De havde lerkakkelovne stilt an af vindtørrede sten. En sådan kakkelovn var mesten sat op i et hjørne, hvor meldbalken og skorstensmuren så udgjorde de to faste sider. Men stod den frit, var der sat en mur op ind i stuen, som dannede en ret vinkel med skorstensmuren. Den var kun en halvanden alen høj, og oven på den var lagt en ramme, som kaldtes...
Jens Hårby, der i sin tid tjente på Hesthave, var et forfærdelig stærkt menneske. Der står en stor sten lige ved hjørnet af Rødding kirkegårdsdige, og den har ligget ved Albæk land. Mange fiskere snakkede om, hvem der kunde skaffe dem den derfra, for den var slemt i vejen for dem. Da var Jens Hårby der nede efter flynder, og han siger: Hvad vil I give...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
Jokum ovre på Als kunde dølge Blod, men når han skulde gjøre det, så var det jo om at være til Stede strags, og det kunde han jo ikke, når Blodet skulde dølges her på Helnæs. De skulde jo hente ham på en Båd, og så vilde det vare for længe. Så lærte han gamle Lars Storm ved Kirken Kunsten at dølge Blod og gav ham tydelig Besked om, hvordan han skulde...
Min Broder han tjente på Langdél, det er en stor Gård om efter Fole, og han havde en Kjæreste, der boede i Fole. Han gik hjem hver Løverdag Aften, men kunde ikke sove i hans Seng for Pine i hans Legeme. Når han fik sig sat op på en Stol, så lindede det. Hans Kjæreste blev kjed af det og sagde, det kunde snart være det samme, enten han kom hjem eller ej,...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Den kloge Smed Mathisen i Kjærby ved Kjærteminde havde en Gang fremmede. Så kom de jo til at tale om Spøgelser og sådant. Nu var der ikke langt fra Gården en stor tør Mergelgrav, og så sagde Smeden til en af Gjæsterne, der for Resten var hans gode Ven: »Ja, jeg kan godt vise dig vild i Aften, inden du kommer hjem.« Nej, siger han, det kunde han da ikke...
Der var en Mand på Dybkjærlund, der hed Niels Garder, han var hverken ræd for det ene eller det andet. Så var hans Plovjærn en Nat blevne skruede fra hans Plov og stjålne. Han bliver gal og siger: »Kan a blot få Hold på Præst-Jens, så skal a nok få det hævnet.« Han går så over til Svostrup til ham og forlanger ham til at vise Plovjærnene igjen. »Ja,«...
Min Mormoder fortalte om Spøgelset på Sandholt. Kirken skulde gjøres i Stand, og så ryddede Arbejdsfolkene Gravkjælderen, brød Kisterne op og stillede Benradene op til Kirkestolene med de Ord: »Du har før været en stor og brovtende Karl, men nu kan en have Krammet på dig og kan give dig en på Kjæverne.« Dermed gav de dem så en Kindhest. Så vilde...
Anders Jensen i Sødover, han havde været med i Napoleons Krige. Han var en pålidelig Mand og fortalte en Gang noget for mig, a kan huske det lige så bestemt, som han fortalte det. Han lå indkvarteret på Samsø tillige med nogle flere af de danske Tropper, og så var der en ældre Mand, der skulde jordes. Nu vilde Soldaterne hen og høre Talen, og de stod...
Junkeren på Baggesvogn levede et ryggesløst Liv, hvilket også står på en Tavle i Sindal Kirke. På hvad Måde, han døde, er der vist ingen, der véd. Men efter hans Død spøgte han, så det var forfærdelig. Kl. 12 stod han op af Graven og red i strakt Galop op i Borggården. Der foer han så omkring med stor Støj og opskræmmede alt levende. Det var jo ikke til...
Kræ Toft var født i Torsted og var helt fra Barn af anlagt som Mestertyv. Han kom i Komplot med én, der hed Kræ Græm, og så stjal de rundt omkring. Der var aldrig Råd til at få fat på dem, og Herredsfogden kunde ikke have med dem at gjøre. Politiet vidste godt, hvor de vilde stjæle, men når det kom til Stede, så kunde Tyvene se det og stjal ikke. Sådan...
I Dravitskov var i gamle Dage en Røverkule. En Mand, hans Kone og deres tolv Sønner boede i den Kule, og de levede af at overfalde de rige Handelsmænd, som kom med Vejen fra Ribe til Husum, for Vejen gik den Gang gjennem Skoven. Manden røg altid af en Pibe med Sølvbeslag på, og derfor kaldte man ham Pibemanden, hans rigtige Navn kunde nemlig ingen få at...
I gammel Tid skal Grysvad (o: Gripsvad) Kro have tilhørt en Enke, som de til daglig kaldte Moer Gribs. Ikke langt fra Kroen lå en Smedje, som Sønnen havde, og han hed Erik. Så passerede det en Dag, at der kom kj ørende en fin Herre fra Middelfart, og ikke langt fra Smedjen var han så uheldig, at Vognen gik i Stykker for ham, men han kunde da nå Smedjen,...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
Der var en Kræmmer, som plejede at have Nattekvarter i Tranbjærg hos Jakob ved Kirken, når han kom der på Egnen. Karlen i Gården havde fattet Nag til ham, og da han en Gang ventedes, stillede Karlen sig den Aften inden i en hul Pil tæt ved Gården, »le kalder den endnu den hule Pil, den var åben på den ene Side, der vendte ud til Landevejen, og så sprang...
1838 blev Skomager Rasmus Klavsen henrettet oppe på Exercerpladsen lidt ovenfor Søndermarks-Skolen. Han boede her henne i Gaden og var ganske ung, ikke mere end godt og vel en Snes År. Så blev han kjendt med en ældre Kvinde, der gik og var god ved ham og vartede ham op med Pandekager og sligt, når han kom hen at se til hende. Det gik tit på, og de blev...
Min Oldefaders Søster Mariane var gift med Jens Madsen, som var Vejmand og boede i Remmer i Humlum. Manden havde Kjærester, og det kunde hun jo ikke finde sig i. Så besluttede hun at ville af med Livet. Først prøvede hun på at gå i Limfjorden for at drukne sig. Det var ud for Toftum Bjærge. Men da Vandet slog ind på Maven af hende og vilde løfte hende,...
På Slottet Philipsborg (Bråborg?) mellem Ullerup og Snogbæk, boede engang en Herremand, som havde to Sønner. Da han døde, blev den ældste af Brødrene boende på Philipsborg, medens den yngste drog bort. Han forelskede sig i en ung Pige og tog hende med sig hjem til sin Broder på Philipsborg. Denne tog godt imod dem. Den yngste drog imidlertid atter bort,...
Der kom en Gang en tysk General herned med en svensk Armé. På samme Tid var der en Enke efter en Admiral Lykke på Overgård. Så blev Generalen kjendt med hende og tvang hende til at tage sig. Men han var en slem én og var en hel Hegs, og de sagde, at han kunde være på flere Steder på én Gang. Da han var død, gik han igjen, og der blev Uro på Gården. Man...
