommen ind til en mand at ligge, og så blev han og karlen enige om at slå ham ihjel om natten. Da de var komne ind i kammeret til ham, skulde karlen slå, og manden holde ham. Da manden havde nu fået hold, så siger han. Slå nu, slå nu! Hvor skal a slå? Du skal Fanden ta mæ slå i hovedet! Så slog han manden i hovedet, te han...
De fandt en kræmmer hængende i et træ ved Springbanke på landevejen imellem Yding og Tåning. Hans kram var taget, og de mente, at han var bleven plyndret. Han skulde være bleven taget af dage i hans kvarter i en gård på Yding mark, og folkene der skulde have slæbt ham ned og anbragt ham i det træ. Han var fra Skanderborg og hed Henningsen. Per Lavrsen og...
En pige fødte i dølgsmål her oppe i Ovsted sogn og tog barnet af dage, og hun blev jo opdaget og draget til ansvar for hendes handling. Dommen lod pa. at hun skulde henrettes. Se så søgte de Enevold Hvid på hånd, det gjorde hendes forældre, om hun kunde ikke beholde livet. Han boede på Tammestrup. Han sagde dem hele tiden, fra de begyndte at snakke med...
I Sjælland i Kulsvieregnen har de et knolletræ bag i vognen. Det er en knippel at slås med. En siger: Ja, det er vel bedst, vi får knolletræet med. Ja, det forstår sig. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Nogle tyve fra Ask de kjørte omkring og stjal. Så kom de en aften til en gård, og gik ind ad overstuen og tog lige af ét greb en sengs klæder. Men der tog de en skrædderdreng med, som lå i sengen. Han var nu så fattet, at han forholdt sig rolig, indtil de var komne ind igjen og vilde have noget mere. Så kom han ud af klæderne, lige så splitternøgen som...
Der var en Svensker, der hed (histavHagemann, og det var ret en forvoven krop. En gang red han af ene storhed pà hans hest op på et mølleloft og vilde have redet ud af vinduet. Men så forbod de ham det. Så kjøbte han en stor puddel og smed den ud af vinduet, og den sprak. Så kunde han nok skjønne, at hans hvide mær heller ikke kunde have holdt. Han boede...
Enevold Urede i Yding havde været i Frankrig, og det fortalte han meget om. Sådan fortalte han: A havde en gang en halv pægl ved den ene side af mig og et halvt kalvehoved ved den anden. Så sagde a til mig selv: Nu har du Dævlen støde mig nok, til hvad side du ser. Han pralede af, at han havde noget at sige hos de andre. Når a sagde: Læg jer nu ned,...
Der var en skytte på Urup, han var så berømt, for han skød aldrig fejl, ihvad han skød efter. Så var det en dag, hans herre sagde til ham, at han skulde gå ud og skyde en hjort, og det gjorde han jo, han var ude så meget som et kvarters tid og kom så med hjorten. Så sagde herren: Hvordan det kunde være, den sådan havde svedt. det var dog så mærkeligt med...
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. Ja, a skal nok komme i land, siger han, men...
Ude på Horndrup mark var der bryllup. På vejen til kirken skiltes den vogn ad, som brudeparret kjørte på. Så sagde en gammel kone: Læg nu mærke til det, det går dem ikke heldigt. Karlen giftede sig med en mands eneste datter på den måde, at han vilde have gården med hende, men det fik han aldrig, for hun døde som ganske ung kone. Yed en anden lejlighed...
Det var en gang, de var ved at pynte en brud, da spandt der sig en edderkop ned foran hende, og den, der pyntede hende, sagde: Jøsses, De skal have sorg inden aften. De drog jo til kirke og var snart færdige til at skulle hjem igjen. Men så kom der bud til bruden, at hendes moder var druknet i deres suppegryde. J. B. og M. H., Lille-Taning.
Der var en præst i Østbirk en gang, han var så gruelig stærk. Det var, Så vidt a husker, Såbye, han hed. Så var der en gammel mand i Såby, der hed Niels Ase, han kjørte til Horsens med favntræ, og så kom der en kyrasser til ham og vilde have at vide, hvad han vilde have for hans træ. Ja, det skulde koste tre rigsdaler. Det tykte han da var meget for...
Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så...
