538 datasets found
Danish Keywords: stille Place of Narration: Sillestrup
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
da.etk.DSnr_06_0_00703
En af mine brødre var i lejr ved Hald 1868; han var artillerist, og hvor de kom frem på marschen, blev der sørget særlig godt for dem, de kom i rigtige senge i kvartererne o. 1.; det kunde der ikke være tale om for infanterister, som kommer i så store flokke. Men så var det den ene morgen, da der skulde stilles, at to af konstablerne fortalte noget...
Ude på Lyngen syd for byen Gjedcsby er en forhøjuing, som endnu kaldes Skandsen, og der har tidligere ligget kanoner; det gjorde der da endnu i den tid, da vi havde krig med Englænderne, men da havde de elleis ikke været brugt i mange år. Der var nok endda heller kun én til bage den gang. Sá var det en dag, at et engelsk krigsskib stod ind efter, og det...
da.etk.DS_04_0_00276
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
da.etk.JAT_06_0_01085
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_06_0_01084
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
da.etk.JAT_06_0_00825
Når to er så syge, at rnan ikke véd, hvilken af dem der forst skal dø, siger man, at de trækkes om klinkebåndet, Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_01480
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_00888
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_00747
Plovskjæren må der aldrig skræves over. sa bliver den kjørt itu. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_01_0_00955
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: “Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten”. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: “Nej, gryden...
da.etk.JAH_05_0_00259
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: “Sådant noget kommer af god elske.” Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
da.etk.JAH_04_0_00121
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
da.etk.JAH_03_0_00417
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
da.etk.DSnr_06_0_00309
Nogle Karle havde sviret i Kroen Løverdag Nat. Da de så gik hjem Søndag Morgen, kom de forbi Kirken, og da sad Fanden oppe i et af Drønhullerne på Kirketårnet og blæste et Stykke for dem i et Horseben, som vi kalder Fandens March, og som af og til spilles af Spillemændene ved Gilder. Opt. af Karen Toxværd, Sillestrup. Idestrup S., Falsters Sønder H.
Man må aldrig lade en frugtsommelig Kvinde se Sår eller lignende Dårlighed, da det ellers ikke kan blive lægt, før hun er forløst. Har hun selv nogen sådan Skade, kan det ikke nytte, hun Søger Råd derfor, da det heller ikke kan læges, før Tiden er omme. Karen Toxværd, Sillestrup (Idestrup S., Falsters Sønder H.).
Lille-Ane på Alderdomshjemmet i Nykjøbing (Falster) fortæller følgende: Det hed sig, at Anders Bom havde slået en Kniplingskræmmer ihjel, og der var da også så meget forkert på Gården, da han var død. Hverken Sønnen eller Datteren kunde være i deres Seng om Natten, og Datteren døde da også ung. Sønnen, Hans Bom, fik Gården og blev gift, men hans Børn...
da.etk.DSnr_04_0_00840
Korselitze hedder en herregård på Falsters østkyst, der ligger smukt og lunt skjærmet på alle sider af mægtige bøgeskove, der strækker sig langs Østersøen vel over en mil. Blandt flere snorlige, yppige alleer er især en fængslende, fordi den fra hovedbygningen åbner udsigt ud over Østersøen. På altanen ud til denne allé sad i fordums dage den unge frue...
I Hallerup Skov og i Engen derved, men dog mest i Skoven, har der gået en, som hed Mallemose-Grete. Når Folk går gjennem den Skov og vil skyde Gjenvej, bliver de forvildede. Jeg kjender mange, der er kommet sådan af Sted. Jeppe Bonde i Væggerlose var en Gang gået derind, og han blev borte en to tre Dage. Da han endelig kom hjem, var han syg og snakkede...