Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
Når en svanger har megen tandpine, så bliver frugten en dreng. Sønderjylland.
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Om kvæg er stukken af en orm, (dier der er kommen edder i dem. Teragelse og hønsemøg, lad en liden drengpisse derpå, giv det så ind.
Søren Smed havde haft spil af så mange, men i sin alderdom blev han selv til spil. Vi skoledrenge kom ind til ham i smedjen, når vi gik fra skole, for at få snak med ham, og så forlangte vi et sæt træskobeslag eller en kramme, men vi vilde ikke have det alligevel. En dag fik vi ham ud af smedjen han var bleven gal på en dreng og så slog vi kreds om...
Oppe i Gjedhuset boede en velhavende mand, der skulde have en 6, 700 daler sat hen i en anden mands ejendom. Så har der vel ligget en og hørt, at han havde de penge. Nok er det, han kommer tillige med en anden mand til vinduet om natten og klagede sig, at han var væltet her ude i landevejsgrøften, og han kunde ikke få vognen op igjen, om den gode mand...
Der var en Mand i Pjedsted, der havde været i Byen en Sommeraften, for Mændene havde været til Stævne, og da han så gik hjemad, skulde han over Præstens Mark. Så kommer han til en rød Hest, der lå og var udstrakt, og det så ud, som den var død. Han mente først, at en af hans egne Stude var løben løs og havde stukket Hesten ihjel, for han kunde kjende,...
Der stod et Træ ude i Kjeldgårds Have i Salling. Der sprang tre Grene ud midt på Stammen, hver til sin Side, og så var Træet ikke højere. Der imellem Grenene var så et Hul midt i, og det stod der altid Vand i. Der skulde en Jomfru have druknet sit Barn ved at stikke Hovedet af det ned i Vandet. A vilde have haft Vandet af, men Manden på Gården forbød mig...
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
En Slægtning af den syge går hen i en .anden Mands Have og stjæler 3 Vidjer, og deraf flættes en Krands, der stilles i et åbent Vindue, og så skal Moderen stikke det nøgne Barn ud gjennem Krandsen til den, der står uden for og tager imod det. Det skal der klædes på, inden det kommer ind igjen, og det hele skal foregå Stiltiende. A. K. Jensen, Jelling....
En Krybskytte, der boede i Kjøbenhoved, gik på Jagt i Rødding Skov. En Dag havde han skudt et Rådyr og bar det hjem i sin Skjorte. En anden Dag havde han skudt på en Hjort, og den faldt om, men da han nu gik hen og vilde skræve over den for at stikke den ihjel, rejste den sig op og løb med ham. Han var dog ikke forknyt og holdt fast ved Takkerne. Den løb...
I Mogenstrup har der lige vesten for Kirken været en hellig Kilde, og Syge og Krøblinger søgte dertil St. Hans Aften. Der holdtes også et stort Kildemarked. Det er vist ikke længe siden, det blev nedlagt og flyttet til Næstved. I Våbenhusets Mur var det Hul, hvor man kunde stikke Hånden ind med sin Gave, og Bøssen står endnu der inde, men Hullet er muret...
På Klitgård i Nørholm havde de en stor rød Tyr, som Staldkarlen altid passede, da ingen andre kunde gå til den. Nu tjente der også en Hjordedreng på Gården, hvis Forældre boede lige neden for. Han vilde en Gang gå en lille Tur hjem, og så vilde han gå gjennem Kostalden, hvor Tyren stod længst nede. Da syntes han, Staldkarlen stod oppe foran Tyren. Han...
En Mand fra Hunderup kom en Aften ridende fra Bramming og vilde hjem. Da han var kommen lidt ned ad Hunderup-Vejen og altså forbi det Sted, hvor den stikker fra Ribe-Landevejen, så' han et Ligfølge, der kom ad denne sidste Vej og stilede op efter Bramming til. Han kunde kjende Heste og Vogne og så', at de var fra Gredsied, så det var mærkeligt nok at se....
Undervætterne, som vi her kalder dem, var små Folk, en Alen eller fem Kvarter høje, Mændene med et stort Skjæg og en rød Hue på Hovedet. Undertiden kan vi finde Undervætlys, og vi troede som Børn, at Undervætterne brugte dem ved deres Festligheder, Bryllupper og Barsler. Vogsne Folk troede endnu det samme omkring ved 1870. Som Barn har jeg ved Lag 1863...
Vor nabos fader, Lavst Guuderup, havde en rædsom tandpine. Han vidste ikke, hvordan han skulde være til, fandt et lille stykke reb og besluttede sig til at gå ud i skoven for at hænge sig. Tilfældigvis fandt han et lille ben der inde og gav sig til at stikke ved hans tænd med det ben. Da gik pinen over lige med ét, og han har aldrig haft ondt i tænderne...
Farreskrædderen, der boede i Illerup bakker, vilde en gang med konen i besogelse hos Per Jakobsen, Da de kommer hjem, ham og konen de havde ingen børn da turde de ikke gå ind, for der sad et stykke brød i dørklinken. Så blev konen stående ved døren, og skrædderen løb tilbage til Per Jakobsen så stærkt, som ban kunde, og fortæller ham det. »Så skal du...
For at bevare køerue fra at blive forheksede, skal det være godt af det første mål mælk efter kælvningen at tage tre skefulde prås og kaste på ilden. Eller: den første gang etter kælvningen at lade koeu drikke af en spand, hvori der er lagt en hvæssesteu eller foldekniv. Eller: den første gang efter kælvningen koen skal ud til vand at lade den gå ud...
I steden for st. Hans løg kan også tages grønkålsplauter til kjærestefolk. Man skjærer et hul gjennem den enes stilk og stikker den anden der igjennem, og sætter så begge planter ned igjen. Skal det være rigtig godt, lægges undertiden en sten under roden, når planterne nedsættes. N. P. Chr.
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
