Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
Når du lader dig gjøre et par briller af arvesølv, så kan du se, hvem der holder de løbske heste, når de er stillede. De skal jo stilles i Fandens navn. E. T. K.
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
Hovfolkene mødte om morgenen på Bidstrup, så snart de kunde se, ved klokken 3 eller den tid, og begyndte at slå i engen nedenfor. Der boede en etatsrådinde på gården, og hun kunde ikke få hendes morgensøvn for deres strygen. Så sagde hun. at de klingrepinde skulde tages fra dem. Det blev også gjort, men nu varede det ikke længe med deres slåen, og da hun...
At stille løbske Heste. Der siges: Gid du stiller Manden, Sata du stiller Hestene I Navn .... Knud Peter Holm, Tandskov. Serup S., Hids H.
Klavs Madsen i Fæbæk og så en anden Mand de gjorde Akkord med hinanden om, at de gjensidig skulde lade hinanden vide, hvordan det var gået dem, når de var døde. Den anden døde først, og han kom så og stillede sig for Klavs Madsens Seng og sagde: »Klavs, Klavs, vor Gud har forladt os.« Men Klavs havde jo også Cyprianus, og den Bog er ikke god at komme af...
Fader fortalte efter gamle Folk i Daler, at de i 1807 havde en Tjæretønde stilt an oppe på Bomhøj, og så blev der sat Vagt ved Højen. Men en Nat var den Mand, der havde Vagten, bleven bange og var løben hjem, og han fortalte, at der var kommen en Hane galende ned ad Højen. Karl Adsersen, Lydersholm, Juni 1906. Daler S., Tønder Nørre A.
Kigholm konen er klog 0g kan blandt andet kurere for tandpine. Hun bor i Ål sogn. En mand ber i Billum søgte hende, men blev lige godt ræd. Da han kom ind, stod der en dings på kakkelovnen som en slange, og den løb rundt. Men da så konen stillede sig hen for ved den, holdt den stille, og så gik tandpinen væk- Mette Nielsdatter, Kjelst.
Mod slemme sar. Patienten stiller sig med ansigtet mod månen, når den tager til, stryger med hånden korsvis over ondet og siger: Det, jeg ser på, tage til, det, jeg stryger på, tage af. I navnet ... o. s. v. Th. J.
En smed i Qredsted kunde stille blod. En gang kom Per Nielsen så galt af sted, at han skar sin ene finger rent af i hakkelsekniven, og så lob de efter smeden, det var Morten Rendbjærg, der rendte. Han svarede: »Gå du kuns hjem, bindet skal nok stilles.^: Han sá ham altså slet ikke, men da Morten kom til bage, var blodet stilt. Jørgen Banan, Darum.
da.etk.DS_07_0_01534
En mand her i nærheden har fortalt mig følgende: Den gang jeg gik hjemme ved min fader, som I vel véd, så skulde jeg en dag gå ud i marken og hente hestene hjem. Jeg satte mig op at ride på den ene, og så kom jeg forbi en husmand, der havde lovet os nogle hvidkål, og dem gav han mig så med. Lidt efter blev hestene sky og satte i fuld fart hen over...
Min plejefader kunde stille løbske bæster, men de bæster, der sådan bliver stilt, de duer aldrig mere. Mos sø.
En ejer på Julskov havde solgt sig til Fanden. Men så fik en præst i Kullerup det lavet sådan, at handelen skulde gå tilbage, og Fanden ikke have lov til at tage ham, så længe der var et grønt træ i haven. Så blev der plantet et taxtræ, og det er nu meget gammelt. For en del år siden brændte gården, og da blev der stillet to sprøjter i nærheden alene for...
Der var fuldt af dværge på Oland. Eu aften gik en karl forbi Hvolgårds lade, da hørte han en støj der inde og tittede ind ad døren. Da dandsede dværgene både over bjælker og hanebånd. De spurgte, om han ikke havde lyst til at dandse med. Jo. Endelig sendte folk bud efter præsten i Østerby, og han stillede dandsen. Men karlen blev aldrig menneske mere....
Pastor Kjær i Skjærbæk havde fået en apostelgruppe foræret, og den var stillet op i hans sal. Så kommer degnen ind til ham, det var nu sådan en tør hund, og præsten fører ham da ep i salen for at vise ham gruppen, og han står og ser på den. Så siger han: Hvem af dem mon der skulde være Judas? Da tager præsten degnen i nakken, vender hans ansigt ind mod...
Kapellan Engelstojt (en søn af biskoppen) spørger en dreng ved konfirmationsoverhøringen: Hvad er et menneske? Drengen tier, og han stiller nu spørgsmålet til alle konfirmanterne. Nej, ingen kunde sige det, og han må da selv: Det er en personificeret ånd. Lærer Skovbjærg, Bindeballe.
En pige tjente på en gård lidt uden for Nustrup, og hun var nær ved at sætte alting på den anden ende der. Hun gik ved nat og flyt alting i huset fra sin plads. Blandt andet dækkede hun bord inde i et værelse og bød mand og kone ind og se på, hvordan det stod opdækket. Hun kunde gå og sige: Se, nu løber den med det, og nu lober den med det, og de...
