Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En præst i omegnen af Vejle hvis søn hed Kristian, og det er min faders navn, min fader er opkaldt efter ham levede på den tid, da Svenskerne var her inde. Polakkerne var mere frygtede end Svenskerne, da de var mere røveragtige. Svensken vilde ikke ødelægge sit eget land, som han mente det var; men Polakkerne vilde røve, hvad de kunde. En trop blev...
Po Mås hendter di æ slop uud æpo æ monng å kyr erød i æ kohus å kyr æ mog uà æpo æ mønng. I Salling hendter di æ støwt o æ mørring å kjør erød i æ nøs å kjør æ mog ?td o æ mørring. P. Chr.
Karlene i en præstegård satte et væddemål med hverandre om, at den ene af dem turde ikke gå op i benhuset ved kirken og tage et ben med hjem. Lønnen vovedes derpå, men da han nu så, det skulde være alvor, fortrød han det og bad præsten om råd. Han rådede ham til at gå op i gravhvælvingen og råbe, når den anden kom og vilde tage benet: Det er mit bon....
Der blev sunget: Her kommer den rige hr. Kavnsborg. Hvad vil den rige hr. R. ? Jeg vil så gjærne eders datter have. Ja, hvad vil du min datter give? Spot og skam, mons hun er i live. Vig bort, vig bort, du får hende ej. Her kommer den fattige mand Per Krybentå, Hvad vil den fattige mand P. Kr. Han vil så gjærne eders datter have. Og hvad vil du...
Der stander en lilje i min mosters have, a frygter, det er en persilli, fra rod og til top tilsammen gror, således gror kjærligheds villi. [Anders]'s hjærte brænder inderlig, ingen den kan udslukke. Uden [Kristine], i hvor hun er, Gud råder for begge vores lykke. Der sejler, der sejler så dejlig eu due, der sejler [Kristine], den skjønne jomfrue. Lille...
Lever af en høne og ikke af en hår', Gud give os godt vejr i mår'. p. Chr., Kvols.
da.etk.JAT_04_0_00125
Lever af en høne og ikke af en lærk', det er smukt at se små piger i hvid' særk, de vil hellere lege end spinde, derfor er deres sider så trinde. p. Chr.
Kom fra vands, kom til lands, kom til mig udi dands, se så her, hist og der, smukke piger og enhver, som kan hoppe og springe og dandse på fod, en norsk og en skotsk, som fiolen den går. P. Christensen, Kvols.
Den gamle kone, Inger Tornhøj, der døde 1860, var en heks. Hun kunde sætte to kølver sammen, så at de kunde stå og slås og kneppes med hinanden. Hun kunde sætte sig på en høj og tage klæderne op og få alle folks kvæg til at samles om hende og stikke ad hende med hornene og brøle. Når hun da rejste sig igjen, gik kvæget roligt til hver sin tlok, og...
Min mormoder fortæller, at hun flere gange på et rnarkskjel imellem markerne fra en vis skjelsten til en anden så et dyr sidde, der mest lignede en hund, men dog ikke ganske. Alle troede, det var heksen Inger Tornhøj, da hun var i bys (?) i disse dage.
I Glomstrup borgegård går en hvid dame om i de mange værelser. I Glomstrup sø, nu for en del morads og kjær, gik i mange år et råb på en bestemt aften. Ingen gik til sidst efter det, og alle troede, at der en gang skulde ske en ulykke. For ikke 30 år siden gik en mand ved navn Søren vildt der. Da man hørte det samme råb: "How, a ær wildt," troede man...
På Rakkeby mark skal man have set en grå mand pusle omkring på et skjel flere steder. p. chr.
En aften sad et par karle i en vis forretning efter en lystig aften og så en dame spasere. De råbte hende an: "Hej, kom her hen!" Øjeblikkelig vendte hun sig om og gik i lige linje hen imod dem, idet hun beskrev en ret vinkel. Da hun kom helt tæt hen til dem, slog hun kåben til side, og de så en blålig ildbenrad med et barn på armen. Karlene fik nu...
I pigekammeret på Damsgård gik en pige med et barn (en benrad) på armen, som hun viste frem for flere endog ved højlys dag, men aldrig til pigerne, blot til karlene, når de kom derind. P. CHR.
da.etk.DS_05_0_01180
Kræmmerdal i Ovtrup har sit navn af en kræmmer, der er bleven dræbt der. Man har i gamle dage tit hørt råb der, og broen var ikke god at komme over om aftenen, da der somme tider kom en del sorte fruentimmer, svære af bygning, ud fra begge sider af den tørre bro og omringede de overkjørende. En gammel vej går over den til Redsted. Min moder hørte der en...
Snedker Legård var en søndag aften i følge med en kone Ira Nykjøbing til Hvidbjærg. Da så de en 20 alen høj sort skikkelse på Vils bakke. Konen var bange, men Legård gik videre, og da så det pludselig mindre ud, og til sidst så det ud, som det krøb i vejgrøften. Atter hævede det sig frygteligt, og sådan blev det afvekslende ved, til de kom til Hvidbjærg...
En snedker Legård fortæller, at der kom en stor hvid kat og strøg sig op til hans fødder. Han hug næsen af hans træsko i siden på den flere hundrede gange, men den blev ved at stryge sig op til ham og gå over vejen og tværs over til ham igjen hvert øjebhk. Det forsvandt ved Hvidbjærg kirke. Han bandede frygtelig på, at det var sandhed. p. chr., mors.
